Skip to content

Tag: napoleonskrigene

Foredrag i Dansk Militærhistorisk Kommission

Mandag 4. oktober holder jeg det første foredrag om min bog Rædselstiden. Arrangement er for medlemmer af Dansk Militærhistorisk kommission og foregår på Forsvarsakademiet.

Sådan præsenterer Claus von Barnekow mødet mandag 4. oktober for medlemmerne af Dansk Militærhistorisk Kommission : Forskningspræsentation af Sune Wadskjær Nielsen om hans seneste bog: Rædselstiden – Napoleons modstandere angriber Danmark i december 1813. Rædselstiden handler dels om et sjældent beskrevet emne (kampene i Holsten 1813/14), men forfatteren anvender tillige en ny og anderledes tilgang ved at fortælle gennem øjenvidneskildringer. Forfatteren og historikeren Sune Wadskjær Nielsen vil præsentere sin metode og det potentiale og de risici, som metoden også indeholder.

Mødet finder sted på Forsvarsakademiet, men det er ikke et offentligt arrangement.

Slægtning til svensk krigsdeltager
Læsere af min bog Rædselstiden vil måske nikke genkendende til navnet Barnekow. Og Claus von Barnekow fra Dansk Militærhistorisk Kommission er faktisk en slægtning til ritmester Kjell Christoffer Barnekow, der er en af de personer, jeg følger i bogen.

Jeg glæder mig til at fortælle om Rædselstiden og den formidlingsform, jeg har valgt.

Hvis du også er interesseret i foredrag om min bog Rædselstiden, så læs mere her.

Ved Göhrde kan du opleve fjenden fra 1813

I alle ulige år opfører mænd og kvinder klædt i uniformer fra Napoleonskrigene slaget ved Göhrde 16. september 1813, hvilket foregår i nærheden af Lüneburg syd for Hamborg. Det var et slag hvor en fransk hær på 4.000 mand blev besejret af en styrke på 12.000 mand fra forskellige tyske stater. I år sker genopførslen af slaget 17-19. september. Læs mere om arrangementet her.

Hvis du vil vide mere om slaget, så læs Jørgen Kofoed Larsens artikel her.

Var med i invasionen af Danmark

Der var ingen danskere med i slaget, men alligevel er slaget interessant med danske øjne. De 4.000 franskmænd var med i det fransk-danske XIII Armékorps, som havde omkring 10.000 danske soldater fra det såkaldte Auxiliærkorps. Senere i december 1813 var de fjendtlige soldater, som kæmpede ved Göhrde, med til at invadere Danmark og deres førere generalløjtnant Wallmoden og hans stabschef – den senere så berømte krigsteoretiker von Clausewitz – kom 10. december 1813 til at prøve kræfter med en dansk hær i slaget ved Sehested. Slaget ved Sehested er en af dramatiske højdepunkter i min bog ”Rædselstiden – Napoleons modstandere angriber Danmark i december 1813”.

I 2019 var jeg selv til stede for at se genopførslen og slaget blev gennemført både lørdag og søndag, så der var rig lejlighed til at se de flotte uniformer fra Napoleonskrigene. Se min reportage fra slaget her:

 

Dansk kamplyst ved Glückstadt overraskede svenskerne

I det nyeste nummer af Chakoten – dansk militærhistorisk selskabs blad – kan du læse min artikel om det danske udfald fra fæstningen Glückstadt 22. december 1813. Det er en mindre og næsten glemt dansk-svensk konfrontation, som jeg i researchen til min bog “Rædselstiden” har fundet beskrivelser af fra både danske, svenske og britiske deltagere. Fægtningen foregik både til lands og til søs, men danskerne trak sig dog hurtigt tilbage igen bag fæstningsvoldene.

Det skete på et tidspunkt, da den svenske belejringshær omkring Glückstadt lige havde fået kontakt med en britisk flådestyrke og den svenske fører generalmajor Böje forventede en snarlig dansk kapitulation, men i stedet måtte svenskerne slå et dansk udfald tilbage og alt  håb om en hurtig afgørelse led et knæk.

Dansk Militærhistorisk Selskab er i øvrigt en hyggelig forening. Læs mere om selskabet her.

Forfatteren skriver kronik i Flensborg Avis om heltedåd i Rædselstiden

Lørdag 22. maj kan læserne i Flensborg Avis læse om en af de dramatiske episoder fra “Rædselstiden – Napoleons modstandere angriber Danmark i december 1813“. Læs kronikken her (bag betalingsmur)

I december 1813 invaderede en hær ledet af den svenske kronprins Karl Johan Slesvig og Holsten, og under fjendens fremrykning faldt over 100 danske kanoner i deres hænder. Det erobrede danske artilleri skulle bruges til at bombardere den befæstede danske by Glückstadt, men vandfyldte omgivelser og en heltedåd af en dansk søofficer gjorde, at kun få kanoner nåede frem til belejringshæren.

I billedet en erobret kanon fra Glückstadt fra det svenske ármemuseum. Den var et krigstrofæ og blev ikke indsat aktivt i krigen.

Anmeldelse i tidsskriftet Chakoten

Hans Christian Wolter, Chakoten

Uddrag fra “Øjenvidner til angrebet på Danmark i 1813”,Chakoten – Dansk Militær Historisk Selskab, Marts 2021, 76. årgang nummer 1

“Selvom læsningen i streng kronologi fører os gennem begivenhedernes forløb, danner hele bogens struktur den nyskabelse, at kød og blod følges gennem øjnene på 20 deltagere på hver sin side af kamphandlingerne”

“Erindringsteksten er omsat til Sune Nielsens egen sprogdragt, og denne svære opgave er løst til at danne et letlæst forløb, således at man som læser finder sig godt til rette og får gavn af forløbsbeskrivelsen”

 

 

Video: Briterne bombarderede danske byer med raketter

En forstørret udgave af nutidens nytårsraket spredte rædsel i de danske byer København og Glückstadt under Napoleonskrigene. Det var briterne, der tog dette våben i brug, og i min nye bog “Rædselstiden – Napoleons modstandere angriber Danmark i december 1813”, kan kan man læse om, hvordan raketten var indsat under vinterfelttoget i Slesvig og Holsten.

 

Video: Dansk rytteri kæmpede mod en overlegen fjende

Hele 10.000 mand rytteri havde den hær, som i december 1813 angreb de danske hertugdømmer Holsten og Slesvig i slutningen af Napoleonskrigene. Dengang var rytteriet en afgørende faktor i krigsførslen, selv om røgfyldte slagmarker med støj fra kanoner og musketter bestemt ikke er hestens foretrukne miljø.