Af Sune Wadskjær Nielsen

Onsdag aften klokken 19.00 var over 100 historieinteresserede mødt frem for at høre mit foredrag om de krigshandlinger, der foregik nord for Kongeåen i treårskrigen 1848-51 og krigen i 1864. Foredraget var et bestillingsarbejde fra Historisk Samfund for Sønderjylland Haderslev Kreds, som stod for arrangementet i samarbejde med Hejls lokalhistoriske forening.

Jeg indledte foredraget med at komme ind på nogle af de krige i 1600-tallet, hvor fjenden trængte op i Jylland og Danmark led store nederlag. I udgangspunktet var det heller ikke meningen, at hæren skulle kæmpe nord for Kongeåen hverken i Treårskrigen eller 1864. Den danske regerings mål i begge krige var, at Slesvig skulle indlemmes i kongeriget Danmark og derfor var det vigtigt, at dansk militær holdt dele af hertugdømmet. Mod en overlegen fjende var hæren dog ikke stærk nok til at holde fjenden stangen i Slesvig og i 1848, 1849 og 1864 måtte danskerne trække sig tilbage til Sundeved og Fredericia og det førte til besættelse af dele eller hele Jylland. Jeg forklarede de fremmødte, at i denne stilling havde hæren mere held med at forsvare sig, fordi fjenden var nødt til at sprede sine styrker, hvilket åbnede mulighed for danske modangreb, som vi så ved Sundeved i maj-juni 1848 og udfaldet ved Fredericia 6. juli 1849. Diplomatisk var det en risikabel affære for fjenden at rykke nord for Kongeåen, da det medførte store protester fra andre stormagter, hvis Danmarks modstandere gjorde dette skridt. Samtidig var det en hård prøvelse for civilbefolkningen at være besat, da fjenden søgte at få kompensation for den danske flådeblokade ved at udskrive store forsyninger fra Jyllands indbyggere.

Dengang jeg drog af sted

Inden jeg gik i gang med foredraget sang vi “dengang jeg drog af sted” fra Højskolesangbogen og i pausen var der kaffe og kage. Efter foredraget, som varede cirka halvanden time svarede jeg på spørgsmål fra de mange fremmødte, der bl.a. spurgte om kommunikationsmidlerne i krigen i 1864. Publikum kom primært fra Sønderjylland og trekantsområdet. Jeg talte undervejs med arrangørerne af foredraget, reentactors, fhv. dragoner og personer med en særlig interesse i bestemte lokalhistoriske begivenheder eksempelvis det vellykkede overfald på preusserne i Assendrup i 1864. Det var et meget velorganiseret arrangement og det tekniske setup fungerede perfekt med god lyd både, når jeg talte og fra de to videoklip, som jeg afspillede undervejs.

Jeg fik solgt de sidste eksemplarer af min bog “Det danske rytteri” efter foredraget. Bogen er nu udsolgt.

Hvis du også er interesseret i foredrag så læs mere her

Af Sune Wadskjær Nielsen

Det er en kendt sag, at treårskrigen og krigen i 1864 primært drejede sig om Slesvig, men der blev også kæmpet længere nordpå og jeg er blevet inviteret til Sønderjylland for at fortælle om disse begivenheder. I tre perioder overskred fjenden Kongeåen under de slesvigske krige – april-maj 1848, april-juli 1849 og februar-november 1864. Den danske hær forsøgte at forsvare så meget som muligt af den jyske halvø og de tyske stater, der sendte soldater op i Jylland, blev også udsat for et diplomatisk pres fra andre europæiske lande. I min bog “Det danske rytteri: De sidste kampe til hest 1848-64” har jeg skrevet om flere af de træfninger, der fandt sted, for det var primært hærens dragonregimenter, som havde til opgave at genere fjendens bevægelser i Jylland og forhindre at hele landsdelen blev besat.

Foredraget bliver holdt på Skamlingsbanken, Skamlingvejen 123, Sjølund og det koster 75 kroner at deltage (kaffe og kage er inkluderet). Der vil være mulighed for at købe bøger. Historisk Samfund for Sønderjylland Haderslev Kreds står for arrangementet i samarbejde med Hejls lokalhistoriske forening. Man skal tilmelde sig senest 16. februar på HShaderslev@gmail.com

Af Sune Wadskjær Nielsen

Vorbasse Marked har været aflyst pga. COVID-19 i to år i træk, men i år lykkedes det at gennemføre arrangementet. Folkene bag markedet ønskede at sætte fokus på rytterfægtningen i Vorbasse 29. februar 1864 og de havde inviteret reentactment gruppen Jydske Landsoldater til at fortælle om krigen.

Det har også vakt TV Syds interesse og de bad mig om at fortælle, hvad der skete 29. februar 1864. Jeg har et godt kendskab til denne rytterfægtning, da jeg har et afsnit om rytterfægtningen i min bog Det danske rytteri og har skrevet artikler om kampen på danmarkshistorien.dk og på Jydske Dragonregiments historie.

Som setting valgte TV-holdet Skjødebjerggaard, hvor en deling danske soldater måtte rykke hurtigt ud, da preusserne havde kastet de danske forposter tilbage. Her ved gården lykkedes det sekondløjtnant Saurbrey at vende kampen til dansk fordel, da han fik sine dragoner til at gøre omkring og gå til modangreb. Se det udmærkede indslag her (det begynder 14.33 inde i udsendelsen og jeg kommer på 16.52)

Læs mere om bogen her.