Af Sune Wadskjær Nielsen

Onsdag aften klokken 19.00 var over 100 historieinteresserede mødt frem for at høre mit foredrag om de krigshandlinger, der foregik nord for Kongeåen i treårskrigen 1848-51 og krigen i 1864. Foredraget var et bestillingsarbejde fra Historisk Samfund for Sønderjylland Haderslev Kreds, som stod for arrangementet i samarbejde med Hejls lokalhistoriske forening.

Jeg indledte foredraget med at komme ind på nogle af de krige i 1600-tallet, hvor fjenden trængte op i Jylland og Danmark led store nederlag. I udgangspunktet var det heller ikke meningen, at hæren skulle kæmpe nord for Kongeåen hverken i Treårskrigen eller 1864. Den danske regerings mål i begge krige var, at Slesvig skulle indlemmes i kongeriget Danmark og derfor var det vigtigt, at dansk militær holdt dele af hertugdømmet. Mod en overlegen fjende var hæren dog ikke stærk nok til at holde fjenden stangen i Slesvig og i 1848, 1849 og 1864 måtte danskerne trække sig tilbage til Sundeved og Fredericia og det førte til besættelse af dele eller hele Jylland. Jeg forklarede de fremmødte, at i denne stilling havde hæren mere held med at forsvare sig, fordi fjenden var nødt til at sprede sine styrker, hvilket åbnede mulighed for danske modangreb, som vi så ved Sundeved i maj-juni 1848 og udfaldet ved Fredericia 6. juli 1849. Diplomatisk var det en risikabel affære for fjenden at rykke nord for Kongeåen, da det medførte store protester fra andre stormagter, hvis Danmarks modstandere gjorde dette skridt. Samtidig var det en hård prøvelse for civilbefolkningen at være besat, da fjenden søgte at få kompensation for den danske flådeblokade ved at udskrive store forsyninger fra Jyllands indbyggere.

Dengang jeg drog af sted

Inden jeg gik i gang med foredraget sang vi “dengang jeg drog af sted” fra Højskolesangbogen og i pausen var der kaffe og kage. Efter foredraget, som varede cirka halvanden time svarede jeg på spørgsmål fra de mange fremmødte, der bl.a. spurgte om kommunikationsmidlerne i krigen i 1864. Publikum kom primært fra Sønderjylland og trekantsområdet. Jeg talte undervejs med arrangørerne af foredraget, reentactors, fhv. dragoner og personer med en særlig interesse i bestemte lokalhistoriske begivenheder eksempelvis det vellykkede overfald på preusserne i Assendrup i 1864. Det var et meget velorganiseret arrangement og det tekniske setup fungerede perfekt med god lyd både, når jeg talte og fra de to videoklip, som jeg afspillede undervejs.

Jeg fik solgt de sidste eksemplarer af min bog “Det danske rytteri” efter foredraget. Bogen er nu udsolgt.

Hvis du også er interesseret i foredrag så læs mere her

Af Sune Wadskjær Nielsen

I Sønderjysk Månedsskrift nummer 7 kaster jeg i artiklen “De tunge dragoner befriede Vonsild” lys over en af dansk militærhistories mere ukendte episoder, nemlig kampen ved Vonsild mellem kosakker og dansk rytteri 9. jaunar 1814. Sammenstødet endte med dansk sejr og Vonsild undgik dermed at blive besat af kosakker. Læs mere om Sønderjysk Månedsskrift her.

Sejren kunne dog ikke ændre krigens gang og dagen efter sluttede Kong Frederik d. VI våbenhvile med den svenske kronprins Karl Johan og afstod nogle dage senere Norge til Sverige. Kampen ved Vonsild er også interessant, fordi det var sidste gang, at dragoner, der var udrustet med lange geværer og bajonetter, var i kamp. Traditionelt har dragoner været beredne infanterister, der kunne kæmpe til fods, men fra 1816, hvor Prins Frederik Ferdinands Dragonregiment blev omdannet til lette dragoner, ophørte dragoner med at være udrustet til at kæmpe til fods. Episoden er også beskrevet i min bog Rædselstiden.

Prins Frederik Ferdinand var kongens fætter

Jeg har desværre opdaget en ærgerlig fejl i artiklen. I en billedtekst skriver jeg, at Prins Frederik Ferdinand, som var chef for dragonregimentet, var kong Frederik d. VI’s nevø. Det er ikke korrekt. Han var Kong Frederik d. VI’s fætter. Jeg beklager fejlen.

Af Sune Wadskjær Nielsen

I 2015 udgav jeg bogen “Dansksindet under ørnebanneret: En biografi om sønderjyden Johannes Christensen”. Den handler om Johannes Christensen fra Nørby ved Visby, der som mange andre dansksindede meget modvilligt måtte kæmpe på tysk side i 1. Verdenskrig. Johannes kom bl.a. til at opleve det blodige slag ved Fort Douaumont 23-24. oktober 1916 som soldat i Regiment 84 og hans optegnelser er en af de bedste danske kilder til slaget, hvor franskmændene generobrede fortet. Den mest kendte del af hans oplevelser er flugten over grænsen til Danmark 3-4. Maj 1917, fordi den var mere dramatisk, end de fleste andre sønderjyders flugt. Læs mere om bogen her: http://forlagetritmester.dk/dansksindet/

I 2015 blev mine forfattereksemplarer af bogen blev hurtigt udsolgt, da Johannes’ slægtninge var meget købelystne til bogens releaseparty. Nu har jeg så igen forfattereksemplarer og kan sælge signerede eksemplarer af bogen.

Af Sune Wadskjær Nielsen

Kolding, Vonsild, Christiansfeld og Haderslev. Afkørslerne på motorvejen mindede mig om kosakkernes fremrykning gennem det nordlige Slesvig og deres sammenstød med den danske styrke ved Kolding 9. januar 1814. Mit foredrag for Historisk Samfund for Sønderjylland, Aabenraa Kreds fokuserede på de dele af min bog om den fjendtlige invasion af Danmark december 1813 – januar 1814, der foregik i Slesvig. Jeg nævnte også belejringen Glückstadt, som er den del af krigen, der minder mest om de frygtelige russiske angreb på civile mål i Ukraine.

Blandt tilhørerne var en af de få historikere, der også har beskæftiget sig med dette forløb, nemlig Lars Henningsen, der i 2012 udgav artiklen “Den halvhjertede krig” i Sønderjyske Årbøger. Det var også et gensyn med min gamle studiekammerat Jan Wittrup, der er formand for Aabenraakredsen. Det var et meget behageligt og interesseret publikum. Efter foredraget var der mulighed for at købe bogen Rædselstiden.

Er du også interesseret i et foredrag? Så læs mere her.