“Læseren inviteres, så at sige, til at skabe et indre billede af den hændelse, der udspiller sig i bogen. Det skaber en egen dramatik, som klart bidrager til at gøre læsningen let og indbydende, og er en glimrende måde at formidle kendskab til historiske begivenheder”, Steen Bornholdt Andersen, Institut for Krigsstudier, Forsvarsakademiet

Læs hele anmeldelsen her

Uddrag fra “Øjenvidner til angrebet på Danmark i 1813”,Chakoten – Dansk Militær Historisk Selskab, Marts 2021, 76. årgang nummer 1

“Selvom læsningen i streng kronologi fører os gennem begivenhedernes forløb, danner hele bogens struktur den nyskabelse, at kød og blod følges gennem øjnene på 20 deltagere på hver sin side af kamphandlingerne”

“Erindringsteksten er omsat til Sune Nielsens egen sprogdragt, og denne svære opgave er løst til at danne et letlæst forløb, således at man som læser finder sig godt til rette og får gavn af forløbsbeskrivelsen”

af Jørgen Refshauge, Tidsskiftet Epsilon

Ros til en medrivende ’dagbogsroman’ på 390 sider

Det lykkes gennemgående godt at få skabt et handlingsforløb, hvor hver af de 20 deltagende personer at belyser begivenhederne igennem deres egne ord og oplevelse af tingene.
Her er, hvad en uforfærdet dansksindet kongetro kvinde giver sig i kast med midt i begivenhederne:

“Stålsat sætter hun sig op i en hestevogn med sin 2-årige søn Petrus på armen og kører ind mod det indesluttede Hamborg, hvor hun vil besøge den franske øverstkommanderende marskal Davout og bringe, hvad han måtte have af meddelelser, videre til kongen. Hvis fjenden skal fordrives, tror hun, at det skal ske med franskmændenes hjælp (side 333) “.

Også soldater kan vise almen menneskelig medfølelse midt i en alvorlig situation:

“Arnesen og Bay aftaler aldrig at nævne majorens uheldige indsats. De har lidt ondt af deres gamle, affældige major og er klar over, at en sandfærdig rapport vil føre til, at deres kompagnichef kommer for en krigsret (side 176)”.

En voldsom træfning med euforiske undertoner:

“Nu kan hans arme sidekammerat heller ikke holde det ud længere. Den sårede hånd er helt stiv og sammenknyttet, så han kan ikke skyde mere og må fjerne sig fra kampen. De soldater, der bare er let sårede, bliver derimod stående i geledderne. Musketeren mærker, at ingen kugle vil træffe ham. Den tanke gør ham munter (side213)”.

Læs hele anmeldelsen her

“Et grundigt og levende indblik i livets vilkår for helt almindelige mennesker, der fik invasionen i 1813 tæt ind på livet”.

Via bibliotek.dk kan man læse hele lektørudtalelsen.