Skip to content

Forlaget Ritmester Posts

Jeg holder foredrag om Rædselstiden 5. oktober

Onsdag den 5. oktober skal jeg fortælle medlemmerne af foreningen Chakoten – Dansk Militærhistorisk selskab – om min bog Rædselstiden.

Af Sune Wadskjær Nielsen

Der er en stor passion for Napoleonskrigene i foreningen Chakoten, som jeg selv er medlem af, og jeg glæder mig til at holde foredrag om felttoget i Slesvig og Holsten i vinteren 1813-1814. Det var i forbindelse med mit arbejde med bogen, at jeg meldte mig ind og jeg vil i foredraget bl.a. komme ind på, hvordan Chakoten har bistået mig i dette bogprojekt. Foredraget vil desuden handle om bogens formidlingsform, fægtningerne i felttoget og valg af illustrationer. Læs mere om bogen Rædselstiden her.

Foredraget foregår i forbindelse med Chakotens møde 18:00 – 22:30 på adressen Kirkesvinget 1, 2610 Rødovre. Det vil være muligt at købe et signeret eksemplar af bogen efter foredraget og jeg håber desuden, at jeg kan vise medlemmerne den nye udgave af Holmenkatastrofen, der snart kommer fra trykkeriet.

Besøg Chakotens hjemmeside her.

Indslag i TV Syd om sejren ved Vorbasse

En af de få danske lyspunkter i krigen i 1864 var rytterfægtningen ved Vorbasse 29. februar. I anledning af Vorbasse Marked deltog jeg 22. juli i et TV-indslag om denne kamp mellem danske dragoner og preussiske husarer.

Af Sune Wadskjær Nielsen

Vorbasse Marked har været aflyst pga. COVID-19 i to år i træk, men i år lykkedes det at gennemføre arrangementet. Folkene bag markedet ønskede at sætte fokus på rytterfægtningen i Vorbasse 29. februar 1864 og de havde inviteret reentactment gruppen Jydske Landsoldater til at fortælle om krigen.

Det har også vakt TV Syds interesse og de bad mig om at fortælle, hvad der skete 29. februar 1864. Jeg har et godt kendskab til denne rytterfægtning, da jeg har et afsnit om rytterfægtningen i min bog Det danske rytteri og har skrevet artikler om kampen på danmarkshistorien.dk og på Jydske Dragonregiments historie.

Skjødebjerggaard, der ligger sydøst for Vorbasse.

Som setting valgte TV-holdet Skjødebjerggaard, hvor en deling danske soldater måtte rykke hurtigt ud, da preusserne havde kastet de danske forposter tilbage. Her ved gården lykkedes det sekondløjtnant Saurbrey at vende kampen til dansk fordel, da han fik sine dragoner til at gøre omkring og gå til modangreb. Se det udmærkede indslag her (det begynder 14.33 inde i udsendelsen og jeg kommer på 16.52)

Vores mål er at ødelægge byen

Jeg har fået udgivet en artikel Sønderjysk Månedsskrift om den britiske flådes operationer på Elben fra december 1813 til april 1814. Den har titlen ”Kanontorden på Elben”.

Af Sune Wadskjær Nielsen

Artiklens primære kildemateriale er kommandør John Marshalls breve, som jeg også har benyttet i bogen Rædselstiden. John Marshall var næstkommanderende i Royal Navys Elbeneskadre og en barsk og målrettet herre. Sammen med svenskerne var han med til at bombardere den danske by Glückstadt.

”Vores mål er at ødelægge byen. Vi har allerede kastet 1000 skud ind i den”, skriver John Marshall 27. december i et brev.

“Kære Gud. Skulle jeg undslippe med mit hoved, håber jeg det vil føre til min forfremmelse, da jeg leder den kæmpende del af eskadren”, fortsætter han.

John Marshall jagtede en forfremmelse i krigens sidste måneder og var derfor meget opsat på at komme i kamp med danskere i Glückstadt og franskmændene i Hamborg. Indsatsen mod Glückstadt sluttede med en stor sejr for de allierede, da Glückstadt kapitulerede 5. januar 1814. Pga. den hårde vinter måtte John Marshall vente helt til 25. april 1814, før han kunne føre sine skibe i kamp mod franskmændene. I mellemtiden havde Danmark skiftet side i krigen og han havde faktisk 50 danske matroser om bord på sine fartøjer, der var meget underbemandede. Her kan du læse mere om den aktuelle udgave af Sønderjysk Månedsskrift.

Forside Sønderjysk Månedsskrift nummer 5

Kildemateriale fra USA

En afskrift af John Marshalls breve befinder sig på Fondren Library, der ligger i Houston i Texas (USA). Det skyldes sandsynligvis, at John Marshall deltog i et søslag mellem den amerikanske fregat USS Constitution og den britiske fregat HMS Java 29. december 1812, hvilket er en berømt episode i amerikansk historie. John Marshall faldt efter kampen i amerikansk fangenskab, men blev befriet efter en fangeudveksling, hvorefter han fik posten som næstkommanderende i Elbeneskadren.

Indsamlingen lykkedes

Indsamlingen til genudgivelsen af bogen Holmenkatastrofen har nået sin målsætning på 11.000. Det betyder, at der i løbet af 2022 vil udkomme en ny udgave af bogen Holmenkatastrofen.

Af Sune Wadskjær Nielsen

Så lykkedes det, at komme op over 11.000 kroner, som er mit budget for at få genudgivet Holmenkatastrofen. Tusind tak for hjælpen til dem, som har støttet projektet.

I løbet af juli vil jeg i samarbejde med grafikeren Bjarne foretage de justeringer, der skal laves i 2. udgaven. Herefter skal jeg have lavet en aftale med trykkeriet om at få Holmenkatastrofen trykt i et nyt oplag.

Jeg har ikke nogen detaljeret tidsplan for de næste skridt, men holder jer opdateret her og via Kickstarter.

Der vil komme en ny ulykke

Et af formålene med bogen Holmenkatastrofen er at understrege, at man skal være ekstra omhyggelig, når man har med store mængder af sprængstoffer og ammunition at gøre, da ulykker i den type arbejde kan have meget voldsomme konsekvenser.

Af Sune Wadskjær Nielsen

I slutningen af bogen Holmenkatastrofen reflekterer pensioneret orlogskaptajn Jørgen Strange Lorenzen over, hvad man kan lære af den fatale eksplosion 23. november 1951. Han var ansat i Søminevæsenet den gang og hjalp mig i mit arbejde med bogen. Nu er jeg ved at få Holmenkatastrofen udgivet i et nyt oplag ved hjælp af crowdfunding. Det er indtil nu lykkes, at indsamle næsten 80% af målsætningen på 11.000. Læs mere her.

Jørgen Strange Lorenzen fotograferet 1953, hvor hans rang var fenrik.

Personligt lærte Jørgen Strange Lorenzen, at man når man opdagede en sikkerhedsrisiko, skulle udtrykke sig klart og ikke “pakke tingene ind” for at undgå, at kolleger blev såret eller tog en advarsel ilde op. Det lykkedes ham flere gange at eliminere forskellige former risikomomenter, der kunne have medført ulykker. Bl.a. fik han opklaret, at en bestemt sending miner fra USA indeholdt dårligt og mere farligt sprængstof, hvilket resulterede i at alle disse miner blev destrueret. Han fik også ændret sprængstoftransporters rute gennem København og fik dermed minimeret de eventuelle skader i tilfælde af en eksplosion.

Han var dog ikke naiv og kendte “den menneskelige faktor” godt nok til at vide, at vi ikke har set den sidste eksplosionsulykke. “Der vil komme en ny ulykke”, forudså han. Han har desværre fået ret. I Forsvaret fik vi den tragiske ulykke i Kabul i 2002 og siden har flere voldsomme eksplosioner ramt både Danmark og andre steder i verden.

Her er videoklip fra tre katastrofer, jeg har bemærket.

Seest 2004

Seestkatastrofen den 3. november 2004 skete, mens arbejdet med bogen Holmenkatastrofen stadig var i gang. En brand brød ud på N.P. Johnsens fyrværkerifabrik, da nogle medarbejdere tabte en kasse med fyrværkeri. Herefter gik der ild i en fyrværkericontainer, som desværre eksploderede, da Brandvæsenet ankom, og en brandmand mistede livet. Branden antændte resten af fabrikken og brandvæsenet trak sig tilbage, for at undgå flere tab, så længe der var eksplosionsfare. Politiet evakuerede beboerne i det nærliggende villaområde. Det betød, at der ikke var yderligere dræbte og sårede, men mange materielle skader, da hele fyrværkerifabrikken eksploderede 17.45.

Gerdec 2008

 

Bogen om Holmenkastrofen blev udgivet 7. marts 2008. Bare en uge efter skete en ny meget voldsom eksplosionsulykke i Gerdec i Albanien. Her var et amerikansk firma, der var specialiseret i ammunitionsrydning, i færd med sammen med lokale myndigheder, at uskadeliggøre 400 tons forældet ammunition. Det skulle ske ved en række mindre kontrollerede eksplosioner, men en tilfældig opstået brand fik processen til at løbe løbsk, så en stor andel af ammunitionen røg i luften på en gang klokken 12.00 15. marts 2008.

26 mennesker blev dræbt og over 300 sårede. En lang række menneskelige fejl ledte til katastrofen.

Beirut 2020

For to år siden – 4. august 2020 – eksploderede 2750 tons tons ammoniumnitat (sprængfarlig gødning) i Beirut i Libanon og lagde mange boligkvarterer øde. 150 mennesker døde og 5000 blev såret, som følge af den dommedagsagtige eksplosion.

Senere viste det sig, at den sprængfarlige gødning havde ligget opmagasineret på havnen siden 2013. Libanons myndigheder havde ignoreret talrige advarsler om faren for en katastrofe. Efter voldsomme protester måtte Libanons regering gå af 10. august.

Som man kan se af disse eksempler havde Jørgen Strange Lorenzen god grund til at advare om skødesløshed i omgang med sprængstoffer og andre ting, der let kan eksplodere.

Frihedskæmper fik ideen til bogen om Holmenkatastrofen

Officer i Søminevæsenet og tidligere frihedskæmper Jørgen Strange Lorenzen (1925-2018) var den egentlige initiativtager bag min bog om Holmenkatastrofen.

Af Sune Wadskjær Nielsen

I 2003 fik jeg en henvendelse fra et forlag vedrørende et bogprojekt om Holmenkatastrofen. Den oprindelig tanke var, at jeg skulle være ”ghostwriter” for den pensionerede orlogskaptajn og tidligere modstandsmand Jørgen Strange Lorenzen (1925-2018), som havde været ansat i Søminevæsenet og havde sin daglige gang i de bygninger, som blev pulveriseret ved eksplosionen om natten 23. november 1951. Han ønskede med bogen at bidrage til at forebygge fremtidige ulykker med sprængstoffer. Samtidig mente han ikke, at den efterfølgende retssag havde inddraget de rette personer og han havde sine egne teorier om katastrofens årsag. Jeg endte med at udgive bogen på eget forlag og skriveprocessen foregik i samarbejde med Jørgen Strange Lorenzen.

Jørgen Strange Lorenzen til releaseparty for bogen Holmenkatastrofen i 2008. Han var på dette tidspunkt 83 år.

Jørgen Strange Lorenzen var under besættelsen med i en modstandsgruppe i Vordingborg, der hovedsageligt foretog jernbanesabotage. Som mange modstandsfolk fik han tilbudt en stilling i Forsvaret, da krigen var slut, og kom til at virke i Søminevæsenet.

Jørgen som modstandsmand bevæbnet med en stengun yderst til venstre på billedet. Foto: Frihedsmuseet.

Læs mere om Jørgen Strange Lorenzens karriere i modstandsbevægelsen her:

Samme team bag den nye udgivelse

Indsamlingen på crowdfundingplatformen Kickstarter til 2. udgave af Holmenkatastrofen er nu oppe på 69% og med de tilkendegivelser, jeg har fået om yderligere bidrag, anser jeg det for ret sikkert, at indsamlingen, når målet på 11.000 kroner. Det er planen at få bogen trykt på Toptryk Grafisk ligesom førsteudgaven og min kollega grafikeren Bjarne har også givet tilsagn om at redigere 2. udgaven, hvor der er en række justeringer af den oprindelige udgave fra 2008.

Støt indsamlingen til genudgivelsen af Holmenkatastrofen

Restoplaget af bogen Holmenkatastrofen blev udsolgt i 2019 og Forlaget Ritmester har nu begyndt en indsamling for at kunne genudgive bogen

Af Sune Wadskjær Nielsen

Genudgivelsen af Holmenkatastrofen skal finasieres via ”crowdfunding” og man kan støtte udgivelsen her. Hvis man donerer 150 kroner eller mere kan man få et eksemplar af den nye udgave af bogen. 2. udgaven indeholder flere oplysninger om de tre falckreddere, der blev dræbt som følge af Holmenkatastrofen samt andre justeringer.

Bogen er den eneste, der beskriver Holmenkatastrofen – den alvorligste ulykke i Københavns Brandvæsens historie. 23. november 1951 omkom 11 brandmænd, 3 falckreddere og to ansatte i Søværnet i en kæmpeeksplosion på det militære område på Holmen, hvor de var i færd med at slukke en tilsyneladende harmløs brand. En af grundene til at katastrofen skete var, at Forsvaret var i gang med en forceret oprustning, fordi der skete en uventet og hurtig forværring af den sikkerhedspolitiske situation i Europa i 1948, som man ikke var forberedt på i Danmark. Så den uhyggelige stemning, der breder sig i nutiden pga. Vladimir Putins uprovokerede invasion af Ukraine, minder om situationen dengang.

I 2019 da jeg holdt foredrag i Københavns Brandvæsens Museumsforening om Holmenkatastrofen, blev jeg opmærksom på, at der stadig er interesse for emnet og det er en grundene til, at jeg arbejder på at få genudgivet bogen. Et af målene er at kunne forsyne brandmuseets museumsbutik med eksemplarer. Hovedstadens Beredskab har også udtrykt sin støtte til bogens genudgivelse i dette brev.

Foredraget i Københavns Brandvæsens Museumsforening i 2019. Flere efterkommere af de omkomne brandmænd var med til foredraget.

 

I kosakvinterens fodspor

I går var jeg i Landsarkivet Aabenraa og holde foredrag om min bog “Rædselstiden” i det område, hvor flere af begivenhederne fandt sted.

Af Sune Wadskjær Nielsen

Kolding, Vonsild, Christiansfeld og Haderslev. Afkørslerne på motorvejen mindede mig om kosakkernes fremrykning gennem det nordlige Slesvig og deres sammenstød med den danske styrke ved Kolding 9. januar 1814. Mit foredrag for Historisk Samfund for Sønderjylland, Aabenraa Kreds fokuserede på de dele af min bog om den fjendtlige invasion af Danmark december 1813 – januar 1814, der foregik i Slesvig. Jeg nævnte også belejringen Glückstadt, som er den del af krigen, der minder mest om de frygtelige russiske angreb på civile mål i Ukraine.

Blandt tilhørerne var en af de få historikere, der også har beskæftiget sig med dette forløb, nemlig Lars Henningsen, der i 2012 udgav artiklen “Den halvhjertede krig” i Sønderjyske Årbøger. Det var også et gensyn med min gamle studiekammerat Jan Wittrup, der er formand for Aabenraakredsen. Det var et meget behageligt og interesseret publikum. Efter foredraget var der mulighed for at købe bogen Rædselstiden.

Foredrag i Aabenraa
Mit foredrag i Aabenraa var også et gensyn med Jan Wittrup min studiekammerat fra RUC. Jan er formand for Historisk Samfund for Sønderjylland, Aabenraakredsen.

Er du også interesseret i et foredrag? Så læs mere her.

 

 

 

Foredrag om Rædselstiden i Aabenraa den 7. april

Den 7. april klokken 19.00 holder jeg foredrag om min bog ”Rædselstiden – Napoleons modstandere angriber Danmark i december 1813” for Historisk Samfund for Sønderjylland, Aabenraa Kreds. Det foregår i Rigsarkivets lokaler i Aabenraa.

Af Sune Wadskjær Nielsen

Den 1. december 1813 indledte den svenske kronprins Karl Johan en invasion af de danske hertugdømmer Slesvig og Holsten med en hær, der bestod af svenskere, russere, tyskere og briter. Målet var at tvinge Danmark til at afstå Norge til Sverige, hvilket som bekendt lykkedes til sidst, selv om fjendens forsøg på at fremtvinge en hurtig afgørelse slog fejl. Det er emnet for foredraget, hvor jeg primært vil fokusere på de begivenheder, der fandt sted i hertugdømmet Slesvig, som Aabenraa var en del af.

Det vil være muligt at købe et signeret eksemplar af min bog Rædselstiden til foredraget.

Rigsarkivet i Aabenraa har følgende adresse:
Rigsarkivet, Aabenraa
Haderslevsvej 45
6200 Aabenraa

Foredrag om Rædselstiden på Forsvarsakademiet

I går mandag 4. oktober holdt jeg foredrag om min bog “Rædselstiden – Napoleons modstandere angriber Danmark i december 1813” for Dansk Militærhistorisk Kommission. Foredraget handlede primært om den utraditionelle formidlingsform, jeg bruger i bogen Rædselstiden med en dag-for-dag beskrivelse af begivenhederne set fra et antal personers synsvinkel, der på skift er i begivenhedernes brændpunkt. Foredraget fandt sted på Forsvarsakademiet i bibliotekets lokaler og Steen Bornholdt Andersen, der har anmeldt min bog, bød velkommen. Som foredragsholder frygter man altid at stå med tekniske problemer, men teknikken fungerede stort set upåklageligt.

Mit foredrag var delt op i 4 hovedafsnit:

1. Mit militærhistoriske forfatterskab
2. Hvordan jeg har udvalgt de 20 personer, som jeg følger i bogen og hvilke kampe og dramatiske begivenheder, jeg havde fokus på.
3. Udfordringer med at arbejde med kilder fra denne periode. Bl.a. suspekte kilder som Jacob Kloppenborgs “En gammel soldats erindringer”
4. Fordele og ulemper ved denne formidlingsform, hvor jeg også løftede sløret for, hvilke fremtidige projekter jeg har i tankerne.

Foredraget varede ca. en halv time, hvorefter jeg svarede på en del spørgsmål fra det meget militærthistorisk interesserede publikum. Claus von Barnekow spurgte til, hvordan deltagerne i krigen opfattede Danmarks franske allierede og jeg svarede, at flere af de danske soldater i bogen, havde en ret negativ opfattelse af franskmændene – bl.a. Hans Jørgen Blom og Glückstadts kommandant generalmajor Czernickow. Jeg svarede også på hvor ordet “rædselstiden” kommer fra og her forklarede jeg, at indbyggerne i og omkring Glückstadt brugte ordene “schreckenzeit” eller “schreckensepoche” om felttoget i Holsten december 1813 – januar 1814.

Efter foredraget var der mulighed for at købe bogen.

Er du også interesseret i et foredrag, så læs mere her.

Dansk Militærhistorisk Kommission
Dansk Militærhistorisk Kommission er en sammenslutning af militærhistorisk interesserede, der virker inden for det historiske forskningsområde, herunder på universiteter, museer, arkiver og biblioteker.

Kommissionen har som formål at fremme dansk militærhistorisk virksomhed og at varetage kontakten mellem dansk og international militærhistorisk virksomhed.