Skip to content

Måned: juni 2023

Få et signeret eksemplar af Dansksindet under ørnebanneret

Jeg har opkøbt restoplaget af min biografi om sønderjyden Johannes Christensen af Skriveforlaget og kan nu igen tilbyde at signere eksemplarer af bogen.

Af Sune Wadskjær Nielsen

I 2015 udgav jeg bogen “Dansksindet under ørnebanneret: En biografi om sønderjyden Johannes Christensen”. Den handler om Johannes Christensen fra Nørby ved Visby, der som mange andre dansksindede meget modvilligt måtte kæmpe på tysk side i 1. Verdenskrig. Johannes kom bl.a. til at opleve det blodige slag ved Fort Douaumont 23-24. oktober 1916 som soldat i Regiment 84 og hans optegnelser er en af de bedste danske kilder til slaget, hvor franskmændene generobrede fortet. Den mest kendte del af hans oplevelser er flugten over grænsen til Danmark 3-4. Maj 1917, fordi den var mere dramatisk, end de fleste andre sønderjyders flugt. Læs mere om bogen her: http://forlagetritmester.dk/dansksindet/

I 2015 blev mine forfattereksemplarer af bogen blev hurtigt udsolgt, da Johannes’ slægtninge var meget købelystne til bogens releaseparty. Nu har jeg så igen forfattereksemplarer og kan sælge signerede eksemplarer af bogen.