Skip to content

Forlaget Ritmester Posts

Kickstarter: Sådan gør du

For at støtte genudgivelsen af Holmenkatastrofen skal man oprette sig som bruger på kickstarter.com eller via kickstarters app. Her er en vejledning til, hvordan du støtter et projekt på kickstarter.

Af Sune Wadskjær Nielsen

For at dække omkostningerne ved genudgivelsen af Holmenkatastrofen har jeg begyndt indsamling på websitet kickstarter. Kickstarter er en såkaldt “crowdfunding platform”, hvor man kan donere penge til forskellige kreative projekter. Hvis man giver et beløb, kan man også få en belønning. Det vil sige et eksemplar af det produkt, som projektet samler ind til. Hvis indsamlingen ikke når sit mål – i mit tilfælde 11.000 kroner – betaler man ingenting, men får heller ikke noget.

Hvis du vil støtte Holmenkatastrofen, skal du gå ind på Kickstarters website https://www.kickstarter.com/ eller downloade kickstarterappen på din mobiltelefon.

Kickstarters forside

Herefter går du til “search” (skrevet med blå skrift i højre hjørne) og indtaster “holmenkatastrofen”.

Indtast Holmenkatastrofen

Så kommer du ind på min indsamling. Du kan også gå direkte ind via dette link: https://www.kickstarter.com/projects/holmenkatastrofen/ny-udgave-af-bogen-holmenkatastrofen-the-disaster-of-holmen

Holmenkatastrofens side på Kickstarter.

Her vælger du “Back this project”.

For at støtte projektet, skal du oprette dig som bruger på Kickstarter. På den måde vil Kickstarter sikre sig, at man som bruger ikke bliver snydt og støtter et falsk projekt eller ikke får sin belønning eller reward, når man har støttet et projekt. Medarbejdere fra Kickstarter gennemgår alle projekter, inden de begynder.

Opret dig som bruger med navn, email og et selvvalgt password.

Du modtager en email fra Kickstarter, som du skal verificere ved at trykke på “complete verification”.

Tjek din email og vælg “complete verification” i den email, du har fået fra Kickstarter.

Næste skridt er at vælge hvilket beløb, som du vil støtte Holmenkatastrofen med. Du kan vælge at donere et lille beløb, som f.eks. 50 kroner. Så får du ingen belønning eller reward. Hvis du donerer 150 kroner eller derover, kan du vælge at få tilsendt et eksemplar af Holmenkatastrofen, hvis indsamlingen, når sit mål. Hvis du donerer 250 kroner eller derover, kan du i stedet vælge at få et eksemplar Forlaget Ritmesters anden bog “Rædselstiden“. Hvis du f.eks. donerer 500 kroner, kan du selv vælge, hvad du foretrækker (Ingen reward, Holmenkastrofen eller Rædselstiden).

Vælg enten ingen reward, at få Holmenkatastrofen tilsendt eller at få Rædselstiden tilsendt.

Når du har valgt, hvilken type støtte, du vil give, indtaster du betalingskortoplysninger.

Indtast betalingsoplysninger. Beløbet bliver kun trukket fra dit konto, hvis indsamlingen, når sit mål. I dette tilfælde 11.000.

Når “betalingen” er gennemført, får du en kvittering. Det er dog kun, hvis indsamlingen, når målet på 11.000, at du kommer til at betale beløbet.

Kvittering for at have støttet Holmenkatastrofen.

Hvis du har svært ved at bruge kickstarter og alligevel vil støtte genudgivelsen af Holmenkatastrofen, så kontakt mig på email sune@forlagetritmester.dk

Støt indsamlingen til genudgivelsen af Holmenkatastrofen

Restoplaget af bogen Holmenkatastrofen blev udsolgt i 2019 og Forlaget Ritmester har nu begyndt en indsamling for at kunne genudgive bogen

Af Sune Wadskjær Nielsen

Genudgivelsen af Holmenkatastrofen skal finasieres via ”crowdfunding” og man kan støtte udgivelsen her. Hvis man donerer 150 kroner eller mere kan man få et eksemplar af den nye udgave af bogen. 2. udgaven indeholder flere oplysninger om de tre falckreddere, der blev dræbt som følge af Holmenkatastrofen samt andre justeringer.

Bogen er den eneste, der beskriver Holmenkatastrofen – den alvorligste ulykke i Københavns Brandvæsens historie. 23. november 1951 omkom 11 brandmænd, 3 falckreddere og to ansatte i Søværnet i en kæmpeeksplosion på det militære område på Holmen, hvor de var i færd med at slukke en tilsyneladende harmløs brand. En af grundene til at katastrofen skete var, at Forsvaret var i gang med en forceret oprustning, fordi der skete en uventet og hurtig forværring af den sikkerhedspolitiske situation i Europa i 1948, som man ikke var forberedt på i Danmark. Så den uhyggelige stemning, der breder sig i nutiden pga. Vladimir Putins uprovokerede invasion af Ukraine, minder om situationen dengang.

I 2019 da jeg holdt foredrag i Københavns Brandvæsens Museumsforening om Holmenkatastrofen, blev jeg opmærksom på, at der stadig er interesse for emnet og det er en grundene til, at jeg arbejder på at få genudgivet bogen. Et af målene er at kunne forsyne brandmuseets museumsbutik med eksemplarer. Hovedstadens Beredskab har også udtrykt sin støtte til bogens genudgivelse i dette brev.

Foredraget i Københavns Brandvæsens Museumsforening i 2019. Flere efterkommere af de omkomne brandmænd var med til foredraget.

 

I kosakvinterens fodspor

I går var jeg i Landsarkivet Aabenraa og holde foredrag om min bog “Rædselstiden” i det område, hvor flere af begivenhederne fandt sted.

Af Sune Wadskjær Nielsen

Kolding, Vonsild, Christiansfeld og Haderslev. Afkørslerne på motorvejen mindede mig om kosakkernes fremrykning gennem det nordlige Slesvig og deres sammenstød med den danske styrke ved Kolding 9. januar 1814. Mit foredrag for Historisk Samfund for Sønderjylland, Aabenraa Kreds fokuserede på de dele af min bog om den fjendtlige invasion af Danmark december 1813 – januar 1814, der foregik i Slesvig. Jeg nævnte også belejringen Glückstadt, som er den del af krigen, der minder mest om de frygtelige russiske angreb på civile mål i Ukraine.

Blandt tilhørerne var en af de få historikere, der også har beskæftiget sig med dette forløb, nemlig Lars Henningsen, der i 2012 udgav artiklen “Den halvhjertede krig” i Sønderjyske Årbøger. Det var også et gensyn med min gamle studiekammerat Jan Wittrup, der er formand for Aabenraakredsen. Det var et meget behageligt og interesseret publikum. Efter foredraget var der mulighed for at købe bogen Rædselstiden.

Foredrag i Aabenraa
Mit foredrag i Aabenraa var også et gensyn med Jan Wittrup min studiekammerat fra RUC. Jan er formand for Historisk Samfund for Sønderjylland, Aabenraakredsen.

Er du også interesseret i et foredrag? Så læs mere her.

 

 

 

Foredrag om Rædselstiden i Aabenraa den 7. april

Den 7. april klokken 19.00 holder jeg foredrag om min bog ”Rædselstiden – Napoleons modstandere angriber Danmark i december 1813” for Historisk Samfund for Sønderjylland, Aabenraa Kreds. Det foregår i Rigsarkivets lokaler i Aabenraa.

Af Sune Wadskjær Nielsen

Den 1. december 1813 indledte den svenske kronprins Karl Johan en invasion af de danske hertugdømmer Slesvig og Holsten med en hær, der bestod af svenskere, russere, tyskere og briter. Målet var at tvinge Danmark til at afstå Norge til Sverige, hvilket som bekendt lykkedes til sidst, selv om fjendens forsøg på at fremtvinge en hurtig afgørelse slog fejl. Det er emnet for foredraget, hvor jeg primært vil fokusere på de begivenheder, der fandt sted i hertugdømmet Slesvig, som Aabenraa var en del af.

Det vil være muligt at købe et signeret eksemplar af min bog Rædselstiden til foredraget.

Rigsarkivet i Aabenraa har følgende adresse:
Rigsarkivet, Aabenraa
Haderslevsvej 45
6200 Aabenraa

Foredrag om Rædselstiden på Forsvarsakademiet

I går mandag 4. oktober holdt jeg foredrag om min bog “Rædselstiden – Napoleons modstandere angriber Danmark i december 1813” for Dansk Militærhistorisk Kommission. Foredraget handlede primært om den utraditionelle formidlingsform, jeg bruger i bogen Rædselstiden med en dag-for-dag beskrivelse af begivenhederne set fra et antal personers synsvinkel, der på skift er i begivenhedernes brændpunkt. Foredraget fandt sted på Forsvarsakademiet i bibliotekets lokaler og Steen Bornholdt Andersen, der har anmeldt min bog, bød velkommen. Som foredragsholder frygter man altid at stå med tekniske problemer, men teknikken fungerede stort set upåklageligt.

Mit foredrag var delt op i 4 hovedafsnit:

1. Mit militærhistoriske forfatterskab
2. Hvordan jeg har udvalgt de 20 personer, som jeg følger i bogen og hvilke kampe og dramatiske begivenheder, jeg havde fokus på.
3. Udfordringer med at arbejde med kilder fra denne periode. Bl.a. suspekte kilder som Jacob Kloppenborgs “En gammel soldats erindringer”
4. Fordele og ulemper ved denne formidlingsform, hvor jeg også løftede sløret for, hvilke fremtidige projekter jeg har i tankerne.

Foredraget varede ca. en halv time, hvorefter jeg svarede på en del spørgsmål fra det meget militærthistorisk interesserede publikum. Claus von Barnekow spurgte til, hvordan deltagerne i krigen opfattede Danmarks franske allierede og jeg svarede, at flere af de danske soldater i bogen, havde en ret negativ opfattelse af franskmændene – bl.a. Hans Jørgen Blom og Glückstadts kommandant generalmajor Czernickow. Jeg svarede også på hvor ordet “rædselstiden” kommer fra og her forklarede jeg, at indbyggerne i og omkring Glückstadt brugte ordene “schreckenzeit” eller “schreckensepoche” om felttoget i Holsten december 1813 – januar 1814.

Efter foredraget var der mulighed for at købe bogen.

Er du også interesseret i et foredrag, så læs mere her.

Dansk Militærhistorisk Kommission
Dansk Militærhistorisk Kommission er en sammenslutning af militærhistorisk interesserede, der virker inden for det historiske forskningsområde, herunder på universiteter, museer, arkiver og biblioteker.

Kommissionen har som formål at fremme dansk militærhistorisk virksomhed og at varetage kontakten mellem dansk og international militærhistorisk virksomhed.

Foredrag i Dansk Militærhistorisk Kommission

Mandag 4. oktober holder jeg det første foredrag om min bog Rædselstiden. Arrangement er for medlemmer af Dansk Militærhistorisk kommission og foregår på Forsvarsakademiet.

Sådan præsenterer Claus von Barnekow mødet mandag 4. oktober for medlemmerne af Dansk Militærhistorisk Kommission : Forskningspræsentation af Sune Wadskjær Nielsen om hans seneste bog: Rædselstiden – Napoleons modstandere angriber Danmark i december 1813. Rædselstiden handler dels om et sjældent beskrevet emne (kampene i Holsten 1813/14), men forfatteren anvender tillige en ny og anderledes tilgang ved at fortælle gennem øjenvidneskildringer. Forfatteren og historikeren Sune Wadskjær Nielsen vil præsentere sin metode og det potentiale og de risici, som metoden også indeholder.

Mødet finder sted på Forsvarsakademiet, men det er ikke et offentligt arrangement.

Slægtning til svensk krigsdeltager
Læsere af min bog Rædselstiden vil måske nikke genkendende til navnet Barnekow. Og Claus von Barnekow fra Dansk Militærhistorisk Kommission er faktisk en slægtning til ritmester Kjell Christoffer Barnekow, der er en af de personer, jeg følger i bogen.

Jeg glæder mig til at fortælle om Rædselstiden og den formidlingsform, jeg har valgt.

Hvis du også er interesseret i foredrag om min bog Rædselstiden, så læs mere her.

Ved Göhrde kan du opleve fjenden fra 1813

I alle ulige år opfører mænd og kvinder klædt i uniformer fra Napoleonskrigene slaget ved Göhrde 16. september 1813, hvilket foregår i nærheden af Lüneburg syd for Hamborg. Det var et slag hvor en fransk hær på 4.000 mand blev besejret af en styrke på 12.000 mand fra forskellige tyske stater. I år sker genopførslen af slaget 17-19. september. Læs mere om arrangementet her.

Hvis du vil vide mere om slaget, så læs Jørgen Kofoed Larsens artikel her.

Var med i invasionen af Danmark

Der var ingen danskere med i slaget, men alligevel er slaget interessant med danske øjne. De 4.000 franskmænd var med i det fransk-danske XIII Armékorps, som havde omkring 10.000 danske soldater fra det såkaldte Auxiliærkorps. Senere i december 1813 var de fjendtlige soldater, som kæmpede ved Göhrde, med til at invadere Danmark og deres førere generalløjtnant Wallmoden og hans stabschef – den senere så berømte krigsteoretiker von Clausewitz – kom 10. december 1813 til at prøve kræfter med en dansk hær i slaget ved Sehested. Slaget ved Sehested er en af dramatiske højdepunkter i min bog ”Rædselstiden – Napoleons modstandere angriber Danmark i december 1813”.

I 2019 var jeg selv til stede for at se genopførslen og slaget blev gennemført både lørdag og søndag, så der var rig lejlighed til at se de flotte uniformer fra Napoleonskrigene. Se min reportage fra slaget her:

 

Dansk kamplyst ved Glückstadt overraskede svenskerne

I det nyeste nummer af Chakoten – dansk militærhistorisk selskabs blad – kan du læse min artikel om det danske udfald fra fæstningen Glückstadt 22. december 1813. Det er en mindre og næsten glemt dansk-svensk konfrontation, som jeg i researchen til min bog “Rædselstiden” har fundet beskrivelser af fra både danske, svenske og britiske deltagere. Fægtningen foregik både til lands og til søs, men danskerne trak sig dog hurtigt tilbage igen bag fæstningsvoldene.

Det skete på et tidspunkt, da den svenske belejringshær omkring Glückstadt lige havde fået kontakt med en britisk flådestyrke og den svenske fører generalmajor Böje forventede en snarlig dansk kapitulation, men i stedet måtte svenskerne slå et dansk udfald tilbage og alt  håb om en hurtig afgørelse led et knæk.

Dansk Militærhistorisk Selskab er i øvrigt en hyggelig forening. Læs mere om selskabet her.

Hør podcasten “original gangstas” om dragoner 1848-1864

Så er podcasten, hvor jeg fortæller om dragoner i de slesvigske krige 1848-51 og krigen i 1864 udkommet. Det er en episode i Jydske Dragonregiments podcastserie “panserkassen”.

Det er i bogen “Det danske rytteri“, hvor man kan læse om kavaleriet i det slesvigske krige og rytteriet spiller også en stor rolle i min nye bog Rædselstiden.

Forfatteren skriver kronik i Flensborg Avis om heltedåd i Rædselstiden

Lørdag 22. maj kan læserne i Flensborg Avis læse om en af de dramatiske episoder fra “Rædselstiden – Napoleons modstandere angriber Danmark i december 1813“. Læs kronikken her (bag betalingsmur)

I december 1813 invaderede en hær ledet af den svenske kronprins Karl Johan Slesvig og Holsten, og under fjendens fremrykning faldt over 100 danske kanoner i deres hænder. Det erobrede danske artilleri skulle bruges til at bombardere den befæstede danske by Glückstadt, men vandfyldte omgivelser og en heltedåd af en dansk søofficer gjorde, at kun få kanoner nåede frem til belejringshæren.

I billedet en erobret kanon fra Glückstadt fra det svenske ármemuseum. Den var et krigstrofæ og blev ikke indsat aktivt i krigen.