Af Sune Wadskjær Nielsen

“Det er jo udsolgt,” skrev en af mine venner i en Messenger-besked i søndags. Han havde forsøgt at få billet til foredraget om Holmenkatastrofen i Kvarterhuset på Amagerbro i torsdags. Jeg var lidt overrasket. Så stor interesse havde jeg ikke ventet.

Fire videoklip

Jeg har haft bopæl på Amager i 18 år, inden jeg flyttede til Hedehusene, så det voldte mig ingen problemer at finde Sundby Bibliotek. Da jeg ankom til lokalet på første sal, gik der nogle minutter med at sikre mig, at teknikken var i orden. Ud over en PowerPoint-præsentation var min plan at vise fire korte videoklip. Heldigvis var der god lyd, så tilhørerne tydeligt kunne høre speakerstemmen fra ugerevyerne i 1950’erne. Der var dog tid til en kort snak med en gammel ven, som jeg har boet på kollegium med på Sundbyvestervej. Også min fætter var med til foredraget.

Mit foredrag om Holmenkatastrofen er bygget op som en slags nedtælling til katastrofen – begyndende med afskaffelsen af Holmens egen brandtjeneste i 1946 frem til, hvad der skete få minutter inden eksplosionen, der kostede 16 mennesker livet, da 11 søminer detonerede efter en kortvarig brand.

Engageret publikum

Mange af tilskuerne havde selv haft oplevelser i forbindelse med katastrofen eller kendte nogen, som havde oplevet den, selvom det i år er 75 år siden, katastrofen skete. En var i familie med en auditørassistent, en anden havde været på arbejde på Holmen dagen efter katastrofen, og en tredje havde arbejdet med en skønlitterær bog om Holmenkatastrofen. Det gør det mere spændende som foredragsholder, når publikum har så meget viden at byde ind med. Arrangørerne mente også, at det gode fremmøde hænger sammen med, at det var et lokalhistorisk emne.

Da foredraget var forbi, kunne de interesserede købe bogen om Holmenkatastrofen. Desuden havde jeg medbragt eksemplarer af min anden bog, Rædselstiden. Næste gang må jeg huske en kuglepen, når jeg skal signere. Heldigvis kunne jeg låne en af Sundby Bibliotek.

Det var en god start på årets foredragssæson.

Af Sune Wadskjær Nielsen

Om natten den 23. november 1951 blev mange vinduer på Amager knust. Det skyldtes en kæmpe eksplosion på det militære område på Holmen, som på tragisk vis kostede 16 mennesker livet. I 2026 er det 75 år siden.

Derfor er det også et relevant emne for historieklubben på Amager, som står for arrangementet den 15. januar. Foredraget fortæller om forholdene på Holmen i årene, dagene og timerne, indtil den frygtelige ulykke fandt sted. Desuden vil jeg vise enkelte videoklip fra dengang og komme ind på mulige årsager til eksplosionen.

Praktisk information:

Sted: Sundby Bibliotek, Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 2300 København S

Tid: Klokken 19.00–21.00

Pris: Deltagelse koster 50 kr.

Om foredragsholderen: Min baggrund for at holde foredrag om Holmenkatastrofen er, at jeg har udgivet en bog om emnet. Der vil efter foredraget være mulighed for at købe bogen. Læs mere om den her: Holmenkatastrofen – Forlaget Ritmester

Af Sune Wadskjær Nielsen

En af Rotary medlemmerne ringer med en klokke som tegn på, at mødet skal gå i gang. Under spisningen har jeg overvejet, hvordan jeg skal afkorte min planlagte foredrag. 45 minutter inklusiv spørgsmål er lidt mindre end jeg havde regnet med. Det lykkes dog fint at holde tiden. Jeg har efterhånden holdt foredrag om Holmenkatastrofen en del gange og ved, hvad der er vigtigst at få med.

Et wake up call

Til sidst drager jeg nogle paralleller til nutiden. Det kommunistiske kup i Tjekkoslovakiet i 1948 var et wake up call for datidens politikere, som i hast begyndte at søge nye alliancepartnere og indkøbe nyt materiel – bl.a. masser af søminer. Under den hektiske oprustning blev sikkerheden ikke prioriteret ordentligt og det førte til, at Københavns Brandvæsen blev tilkaldt til at slukke en meget farlig brand om aftenen 23. november 1951. På samme måde er tiden, vi nu lever i, præget af adskillige ildevarslende wake up calls: Ruslands invasion af Ukraine, genvalget af Donald Trump i USA og senest Ruslands hybride krigsførsel mod Danmark og vores allierede. Det har ligesom dengang givet anledning til en hektisk oprustning. Også søminevåbnet er påny blevet aktuelt.

16 mennesker mistede livet 23. november 1951, fordi branden udløste en voldsom mineeksplosion. Generelt var indsatsen for at opbygge et stærkere forsvar og finde stærke alliancepartnere dog ikke forgæves. Danmark måtte gennemgå nogle år med stor usikkerhed, men undgik Tjekkoslovakiets skæbne og kom ikke under sovjetisk dominans eller blev nødt til at udkæmpe en eksistenskamp, som Ukraine gør det nu. Forhåbentlig klarer vi skærene igen. Det er vigtigt at huske, hvad der er på spil.

Næste år er det 75 år siden Holmenkatastrofen fandt sted. Læs mere om Holmenkatastrofen her.

Der var mødt omkring 30 personer op til mødet. Rotary er et internationalt netvæk med lokale klubber i Danmark, der bl.a. beskæftiger sig med velgørenhed og arbejder for fred og international forståelse. Læs mere om Rotary Danmark her.

Af Sune Wadskjær Nielsen

Onsdag aften klokken 19.00 var over 100 historieinteresserede mødt frem for at høre mit foredrag om de krigshandlinger, der foregik nord for Kongeåen i treårskrigen 1848-51 og krigen i 1864. Foredraget var et bestillingsarbejde fra Historisk Samfund for Sønderjylland Haderslev Kreds, som stod for arrangementet i samarbejde med Hejls lokalhistoriske forening.

Jeg indledte foredraget med at komme ind på nogle af de krige i 1600-tallet, hvor fjenden trængte op i Jylland og Danmark led store nederlag. I udgangspunktet var det heller ikke meningen, at hæren skulle kæmpe nord for Kongeåen hverken i Treårskrigen eller 1864. Den danske regerings mål i begge krige var, at Slesvig skulle indlemmes i kongeriget Danmark og derfor var det vigtigt, at dansk militær holdt dele af hertugdømmet. Mod en overlegen fjende var hæren dog ikke stærk nok til at holde fjenden stangen i Slesvig og i 1848, 1849 og 1864 måtte danskerne trække sig tilbage til Sundeved og Fredericia og det førte til besættelse af dele eller hele Jylland. Jeg forklarede de fremmødte, at i denne stilling havde hæren mere held med at forsvare sig, fordi fjenden var nødt til at sprede sine styrker, hvilket åbnede mulighed for danske modangreb, som vi så ved Sundeved i maj-juni 1848 og udfaldet ved Fredericia 6. juli 1849. Diplomatisk var det en risikabel affære for fjenden at rykke nord for Kongeåen, da det medførte store protester fra andre stormagter, hvis Danmarks modstandere gjorde dette skridt. Samtidig var det en hård prøvelse for civilbefolkningen at være besat, da fjenden søgte at få kompensation for den danske flådeblokade ved at udskrive store forsyninger fra Jyllands indbyggere.

Dengang jeg drog af sted

Inden jeg gik i gang med foredraget sang vi “dengang jeg drog af sted” fra Højskolesangbogen og i pausen var der kaffe og kage. Efter foredraget, som varede cirka halvanden time svarede jeg på spørgsmål fra de mange fremmødte, der bl.a. spurgte om kommunikationsmidlerne i krigen i 1864. Publikum kom primært fra Sønderjylland og trekantsområdet. Jeg talte undervejs med arrangørerne af foredraget, reentactors, fhv. dragoner og personer med en særlig interesse i bestemte lokalhistoriske begivenheder eksempelvis det vellykkede overfald på preusserne i Assendrup i 1864. Det var et meget velorganiseret arrangement og det tekniske setup fungerede perfekt med god lyd både, når jeg talte og fra de to videoklip, som jeg afspillede undervejs.

Jeg fik solgt de sidste eksemplarer af min bog “Det danske rytteri” efter foredraget. Bogen er nu udsolgt.

Hvis du også er interesseret i foredrag så læs mere her

Af Sune Wadskjær Nielsen

Det er en kendt sag, at treårskrigen og krigen i 1864 primært drejede sig om Slesvig, men der blev også kæmpet længere nordpå og jeg er blevet inviteret til Sønderjylland for at fortælle om disse begivenheder. I tre perioder overskred fjenden Kongeåen under de slesvigske krige – april-maj 1848, april-juli 1849 og februar-november 1864. Den danske hær forsøgte at forsvare så meget som muligt af den jyske halvø og de tyske stater, der sendte soldater op i Jylland, blev også udsat for et diplomatisk pres fra andre europæiske lande. I min bog “Det danske rytteri: De sidste kampe til hest 1848-64” har jeg skrevet om flere af de træfninger, der fandt sted, for det var primært hærens dragonregimenter, som havde til opgave at genere fjendens bevægelser i Jylland og forhindre at hele landsdelen blev besat.

Foredraget bliver holdt på Skamlingsbanken, Skamlingvejen 123, Sjølund og det koster 75 kroner at deltage (kaffe og kage er inkluderet). Der vil være mulighed for at købe bøger. Historisk Samfund for Sønderjylland Haderslev Kreds står for arrangementet i samarbejde med Hejls lokalhistoriske forening. Man skal tilmelde sig senest 16. februar på HShaderslev@gmail.com

Af Sune Wadskjær Nielsen

Bidragydere til websitet www.denstorekrig.dk om sønderjyder, som deltog i Første Verdenskrig fordi landsdelen dengang var en del af Tyskland, var inviteret til arrangementet historiens dag på Sønderborg Slot, som havde fokus på Første Verdenskrig. Jeg har bidraget til websitet ved at indtaste sønderjyden Johannes Christensens breve og dagbogsberetninger fra 1915-17 og marts 1920. Da jeg også i 2015 udgav en bog om Johannes Christensen tilbød arrangørerne Museum Sønderjylland , at jeg kunne blive udstiller og sælge Forlaget Ritmesters bøger til museets gæster. Meget naturligt var der størst interesse for min bog “Dansksindet under ørnebanneret: En biografi om sønderjyden Johannes Christensen”, hvor jeg fik restoplaget solgt. Bogen er nu udsolgt, men jeg planer om at udgive den som lydbog næste år.

Forfædre måtte gennemgå krigens rædsler

Når museumsgæsterne kom forbi mit bord fik vi os ofte en snak om deres slægtninges tjeneste i den tyske hær eller flåde under Første Verdenskrig, mens jeg fortalte om Johannes’ krigsdeltagelse og efterfølgende engagement i at støtte de dansksindede i Sydslesvig. Johannes Christensen deltog i kampen om Fort Douaumont i oktober 1916, som endte med tysk nederlag. Ellers var han på mere rolige frontafsnit og nåede at desertere, inden hans regiment på ny blev indsat i hårde kampe. De fleste af dem, jeg talte med, havde forfædre, som havde haft en væsentlig hårdere krigsdeltagelse end Johannes med fangenskab, deltagelse i flere store slag og lazaretophold pga. sår fra granater.

Andre forfattere

Blandt de andre udstillere var der også flere forfattere og vi udvekslede erfaringer om udgivelse af bøger. Bl.a. talte jeg med Gitta Bechshøft, som har udgivet bogen “Tante Ebba og revolutionen” om en ildsjæl, der reddede en gruppe fangne sønderjyder hjem fra Sovjetunionen.

Alt i alt var det en virkelig god dag. Timerne fløj af sted og jeg nåede faktisk ikke at høre nogle af de ellers interessante foredrag, der blev afholdt i løbet af dagen. Det gør historien om Første Verdenskrig mere levende at tale med slægtninge til krigsdeltagere samtidig med at man kan se den flotte udstilling på Sønderborg Slot.

Af Sune Wadskjær Nielsen

I anledning af Første Verdenskrigs afslutning afholder Museum Sønderjylland historiens dag på Sønderborg slot lørdag 9. november. Jeg er inviteret med, fordi jeg som frivillig har bidraget til websitet www.denstorekrig.dk. Museet stiller et bord til rådighed til mig og andre udstillere og herfra vil jeg sælge bøger. Der vil være mulighed for at købe følgende bøger:

• Dansksindet under ørnebanneret: En biografi om sønderjyden Johannes Christensen (få bøger tilbage)
• Det danske rytteri: De sidste krige til hest 1848-64 ( få bøger tilbage)
• Rædselstiden: Napoleons modstandere angriber Danmark i december 1813
• Holmenkatastrofen

Mange aktiviteter

Hvis man kommer til historiens dag venter der store oplevelser. Man kan se udstillingen om sønderjyder, der deltog i Første Verdenskrig, høre interessante foredrag og se reentactmentgruppen “westfront 1916” optræde med historiske uniformer og våben. Jeg håber vi ses til historiens dag.

Læs mere om arrangementet her: https://msj.dk/historiens-dag-soenderborg-slot/

Se westfront 1916 fortælle om soldatens vilkår i Første Verdenskrig.

Af Sune Wadskjær Nielsen

Når man skal gøre fortiden levende i en bog, er det en fordel at have set de historiske valpladser i virkeligheden, selv om meget er forandret siden 1809.

Da jeg havde 3-4 dage til rådighed, valgte jeg at besøge den lille fæstning Dömitz og Stralsund, hvor den afgørende kamp fandt sted.

Schills indrykken i Mecklenburg

15. maj 1809 overraskede nogle af Schills soldater kommandanten for den lille mecklenburgske fæstning Dömitz og gjorde sig herefter til herrer over stedet, som kun havde en ubetydelig garnison. Den preussiske officer major Ferdinand von Schill var på eget initiativ 4. maj marcheret ind i Westfalen med sit husarregiment for at støtte Østrig i krigen mod Frankrig, selvom Preussen var neutral i denne konflikt, der kaldes 5. koalitionskrig. Efter forgæves at have forsøgt at kalde befolkningen til oprør i det franskdominerede Westfalen overskred hans omkring 1000-1500 mand grænsen til Mecklenburg.

Fæstningen Dömitz er lidt forfalden, men relativ velbevaret og der er fra de lave bastioner udsigt til floden Elben. Formålet med anlægget har været at bevogte og kontrollere overgangen over Elben. Schills oprindelige ide var, at Dömitz skulle være en stærk operationsbase for de videre operationer, men han opgav hurtigt denne tanke. I stedet blev officeren Karl von Francois efterladt i fæstningen med en bagtrop, der skulle opholde fjenden, mens Schill trak sig længere nordpå mod Østersøkysten. 24. maj var der kampe ved fæstningen, da hollandske og westfalske styrker truede med at storme og skød dele af byen i brand. Karl von Francois trak sig tilbage og opgav Dömitz.

Læs mere om fæstningen Dömitz her.

Alarmklokkerne ringede i Danmark

De schillske styrkers overfald på Mecklenburg var også med til at trække Danmark ind i operationerne for at tilintetgøre det Schillske korps. Danmark var på dette tidspunkt allieret med Napoleons Frankrig, men ikke forpligtet til at hjælpe Frankrig i 5. koalitionskrig. Schills aktiviteter bragte ham på kant med danske interesser, så Danmark alligevel måtte reagere. Danske artillerister var i færd med at arrangere en meget vigtig transport af 50 tons krudt fra Stralsund til Holsten, som skulle foregå over land gennem Mecklenburg, men måtte aflyses i sidste øjeblik. Nogle af artilleristerne faldt efterfølgende i fangenskab hos Schill. Desuden beordrede Kong Frederik d. VI danske soldater til at samles ved Holstens grænse for at kunne forsvare hertugdømmerne og de fransk besatte hansestæder Hamborg og Lübeck mod Schill, som ved indtagelsen af Dömitz var kommet betænkeligt tæt på Danmark. Disse soldater endte med sammen med hollandske styrker at storme Stralsund 31. maj og nedkæmpe Schills korps. En dansk husar dræbte Schill.

Interessante fund i Stralsund

I Stralsund besøgte lokalarkivet og fik kopier af tre interessante vidneudsagn fra kamphandlingerne. Der var bl.a. et brev fra en Ridende Jæger fra Schills regiment skrevet til hans far 7. juni 1809 – få dage efter slaget. Jeg så også stederne, hvor de tre byporte – Knieperporten, Tribseerporten og Frankenporten – lå. De havde stor betydning, da det var her de dansk-hollandske soldater kunne trænge ind i Stralsund og hvor de schillske styrker kunne komme ud. Alter Markt, hvor Schill ifølge mange kilder faldt, besøgte jeg samt mange andre relevante steder i byen, som dengang var en del af det franskbesatte Svensk Pommern.

Jeg håber, at det vil gøre min bog bedre, at jeg har set disse steder i virkeligheden. Som rejsekammerater på turen havde jeg min søn og min far.

Af Sune Wadskjær Nielsen

Omkring 20-25 deltagere fra Chakoten – Dansk Militærhistorisk Selskab var mødt op på Rødovregaard, for at høre mit foredrag om Holmenkatastrofen, som jeg i 2008 udgav en bog om. Flere sagde inden jeg gik i gang, at det var emne, som de intet vidste om og så frem til at lære mere om. Tekniske problemer er enhver foredragsholders skræk, men det var jeg heldigvis forskånet for, da alt spillede, som det skulle, så det var muligt at afspille nogle korte videoklip.

Foredraget var bygget kronologisk op, som en slags nedtælling til eksplosionen, der kostede 16 mennesker livet. Først gennemgik jeg nogle at de fatale beslutninger, som førte til, at det gik så galt om aftenen 23. november 1951. At Holmen gjorde sig helt afhængig af assistance fra Københavns Brandvæsen i tilfælde af brand, at der blev arbejdet med miner i en dårlig brandsikret og kakkelovnsopvarmet træbygning, at arbejdet med søminer skulle forceres pga. den anspændte sikkerhedspolitiske situation og at kun ganske få kendte til risikoen for at trotyl kunne eksplodere efter en kortvarig brand. Herefter skildrede jeg hændelserne om aftenen indtil eksplosionen, hvor redningsmandskabet fra Københavns Brandvæsen og Falck på tragisk vis ikke blev advaret om eksplosionsfaren fra de 11 søminer i den brændende bygning.

Afslutningsvis kom jeg ind på årsagerne til katastrofen og drog nogle paralleller til situationen i dag, hvor Forsvaret også er i gang med en hektisk oprustning pga. en anspændt situation i Europa. Efterfølgende var der en del spørgsmål og forundrede kommentarer over hvordan sådan noget kunne ske. Hvordan man kunne finde på at arbejde med sprængstoffer i en kakkelovnsfyret træbygning. Der var også mulighed for at købe eksemplarer af min bog Holmenkatastrofen og mine andre bøger.

Det var en hyggelig aften og en stor tak til formanden og de andre fremmødte fra bestyrelsen, som sikrede at teknikken, virkede som den skulle.

Er du også interesseret i et foredrag, så læs mere her.

Af Sune Wadskjær Nielsen

Emnet for foredraget er den tragiske hændelse 23. november 1951, hvor 11 søminer eksploderede efter en kortvarig brand i et armeringsværksted på Holmen i København. Desværre blev Københavns Brandvæsen ikke advaret om eksplosionsfaren og derfor var slukningsarbejdet i fuld gang, da minerne pludselig detonerede. 11 brandmænd, 3 Falck-reddere og 2 ansatte i Søværnet blev dræbt.

Forsvarets situation dengang rummer mange paralleller til i dag. Den sikkerhedspolitiske situation var faretruende og Forsvaret skulle i gang med en hektisk oprustning, som skabte udfordringer pga. manglende økonomi og dårlige faciliteter. Søminen var et af de vigtigste våben dengang og derfor højt prioriteret i den amerikanske våbenhjælp til Danmark.

Jeg vil i foredraget gennemgå årene, timerne og minutterne op til katastrofen og vise nogle relevante videoklip fra den tid. Der vil også være mulighed for at købe et signeret eksemplar af bogen Holmenkatastrofen, som jeg genudgav i 2022. Jeg medbringer desuden eksemplarer af mine andre bøger – Rædselstiden, Det danske rytteri og Sønderjyden Johannes Christensen.

Arrangementet er primært for medlemmer af Dansk Militærhistorisk Selskab. Læs mere om arrangementet her: https://www.chakoten.dk/aktivitetskalender/