I mit foredrag med titlen “de slesvigske krige nord for Kongeåen” gennemgik jeg de tre felttog i 1848, 1849 og 1864, hvor der var kampe på den jyske halvø. Jeg holdt foredraget ved Skamlingsbanken og det havde omkring 100 tilhørere.
Af Sune Wadskjær Nielsen
Onsdag aften klokken 19.00 var over 100 historieinteresserede mødt frem for at høre mit foredrag om de krigshandlinger, der foregik nord for Kongeåen i treårskrigen 1848-51 og krigen i 1864. Foredraget var et bestillingsarbejde fra Historisk Samfund for Sønderjylland Haderslev Kreds, som stod for arrangementet i samarbejde med Hejls lokalhistoriske forening.
Jeg indledte foredraget med at komme ind på nogle af de krige i 1600-tallet, hvor fjenden trængte op i Jylland og Danmark led store nederlag. I udgangspunktet var det heller ikke meningen, at hæren skulle kæmpe nord for Kongeåen hverken i Treårskrigen eller 1864. Den danske regerings mål i begge krige var, at Slesvig skulle indlemmes i kongeriget Danmark og derfor var det vigtigt, at dansk militær holdt dele af hertugdømmet. Mod en overlegen fjende var hæren dog ikke stærk nok til at holde fjenden stangen i Slesvig og i 1848, 1849 og 1864 måtte danskerne trække sig tilbage til Sundeved og Fredericia og det førte til besættelse af dele eller hele Jylland. Jeg forklarede de fremmødte, at i denne stilling havde hæren mere held med at forsvare sig, fordi fjenden var nødt til at sprede sine styrker, hvilket åbnede mulighed for danske modangreb, som vi så ved Sundeved i maj-juni 1848 og udfaldet ved Fredericia 6. juli 1849. Diplomatisk var det en risikabel affære for fjenden at rykke nord for Kongeåen, da det medførte store protester fra andre stormagter, hvis Danmarks modstandere gjorde dette skridt. Samtidig var det en hård prøvelse for civilbefolkningen at være besat, da fjenden søgte at få kompensation for den danske flådeblokade ved at udskrive store forsyninger fra Jyllands indbyggere.

Dengang jeg drog af sted
Inden jeg gik i gang med foredraget sang vi “dengang jeg drog af sted” fra Højskolesangbogen og i pausen var der kaffe og kage. Efter foredraget, som varede cirka halvanden time svarede jeg på spørgsmål fra de mange fremmødte, der bl.a. spurgte om kommunikationsmidlerne i krigen i 1864. Publikum kom primært fra Sønderjylland og trekantsområdet. Jeg talte undervejs med arrangørerne af foredraget, reentactors, fhv. dragoner og personer med en særlig interesse i bestemte lokalhistoriske begivenheder eksempelvis det vellykkede overfald på preusserne i Assendrup i 1864. Det var et meget velorganiseret arrangement og det tekniske setup fungerede perfekt med god lyd både, når jeg talte og fra de to videoklip, som jeg afspillede undervejs.
Jeg fik solgt de sidste eksemplarer af min bog “Det danske rytteri” efter foredraget. Bogen er nu udsolgt.
Hvis du også er interesseret i foredrag så læs mere her