Slaget ved Stralsund 31. maj 1809 var emnet for mit foredrag for Sjællandske Sortkrudtskytter søndag 22. januar i Slagelse.
Af Sune Wadskjær Nielsen
Dansk-hollandsk militært samarbejde er mest kendt fra 1600-tallets krige med svenskerne, men i maj 1809 gik de gamle våbenfæller sammen om at eliminere en styrke af tyske oprørere, der havde forskanset sig i Stralsund under den preussiske major von Schills ledelse. Både Danmark og Holland var dengang forbundsfæller med Frankrig og da Napoleons hære var bundet af hårde kampe i Østrig og Spanien, var det op Frankrigs allierede at tage sig af Ferdinand von Schill. Den franske general Gratien og danske generalmajor Johannes von Ewald slog effektivt det tyske oprør ned ved at storme Stralsund 31. maj 1809 med 5000 soldater og Ferdinand von Schill omkom efter et sabelhug fra en dansk husar.
Ferdinand Schills død under slaget ved Stralsund 31. maj 1809 er kunstneres yndlingsmotiv fra slaget.
Omkring 30 medlemmer af Sjællandske Sortkrudtskytter hørte mit foredrag, der foregik i et mødelokale ved Odin Engineering i Slagelse. Flere af deltagerne havde besøgt Stralsund i Tyskland, der dengang var en del af Svensk Pommern, hvilket jeg endnu har til gode. Der var flere spørgsmål om major Ferdinand von Schills død og jeg forklarede, at de danske rapporter skrevet umiddelbart efter slaget ret entydigt peger på husaren Jasper Krohn fra 6. Husareskadron som Schills banemand. Jeg anser disse kilder for mere troværdige end beretningerne fra de tyske deltagere i slaget, som er nedfældet mange år efter slaget fandt sted.
Til sortkrudtskytternes vintermøde var der også mange, der havde medbragt gamle våben.
Sjællandske Sortkrudtskytter har stor erfaring med at håndtere våben fra 1800-tallet og formanden skyder bl.a. med tapriffel og jægerriffel. Efter foredraget solgte jeg både eksemplarer af Rædselstiden, Det danske rytteri og Holmenkatastrofen. Min bog om Ferdinand von Schill findes ikke endnu. Det er et fremtidigt bogprojekt, hvor jeg er i researchfasen nu.
Søndag 22. januar holder jeg foredrag for Sjællanske Sortkrudtskytter i Slagelse om slaget ved Stralsund 31. maj 1809, hvor en dansk-hollandsk styrke besejrede preusserens Ferdinand von Schills soldater, der havde forsøgt at rejse en opstand i den franskdominerede tyske stat Westphalen.
Af Sune Wadskjær Nielsen
Mit næste bogprojekt drejer sig om den preussiske officer major Ferdinand von Schills felttog, der endte med, at han blev dræbt i slaget ved Stralsund 31. maj 1809 af en dansk husar. Det er baggrunden for at jeg holder foredrag om dette emne ved Sjællanske Sortkrudtskytters vintermøde søndag 22. januar i Slagelse. Stralsund er en tysk by ved Østersøen, men dengang hed området Svensk Pommern.
Min plan er at skrive en bog efter samme koncept som Rædselstiden, hvor jeg følger en række personer involveret i begivenhederne – både venner og fjender. Den vil som Rædselstiden være en dag-til-dag skildring af Ferdinand von Schills mislykkede felttog, der varede fra 28. april til 31. maj 1809. Alt vil ligesom i Rædselstiden være dokumentet i kilder.
Foredraget foregår i i Odin Maskinfabriks mødelokaler i Slagelse (Odin Engineering, Elmedalsvej 6, 4200 Slagelse). Mødet begynder klokken 13.00 og foredraget ved 14-tiden. Mødet er primært for medlemmer af Sjællanske Sortkrudtskytter.
Genudgivelsen af bogen Holmenkatastrofen har fået opmærksomhed flere steder. Den nye udgave er omtalt i det nyeste nummer af Chakoten og også lokalavisen AmagerLiv har haft en artikel om bogen.
Det nye nummer af Chakoten (Dansk militærhistorisk selskab) er lige udkommet og på side 9 er der en hel side om Holmenkatastrofen.
Den 30. oktober bragte lokalavisen på AmagerLiv en større omtale af genudgivelsen af Holmenkatastrofen med overskriften “Holmenkatastrofen var værre en krigen: Miner eksploderede og dræbte 11 redningsfolk”. Læs artiklen her.
Naturligt nok har der også været interesse for genudgivelsen på Christianshavn, som dengang var nabo til Flådestation København på Holmen og havde sin egen brandstation.
Holmenkatastrofen blev udgivet første gang i 2008 og er kommet i et nyt oplag og en lettere justeret udgave i oktober.
Nu er bogen om Holmenkatastrofen 23. november 1951 udkommet i en ny udgave. Her døde 11 brandmænd, 3 falckreddere og to ansatte fra Søværnet, da 11 søminer i et brændende værksted pludselig eksploderede. Søværnet var på det tidspunkt i gang med en hektisk oprustning og var gået kompromis med sikkerheden.
Af Sune Wadskjær Nielsen
”Jeg blev slynget højt op i luften og ned i jorden igen. Det var ikke nogen behagelig fornemmelse, men jeg var hele tiden ved bevidsthed, selv om jeg var frygtelig fortumlet og fuldkommen døv af det forfærdelige brag. Det var jo, som om alle helvedes onde ånder var sluppet løs. Jeg stod i nærheden af brandinspektør Mønsted og hvorfor jeg ikke blev slået ihjel, ved jeg ikke”, sådan beskriver en brandmanden Kaj Tejl fra København den voldsomme eksplosion 23. november 1951, som var en af de mest dramatiske begivenheder i Danmark under Den Kolde Krig.
Tiden omkring Holmenkatastrofen var en af Den Kolde Krigs mest usikre perioder. I 1948 sendte det chokbølger igennem Danmark, da kommunisterne tog magten ved et kup i Tjekkoslovakiet og landet skiftede fra at være neutralt til at slutte op om det stalinistiske Sovjetunionen. Situationen kan minde om nutiden, hvor Putins brutale og uprovokerede angreb på Ukraine også har skabt stor frygt i Danmark og andre europæiske lande og har fået politikere til at prioritere forsvar og sikkerhed højere. Danmark underskrev 4. april 1949 Atlantpagten og blev dermed et NATO-land og satte gang i en forceret oprustning, for Forsvaret var i en meget ringe forfatning – faktisk dårligere end det havde været 9. april 1940. Søminen var et billigt og effektivt våben, som Søværnet satsede meget på. Efter Holmenkatastrofen sagde viceadmiral Vedel – chefen for Søværnet – om det brandfarlige værksted, hvor søminerne var eksploderet: ”Hvis Søminevæsenet havde gjort opmærksom på, at der var en ekstraordinær risiko, ville man have set nærmere på sagen og drøftet den med institutionschefen, men vidnet bemærker herved, at man både fra militært og teknisk hold lagde afgørende vægt på opbygningen af minevåbnet. Man ville formentligt alligevel have taget værkstedet i brug”.
En hurtig oprustning kom altså i første række. Alt andet – også sikkerheden – måtte vige for at opnå målet om et stærkt søminevåben.
Finansieret via Crowdfunding
Omkostningerne til den nye udgave af bogen Holmenkatastrofen, der første gang blev udgivet i 2008, er dækket via en indsamling på Crowdfundingplatformen Kickstarter. En af bidragyderne er en borger i København, der ønsker at fremme brandsikkerheden. Holmenkatastrofen er nemlig et skræmmeeksempel på, hvor galt det kan gå, hvis man tager for let på risikoen for brand. Han siger: ”Katastrofen på Holmen var den første af 3 voldsomme eksplosionsulykker i København efter 2. verdenskrig. Senere skete der uheld, som udløste eksplosion på Valby Gasværk 26. september 1964 og Dansk Sojakagefabrik på Islands Brygge 15. juli 1980. Disse fik lykkeligvis ikke de samme store personomkostninger. Manglende kendskab til disse 3 farlige begivenheder, og at der i dag udvises stor “glemsomhed” i København, er en af bevæggrundene til, at der er modtaget støtte til genudgivelsen”.
Jeg holder for første gang et eksemplar af den nye udgave af Holmenkatastrofen i hånden. Foto: Cai Ayden Nielsen.
I den nye udgave er der foretaget justeringer af den oprindelige udgave fra 2008 og der er blandt andet tilføjet flere oplysninger om Falcks rolle på katastrofenatten, hvor tre Falckreddere var blandt de omkomne.
Bogen er på 96 sider og den vejledende pris 179,- Den er udgivet på Forlaget Ritmester, der er forfatterens eget forlag. Læs mere om bogen her.
Onsdag 5. oktober holdt jeg foredrag om bogen ”Rædselstiden” i foreningen Chakoten – Dansk Militærhistorisk Selskab – som jeg selv er medlem af. Jeg kom bl.a. ind på udfordringerne med at skaffe relevante illustrationer til bogen om felttoget i Holsten og Slesvig december 1813 – januar 1814.
Af Sune Wadskjær Nielsen
Onsdagens foredrag var på en slags hjemmebane, da jeg selv er medlem af Chakoten – Dansk Militærhistorisk Selskab – og interessen for Napoleonskrigene er stor i foreningen. Bestyrelsesmedlem Ole Thureholm bød velkommen og fortalte indledningsvist, at han har besøgt Sehested flere gange og endog overnattet på den lokale kro. Sehested er den vigtigste slagmark i min bog Rædselstiden, som handler om felttoget december 1813 til januar 1814, hvor Danmark var allieret med Frankrig og kæmpede mod en hær med soldater fra Sverige, Rusland, forskellige tyske stater og Storbritannien.
I foredraget kom jeg bl.a. ind på hvilke af felttogets fægtninger, der findes billeder af.
Kampen ved Rahlstedt 6. december 1813 mellem Jyske Regiment Lette Dragoner og det franske 28. Ridende Jægerregiment på den ene side og russiske kosakker, Izium Husarregiment og Riga Dragoner på den anden side er skildret af flere kunstnere. En af disse billeder er valgt til bogens forside.
Tegning med titlen ”Oberst Engelsted”, der viser kampen Rahlstedt 6. december 1813. Det Kongelige Biblioteks billedsamling.
Fægtningen ved Bornhöved 7. december mellem dele af den Svenske Kavaleridivision og det danske Auxiliærkorps’ lette brigade og 1. Brigade er svenske kunstneres favoritmotiv fra felttoget. Her bruger jeg Hjalmar Mörners tegning i bogen, som jeg skønner er ret autentisk, da han selv var med i felttoget.
Akvarell udført af Hjalmar Mörner med titlen ”Bataljscen”. Det viser kampen ved Bornhöved 7. december 1813. Nordiska Museet.
Slaget ved Sehested mellem hele det danske Auxiliærkorps og dele af Det Tyske Sammensatte Korps, som endte med en klar dansk sejr, har foreningens egen tidligere illustrator Christian Würgler Hansen lavet en billedserie af, som jeg efter aftale med Christian fik mulighed for at benytte i bogen.
Fynske Regiment Lette Dragoners angreb ved Sehested. Tegnet af Christian Würgler Hansen.
Jeg har ikke fundet illustrationer af resten af felttogets kamphandlinger – fægtningen ved Boden 4. december, overfaldet på Itzehoe 8. december, kampen ved Jevenstedt 9. december, Frederiksorts belejring 12-19. december, Glückstadts belejring 19. december 1813 til 5. januar 1814 (herunder to udfald 19. og 22. december) og kampen ved Vonsild 9. januar 1814. Til at hjælpe læseren med at leve sig ind i disse kampe har jeg benyttet billeder af omgivelserne, enhederne eller personer, som var med. Desuden findes der mange kort angående felttoget, men bogens sideformat gør det svært at se detaljerne på kortene.
Foredraget gik fint og hvis min viden kom til kort, var der en af foreningens medlemmer, der trådte til og supplerede. Bl.a. var der en del spørgsmål om den svenske kronprins Karl Johans fortid som fransk marskal og hans relationer til Napoleon Bonapartes familie. Bagefter var der flere af tilhørerne, der købte mine bøger Rædselstiden og Det danske rytteri.
Onsdag den 5. oktober skal jeg fortælle medlemmerne af foreningen Chakoten – Dansk Militærhistorisk selskab – om min bog Rædselstiden.
Af Sune Wadskjær Nielsen
Der er en stor passion for Napoleonskrigene i foreningen Chakoten, som jeg selv er medlem af, og jeg glæder mig til at holde foredrag om felttoget i Slesvig og Holsten i vinteren 1813-1814. Det var i forbindelse med mit arbejde med bogen, at jeg meldte mig ind og jeg vil i foredraget bl.a. komme ind på, hvordan Chakoten har bistået mig i dette bogprojekt. Foredraget vil desuden handle om bogens formidlingsform, fægtningerne i felttoget og valg af illustrationer. Læs mere om bogen Rædselstiden her.
Foredraget foregår i forbindelse med Chakotens møde 18:00 – 22:30 på adressen Kirkesvinget 1, 2610 Rødovre. Det vil være muligt at købe et signeret eksemplar af bogen efter foredraget og jeg håber desuden, at jeg kan vise medlemmerne den nye udgave af Holmenkatastrofen, der snart kommer fra trykkeriet.
En af de få danske lyspunkter i krigen i 1864 var rytterfægtningen ved Vorbasse 29. februar. I anledning af Vorbasse Marked deltog jeg 22. juli i et TV-indslag om denne kamp mellem danske dragoner og preussiske husarer.
Af Sune Wadskjær Nielsen
Vorbasse Marked har været aflyst pga. COVID-19 i to år i træk, men i år lykkedes det at gennemføre arrangementet. Folkene bag markedet ønskede at sætte fokus på rytterfægtningen i Vorbasse 29. februar 1864 og de havde inviteret reentactment gruppen Jydske Landsoldater til at fortælle om krigen.
Det har også vakt TV Syds interesse og de bad mig om at fortælle, hvad der skete 29. februar 1864. Jeg har et godt kendskab til denne rytterfægtning, da jeg har et afsnit om rytterfægtningen i min bog Det danske rytteri og har skrevet artikler om kampen på danmarkshistorien.dk og på Jydske Dragonregiments historie.
Skjødebjerggaard, der ligger sydøst for Vorbasse.
Som setting valgte TV-holdet Skjødebjerggaard, hvor en deling danske soldater måtte rykke hurtigt ud, da preusserne havde kastet de danske forposter tilbage. Her ved gården lykkedes det sekondløjtnant Saurbrey at vende kampen til dansk fordel, da han fik sine dragoner til at gøre omkring og gå til modangreb. Se det udmærkede indslag her (det begynder 14.33 inde i udsendelsen og jeg kommer på 16.52)
Jeg har fået udgivet en artikel Sønderjysk Månedsskrift om den britiske flådes operationer på Elben fra december 1813 til april 1814. Den har titlen ”Kanontorden på Elben”.
Af Sune Wadskjær Nielsen
Artiklens primære kildemateriale er kommandør John Marshalls breve, som jeg også har benyttet i bogen Rædselstiden. John Marshall var næstkommanderende i Royal Navys Elbeneskadre og en barsk og målrettet herre. Sammen med svenskerne var han med til at bombardere den danske by Glückstadt.
”Vores mål er at ødelægge byen. Vi har allerede kastet 1000 skud ind i den”, skriver John Marshall 27. december i et brev.
“Kære Gud. Skulle jeg undslippe med mit hoved, håber jeg det vil føre til min forfremmelse, da jeg leder den kæmpende del af eskadren”, fortsætter han.
John Marshall jagtede en forfremmelse i krigens sidste måneder og var derfor meget opsat på at komme i kamp med danskere i Glückstadt og franskmændene i Hamborg. Indsatsen mod Glückstadt sluttede med en stor sejr for de allierede, da Glückstadt kapitulerede 5. januar 1814. Pga. den hårde vinter måtte John Marshall vente helt til 25. april 1814, før han kunne føre sine skibe i kamp mod franskmændene. I mellemtiden havde Danmark skiftet side i krigen og han havde faktisk 50 danske matroser om bord på sine fartøjer, der var meget underbemandede. Her kan du læse mere om den aktuelle udgave af Sønderjysk Månedsskrift.
Forside Sønderjysk Månedsskrift nummer 5
Kildemateriale fra USA
En afskrift af John Marshalls breve befinder sig på Fondren Library, der ligger i Houston i Texas (USA). Det skyldes sandsynligvis, at John Marshall deltog i et søslag mellem den amerikanske fregat USS Constitution og den britiske fregat HMS Java 29. december 1812, hvilket er en berømt episode i amerikansk historie. John Marshall faldt efter kampen i amerikansk fangenskab, men blev befriet efter en fangeudveksling, hvorefter han fik posten som næstkommanderende i Elbeneskadren.
Indsamlingen til genudgivelsen af bogen Holmenkatastrofen har nået sin målsætning på 11.000. Det betyder, at der i løbet af 2022 vil udkomme en ny udgave af bogen Holmenkatastrofen.
Af Sune Wadskjær Nielsen
Så lykkedes det, at komme op over 11.000 kroner, som er mit budget for at få genudgivet Holmenkatastrofen. Tusind tak for hjælpen til dem, som har støttet projektet.
I løbet af juli vil jeg i samarbejde med grafikeren Bjarne foretage de justeringer, der skal laves i 2. udgaven. Herefter skal jeg have lavet en aftale med trykkeriet om at få Holmenkatastrofen trykt i et nyt oplag.
Jeg har ikke nogen detaljeret tidsplan for de næste skridt, men holder jer opdateret her og via Kickstarter.
Et af formålene med bogen Holmenkatastrofen er at understrege, at man skal være ekstra omhyggelig, når man har med store mængder af sprængstoffer og ammunition at gøre, da ulykker i den type arbejde kan have meget voldsomme konsekvenser.
Af Sune Wadskjær Nielsen
I slutningen af bogen Holmenkatastrofen reflekterer pensioneret orlogskaptajn Jørgen Strange Lorenzen over, hvad man kan lære af den fatale eksplosion 23. november 1951. Han var ansat i Søminevæsenet den gang og hjalp mig i mit arbejde med bogen. Nu er jeg ved at få Holmenkatastrofen udgivet i et nyt oplag ved hjælp af crowdfunding. Det er indtil nu lykkes, at indsamle næsten 80% af målsætningen på 11.000. Læs mere her.
Jørgen Strange Lorenzen fotograferet 1953, hvor hans rang var fenrik.
Personligt lærte Jørgen Strange Lorenzen, at man når man opdagede en sikkerhedsrisiko, skulle udtrykke sig klart og ikke “pakke tingene ind” for at undgå, at kolleger blev såret eller tog en advarsel ilde op. Det lykkedes ham flere gange at eliminere forskellige former risikomomenter, der kunne have medført ulykker. Bl.a. fik han opklaret, at en bestemt sending miner fra USA indeholdt dårligt og mere farligt sprængstof, hvilket resulterede i at alle disse miner blev destrueret. Han fik også ændret sprængstoftransporters rute gennem København og fik dermed minimeret de eventuelle skader i tilfælde af en eksplosion.
Han var dog ikke naiv og kendte “den menneskelige faktor” godt nok til at vide, at vi ikke har set den sidste eksplosionsulykke. “Der vil komme en ny ulykke”, forudså han. Han har desværre fået ret. I Forsvaret fik vi den tragiske ulykke i Kabul i 2002 og siden har flere voldsomme eksplosioner ramt både Danmark og andre steder i verden.
Her er videoklip fra tre katastrofer, jeg har bemærket.
Seest 2004
Seestkatastrofen den 3. november 2004 skete, mens arbejdet med bogen Holmenkatastrofen stadig var i gang. En brand brød ud på N.P. Johnsens fyrværkerifabrik, da nogle medarbejdere tabte en kasse med fyrværkeri. Herefter gik der ild i en fyrværkericontainer, som desværre eksploderede, da Brandvæsenet ankom, og en brandmand mistede livet. Branden antændte resten af fabrikken og brandvæsenet trak sig tilbage, for at undgå flere tab, så længe der var eksplosionsfare. Politiet evakuerede beboerne i det nærliggende villaområde. Det betød, at der ikke var yderligere dræbte og sårede, men mange materielle skader, da hele fyrværkerifabrikken eksploderede 17.45.
Gerdec 2008
Bogen om Holmenkastrofen blev udgivet 7. marts 2008. Bare en uge efter skete en ny meget voldsom eksplosionsulykke i Gerdec i Albanien. Her var et amerikansk firma, der var specialiseret i ammunitionsrydning, i færd med sammen med lokale myndigheder, at uskadeliggøre 400 tons forældet ammunition. Det skulle ske ved en række mindre kontrollerede eksplosioner, men en tilfældig opstået brand fik processen til at løbe løbsk, så en stor andel af ammunitionen røg i luften på en gang klokken 12.00 15. marts 2008.
26 mennesker blev dræbt og over 300 sårede. En lang række menneskelige fejl ledte til katastrofen.
Beirut 2020
For to år siden – 4. august 2020 – eksploderede 2750 tons tons ammoniumnitat (sprængfarlig gødning) i Beirut i Libanon og lagde mange boligkvarterer øde. 150 mennesker døde og 5000 blev såret, som følge af den dommedagsagtige eksplosion.
Senere viste det sig, at den sprængfarlige gødning havde ligget opmagasineret på havnen siden 2013. Libanons myndigheder havde ignoreret talrige advarsler om faren for en katastrofe. Efter voldsomme protester måtte Libanons regering gå af 10. august.
Som man kan se af disse eksempler havde Jørgen Strange Lorenzen god grund til at advare om skødesløshed i omgang med sprængstoffer og andre ting, der let kan eksplodere.
