Af Sune Wadskjær Nielsen

Artiklen i Chakoten kredser om en vigtig udvikling i det danske kavaleris historie, nemlig udfasningen af den traditionelle dragon, der var udrustet med gevær og bajonet. Det er en udvidet version af artiklen om Prins Frederik Ferdinands dragonregiment i Sønderjysk Månedsskrift.

Den 11. januar 1814 klagede eskadronschef ritmester Seidelin over, at hans dragoner skulle bære infanterilignende geværer, når de skulle kæmpe mod de letbevæbnede og hurtige kosakker, der truede med at invadere Jylland. Han skrev:

”Ærbødigst. Da de geværer med bajonetter, som eskadronen har, er af en størrelse, tyngde og længde, at de i høj grad forhin­drer og opholder bevægelserne, som må udføres med hurtighed mod det fjendtlige lette kavaleri, som der i denne tid må ageres i mod, ligesom deres tyngde dog er trykkende for sammes heste, så vil jeg ærbødigst bede Deres Højvelbårenhed at indstille til Hans Majestæt kongen, om eskadronen ikke for tiden måtte blive entle­diget (fritaget fra, red.) disse for kavaleriet, så højst byrdefulde og uhensigtsmæssige lange geværer med bajonetter”.

Seidelins overordnede major Bruun sendte anmodningen videre til Kong Frederik d. VI og kongen godkendte, at eskadronen i Prins Frederik Ferdinands Dragonregiment kunne blive fritaget for at bære geværer og bajonetter. To år senere omdannede kongen regimentet til Prins Frederik Ferdinans Regiment lette Dragoner og det var dermed ikke længere udrustet med gevær og bajonet. Dermed ophørte dragonen med at kunne kæmpe fods, som var den oprindelige tanke, da man i 1600-tallet oprettede de første dragonregimenter. Dengang var dragoner beredne infanterister.

Dragonerne, der kæmpede i de slesvigske krige 1848-50 og 1864, var altså rene kavalerister uden nogen særlige færdigheder i at kæmpe til fods. Du kan læse mere om rytteriet i de slesvigske krige i min bog Det danske rytteri. Prins Frederik Ferdinands Dragonregiment og andre danske hærenheders kampe med fjenden i vinteren 1813-14 er beskrevet i min bog Rædselstiden.

Ud over at udgive Chakoten afholder Dansk Militærhistorisk Selskab en række møder, hvor der både er fokus på militærhistoriske figurer og foredrag om militærhistoriske emner.  Læs mere om selskabet her.

Af Sune Wadskjær Nielsen

Vorbasse Marked har været aflyst pga. COVID-19 i to år i træk, men i år lykkedes det at gennemføre arrangementet. Folkene bag markedet ønskede at sætte fokus på rytterfægtningen i Vorbasse 29. februar 1864 og de havde inviteret reentactment gruppen Jydske Landsoldater til at fortælle om krigen.

Det har også vakt TV Syds interesse og de bad mig om at fortælle, hvad der skete 29. februar 1864. Jeg har et godt kendskab til denne rytterfægtning, da jeg har et afsnit om rytterfægtningen i min bog Det danske rytteri og har skrevet artikler om kampen på danmarkshistorien.dk og på Jydske Dragonregiments historie.

Som setting valgte TV-holdet Skjødebjerggaard, hvor en deling danske soldater måtte rykke hurtigt ud, da preusserne havde kastet de danske forposter tilbage. Her ved gården lykkedes det sekondløjtnant Saurbrey at vende kampen til dansk fordel, da han fik sine dragoner til at gøre omkring og gå til modangreb. Se det udmærkede indslag her (det begynder 14.33 inde i udsendelsen og jeg kommer på 16.52)