Skip to content

Kategori: Video

Indslag i TV Syd om sejren ved Vorbasse

En af de få danske lyspunkter i krigen i 1864 var rytterfægtningen ved Vorbasse 29. februar. I anledning af Vorbasse Marked deltog jeg 22. juli i et TV-indslag om denne kamp mellem danske dragoner og preussiske husarer.

Af Sune Wadskjær Nielsen

Vorbasse Marked har været aflyst pga. COVID-19 i to år i træk, men i år lykkedes det at gennemføre arrangementet. Folkene bag markedet ønskede at sætte fokus på rytterfægtningen i Vorbasse 29. februar 1864 og de havde inviteret reentactment gruppen Jydske Landsoldater til at fortælle om krigen.

Det har også vakt TV Syds interesse og de bad mig om at fortælle, hvad der skete 29. februar 1864. Jeg har et godt kendskab til denne rytterfægtning, da jeg har et afsnit om rytterfægtningen i min bog Det danske rytteri og har skrevet artikler om kampen på danmarkshistorien.dk og på Jydske Dragonregiments historie.

Skjødebjerggaard, der ligger sydøst for Vorbasse.

Som setting valgte TV-holdet Skjødebjerggaard, hvor en deling danske soldater måtte rykke hurtigt ud, da preusserne havde kastet de danske forposter tilbage. Her ved gården lykkedes det sekondløjtnant Saurbrey at vende kampen til dansk fordel, da han fik sine dragoner til at gøre omkring og gå til modangreb. Se det udmærkede indslag her (det begynder 14.33 inde i udsendelsen og jeg kommer på 16.52)

Der vil komme en ny ulykke

Et af formålene med bogen Holmenkatastrofen er at understrege, at man skal være ekstra omhyggelig, når man har med store mængder af sprængstoffer og ammunition at gøre, da ulykker i den type arbejde kan have meget voldsomme konsekvenser.

Af Sune Wadskjær Nielsen

I slutningen af bogen Holmenkatastrofen reflekterer pensioneret orlogskaptajn Jørgen Strange Lorenzen over, hvad man kan lære af den fatale eksplosion 23. november 1951. Han var ansat i Søminevæsenet den gang og hjalp mig i mit arbejde med bogen. Nu er jeg ved at få Holmenkatastrofen udgivet i et nyt oplag ved hjælp af crowdfunding. Det er indtil nu lykkes, at indsamle næsten 80% af målsætningen på 11.000. Læs mere her.

Jørgen Strange Lorenzen fotograferet 1953, hvor hans rang var fenrik.

Personligt lærte Jørgen Strange Lorenzen, at man når man opdagede en sikkerhedsrisiko, skulle udtrykke sig klart og ikke “pakke tingene ind” for at undgå, at kolleger blev såret eller tog en advarsel ilde op. Det lykkedes ham flere gange at eliminere forskellige former risikomomenter, der kunne have medført ulykker. Bl.a. fik han opklaret, at en bestemt sending miner fra USA indeholdt dårligt og mere farligt sprængstof, hvilket resulterede i at alle disse miner blev destrueret. Han fik også ændret sprængstoftransporters rute gennem København og fik dermed minimeret de eventuelle skader i tilfælde af en eksplosion.

Han var dog ikke naiv og kendte “den menneskelige faktor” godt nok til at vide, at vi ikke har set den sidste eksplosionsulykke. “Der vil komme en ny ulykke”, forudså han. Han har desværre fået ret. I Forsvaret fik vi den tragiske ulykke i Kabul i 2002 og siden har flere voldsomme eksplosioner ramt både Danmark og andre steder i verden.

Her er videoklip fra tre katastrofer, jeg har bemærket.

Seest 2004

Seestkatastrofen den 3. november 2004 skete, mens arbejdet med bogen Holmenkatastrofen stadig var i gang. En brand brød ud på N.P. Johnsens fyrværkerifabrik, da nogle medarbejdere tabte en kasse med fyrværkeri. Herefter gik der ild i en fyrværkericontainer, som desværre eksploderede, da Brandvæsenet ankom, og en brandmand mistede livet. Branden antændte resten af fabrikken og brandvæsenet trak sig tilbage, for at undgå flere tab, så længe der var eksplosionsfare. Politiet evakuerede beboerne i det nærliggende villaområde. Det betød, at der ikke var yderligere dræbte og sårede, men mange materielle skader, da hele fyrværkerifabrikken eksploderede 17.45.

Gerdec 2008

 

Bogen om Holmenkastrofen blev udgivet 7. marts 2008. Bare en uge efter skete en ny meget voldsom eksplosionsulykke i Gerdec i Albanien. Her var et amerikansk firma, der var specialiseret i ammunitionsrydning, i færd med sammen med lokale myndigheder, at uskadeliggøre 400 tons forældet ammunition. Det skulle ske ved en række mindre kontrollerede eksplosioner, men en tilfældig opstået brand fik processen til at løbe løbsk, så en stor andel af ammunitionen røg i luften på en gang klokken 12.00 15. marts 2008.

26 mennesker blev dræbt og over 300 sårede. En lang række menneskelige fejl ledte til katastrofen.

Beirut 2020

For to år siden – 4. august 2020 – eksploderede 2750 tons tons ammoniumnitat (sprængfarlig gødning) i Beirut i Libanon og lagde mange boligkvarterer øde. 150 mennesker døde og 5000 blev såret, som følge af den dommedagsagtige eksplosion.

Senere viste det sig, at den sprængfarlige gødning havde ligget opmagasineret på havnen siden 2013. Libanons myndigheder havde ignoreret talrige advarsler om faren for en katastrofe. Efter voldsomme protester måtte Libanons regering gå af 10. august.

Som man kan se af disse eksempler havde Jørgen Strange Lorenzen god grund til at advare om skødesløshed i omgang med sprængstoffer og andre ting, der let kan eksplodere.

Ved Göhrde kan du opleve fjenden fra 1813

I alle ulige år opfører mænd og kvinder klædt i uniformer fra Napoleonskrigene slaget ved Göhrde 16. september 1813, hvilket foregår i nærheden af Lüneburg syd for Hamborg. Det var et slag hvor en fransk hær på 4.000 mand blev besejret af en styrke på 12.000 mand fra forskellige tyske stater. I år sker genopførslen af slaget 17-19. september. Læs mere om arrangementet her.

Hvis du vil vide mere om slaget, så læs Jørgen Kofoed Larsens artikel her.

Var med i invasionen af Danmark

Der var ingen danskere med i slaget, men alligevel er slaget interessant med danske øjne. De 4.000 franskmænd var med i det fransk-danske XIII Armékorps, som havde omkring 10.000 danske soldater fra det såkaldte Auxiliærkorps. Senere i december 1813 var de fjendtlige soldater, som kæmpede ved Göhrde, med til at invadere Danmark og deres førere generalløjtnant Wallmoden og hans stabschef – den senere så berømte krigsteoretiker von Clausewitz – kom 10. december 1813 til at prøve kræfter med en dansk hær i slaget ved Sehested. Slaget ved Sehested er en af dramatiske højdepunkter i min bog ”Rædselstiden – Napoleons modstandere angriber Danmark i december 1813”.

I 2019 var jeg selv til stede for at se genopførslen og slaget blev gennemført både lørdag og søndag, så der var rig lejlighed til at se de flotte uniformer fra Napoleonskrigene. Se min reportage fra slaget her:

 

Video: Briterne bombarderede danske byer med raketter

En forstørret udgave af nutidens nytårsraket spredte rædsel i de danske byer København og Glückstadt under Napoleonskrigene. Det var briterne, der tog dette våben i brug, og i min nye bog “Rædselstiden – Napoleons modstandere angriber Danmark i december 1813”, kan kan man læse om, hvordan raketten var indsat under vinterfelttoget i Slesvig og Holsten.

 

Video: Dansk rytteri kæmpede mod en overlegen fjende

Hele 10.000 mand rytteri havde den hær, som i december 1813 angreb de danske hertugdømmer Holsten og Slesvig i slutningen af Napoleonskrigene. Dengang var rytteriet en afgørende faktor i krigsførslen, selv om røgfyldte slagmarker med støj fra kanoner og musketter bestemt ikke er hestens foretrukne miljø.