Skip to content

Forlaget Ritmester Posts

Anmeldelse: Joachin Phoenix fungerer bedst som den slagne Napoleon

Napoleon spillet af Joachin Phoenix er ikke overbevisende som en karismatisk hærfører i Ridley Scotts film.

Af Sune Wadskjær Nielsen

Mit indtryk af Napoleon fra, hvad jeg har læst og hørt om ham, er at hans intellekt var knivskarpt, at han arbejdede utrætteligt og stædigt og var meget forfængelig mht. sit omdømme og eftermæle. Jeg synes ikke, at det er det billede, man får af Napoleon, der i Ridley Scotts film er spillet af 49-årige Joachin Phoenix. Hans udgave af Napoleon er lidt for tilbagelænet og man har lidt svært ved at se, hvad der gjorde ham til noget særligt og til en person, der for en tid dominerede Europa. Han fungerer bedst i sin rolle som Napoleon i nederlagenes stunder på Skt. Helena, ved Waterloo, da han i Moskva indser, at zaren ikke vil slutte fred og da han må lade sig skille fra Joséphine, fordi hun ikke kan få børn.

Relationen til Joséphine er hovedtemaet

Det gennemgående tema i filmen er Napoleons forhold til sit livs kærlighed Joséphine, der er spillet af Vanessa Kirby. Det fungerer som en måde at binde filmen sammen på. Dette fokus er dog også med til at gøre nogle sekvenser i filmen langtrukne og der kunne godt have været mere temposkift. Samtidig fremstiller Ridley Scott det som om, at op- og nedturene i deres forhold havde stor indvirken på Napoleons dømmekraft. F.eks. forlader han omgående felttoget i Egypten, fordi en general fortæller ham, at Joséphine er ham utro. Selv om Joséphine utvivlsomt var kvinden i hans liv, var der andre ting, som Napoleons ambitioner på egne og Frankrigs vegne, der var mere tungtvejende.

Slagscener

Napoleon har ry for at være en af historiens største feltherrer og hans militære bedrifter og nederlag er også med i filmen. Ridley Scott har udvalgt erobringen af Toulon i 1793, nedkæmpelsen af et royalistisk oprør i Paris i 1795, slaget ved Austerlitz 1805, felttoget i Rusland 1812 og slaget ved Waterloo i 1815 som nedslagspunkter i Napoleons militære løbebane. Slagscenerne vidner ikke om nogen stor indsigt i datidens krigsførelse. De scener, som Ridley Scott slipper bedst fra, er kanonsalven mod de royalistiske oprørere i Paris og de britiske infanteristers forsvar i firkantede karréer mod det franske rytteri ved Waterloo. Det ser ud, som jeg forestiller mig, det var. Ellers synes jeg, der er for meget nærkamp, hvilket var atypisk for Napoleonskrigene, hvor den ene part oftest veg tilbage. Det mest kritisable er, at Napoleons marskaller er helt fraværende. De og deres evne til at operere med selvstændige korps var afgørende for Napoleons succes.

Filmen bruger næsten ligeså meget tid på Napoleons nederlag som hans sejre og dermed får man ikke indtrykket af, hvor store vanskeligheder de mange forskellige koalitioner mod Napoleon havde med at besejre ham. Det krævede det den yderste kraftanstrengelse af de andre stormagter at vinde over Napoleon og der var mange forgæves forsøg.

Alt i alt synes jeg, at det var en lidt skuffende oplevelse at se Ridley Scotts Napoleon. Jeg er dog glad for, at han deler min interesse for denne periodes historie.

Kampen ved Vonsild 9. januar 1814 er kommet i Sønderjysk Månedsskrift

I dette nummer af Sønderjysk Månedsskrift har jeg skrevet en artikel om Prins Frederik Ferdinands Dragonregiments kortvarige indsats i forsvaret af Slesvig mod kosakker fra den svenske kronprins’ hær.

Af Sune Wadskjær Nielsen

I Sønderjysk Månedsskrift nummer 7 kaster jeg i artiklen “De tunge dragoner befriede Vonsild” lys over en af dansk militærhistories mere ukendte episoder, nemlig kampen ved Vonsild mellem kosakker og dansk rytteri 9. jaunar 1814. Sammenstødet endte med dansk sejr og Vonsild undgik dermed at blive besat af kosakker. Læs mere om Sønderjysk Månedsskrift her.

Sejren kunne dog ikke ændre krigens gang og dagen efter sluttede Kong Frederik d. VI våbenhvile med den svenske kronprins Karl Johan og afstod nogle dage senere Norge til Sverige. Kampen ved Vonsild er også interessant, fordi det var sidste gang, at dragoner, der var udrustet med lange geværer og bajonetter, var i kamp. Traditionelt har dragoner været beredne infanterister, der kunne kæmpe til fods, men fra 1816, hvor Prins Frederik Ferdinands Dragonregiment blev omdannet til lette dragoner, ophørte dragoner med at være udrustet til at kæmpe til fods. Episoden er også beskrevet i min bog Rædselstiden.

Prins Frederik Ferdinand var kongens fætter

Jeg har desværre opdaget en ærgerlig fejl i artiklen. I en billedtekst skriver jeg, at Prins Frederik Ferdinand, som var chef for dragonregimentet, var kong Frederik d. VI’s nevø. Det er ikke korrekt. Han var Kong Frederik d. VI’s fætter. Jeg beklager fejlen.

Se fotos fra Göhrdeslaget 2023

Fotografen Marco Federmann havde sit kamera med til Göhrdeslaget 2023 og har lavet en fremragende billedserie med de mange flotte uniformer fra Napoleonskrigene.

Af Sune Wadskjær Nielsen

Slaget ved Göhrde, der oprindeligt fandt sted 16. september 1813, bliver opført af frivillige hvert andet år. I år var fotografen Marco Federmann til stede i weekenden 16-17. september på slagmarken ved den lille by Dahlenburg syd for Hamborg. Han siger: ”Som fotograf havde jeg det privilegium at være der på første hånd ved genopførelsen af ​​slaget ved Göhrde i 1813 på det oprindelige sted i Dahlenburg. Med mit kamera i hånden var jeg i stand til at fange weekendens fascinerende begivenheder, det være sig ved den historiske bivuak eller ved de spændende kampgenopførelser”.

Læs mere om det historiske Göhrdeslag her.

Dansk deltager ved genopførslen af Göhrdedeslaget 2023
Dansk deltager ved genopførslen af Göhrdedeslaget 2023. Foto Marco Federmann

Marco Federmann fortsætter:  ” Det var en utrolig oplevelse at bringe fortiden til live og se skuespillerne i deres autentiske kostumer. De optrædendes opmærksomhed på detaljer og dedikation var med til at gøre denne begivenhed så imponerende”.

Se Marco Federmanns Flickr-album her: https://www.flickr.com/photos/marcofedermann/sets/72177720311263409/

Se Andres Springers fotos her:
https://www.flickr.com/photos/andreasspringer/albums/72177720307309614?fbclid=IwAR3AY7yY0_L7t3oExSoNsZW2-wTJWVLfnW64_cv1Kzw7ASPC_Men2spHRPU

Da jeg overværede genopførslen i 2019 styrtede en af rytterne, men uden at komme slemt til skade. Se video denne video fra 2019.

Alt er klar til genopførslen af Göhrdeslaget

I næste weekend 15-17. september genopfører mænd og kvinder klædt i uniformer fra Napoleonskrigene Göhrdeslaget.

Af Sune Wadskjær Nielsen

Slaget ved Göhrde fandt sted 16. september 1813 og blev udkæmpet mellem cirka 4.000 franskmænd og 12.000 tyskere fra forskellige stater. De forenede tyske styrker vandt slaget. Hvert andet år genopfører frivillige slaget ved den oprindelige slagmark ved landsbyen Dannenberg sydøst for Hamborg, hvilket i år finder sted i næste weekend 15-17. september.

Se folder om årets Göhrdeslag her.

De franske soldater var en del XIII franske armekorps under marskal Davouts ledelse. Det danske auxiliærkorps hørte også til XIII fransk armekorps. De tyske styrker var en del af koalitionens nordarme, der i december angreb Danmark. Auxiliærkorpset ydede hård modstand og besejrede 10. december ved Sehested en styrke på ca. 8.000 mand af Nordarmeens soldater. I min bog Rædselstiden kan man læse om slaget ved Sehested, som tre danske soldater og en tysk soldat oplevede det.

I 2021 lavede jeg denne video om genopførslen af Göhrdeslaget, som jeg selv besøgte i 2019.

Få et signeret eksemplar af Dansksindet under ørnebanneret

Jeg har opkøbt restoplaget af min biografi om sønderjyden Johannes Christensen af Skriveforlaget og kan nu igen tilbyde at signere eksemplarer af bogen.

Af Sune Wadskjær Nielsen

I 2015 udgav jeg bogen “Dansksindet under ørnebanneret: En biografi om sønderjyden Johannes Christensen”. Den handler om Johannes Christensen fra Nørby ved Visby, der som mange andre dansksindede meget modvilligt måtte kæmpe på tysk side i 1. Verdenskrig. Johannes kom bl.a. til at opleve det blodige slag ved Fort Douaumont 23-24. oktober 1916 som soldat i Regiment 84 og hans optegnelser er en af de bedste danske kilder til slaget, hvor franskmændene generobrede fortet. Den mest kendte del af hans oplevelser er flugten over grænsen til Danmark 3-4. Maj 1917, fordi den var mere dramatisk, end de fleste andre sønderjyders flugt. Læs mere om bogen her: http://forlagetritmester.dk/dansksindet/

I 2015 blev mine forfattereksemplarer af bogen blev hurtigt udsolgt, da Johannes’ slægtninge var meget købelystne til bogens releaseparty. Nu har jeg så igen forfattereksemplarer og kan sælge signerede eksemplarer af bogen.

Bogen om Holmenkatastrofen – 15 år

I dag er det 15 år siden, at jeg holdt releaseparty i anledningen af udgivelsen af bogen Holmenkatastrofen. Her kan du læse talen, som jeg holdt for de fremmødte i Forsvarets Mediecenters studie på Arsenaløen.

Af Sune Wadskjær Nielsen

Tale til receptionen for Holmenkatastrofen 7. marts 2008

Nu vil jeg fortælle historien om, hvordan den her bog blev til. Det er en historie præget af uheld, hårdt arbejde og offervilje. Det hele begyndte i 2003 som en slags appelsin i min turban. Oprindeligt var det slet ikke min ide at skrive bogen. Jeg fik en henvendelse fra et forlag, der spurgte, om jeg ville være ghost-writer for Jørgen Strange Lorenzen til en bog om Holmekatastrofen. Det sagde jeg ja til uden meget betænkningstid. Jeg ville gerne være forfatter.

Jørgen Strange Lorenzen til bogreceptionen (til venstre). Han var på dette tidspunkt 83 år.

Det var dog ikke helt tilfældigt, at det blev mig. Jeg kendte allerede lidt til Holmenkatastrofen. Første gang, jeg hørte om Holmenkatastrofen, var i 2002, hvor jeg arbejdede som skribent på FOV Nyhedsbrev. Et udmærket, men lidt tarveligt udseende blad. Jeg var på et minedepot et sted i Sydsjælland. Nærmere kan jeg ikke komme det. Det er vist stadig fortroligt, hvor minedepoterne befinder sig. Lederen af depotet sagde, at det var på grund af Holmenkatstrofen, at depotet lå så afsides inde i en skov. ”Holmenkatastrofen”, det lød spændende. Så skrev jeg en artikel i FOV Nyhedsbrev om Holmenkatastrofen. Snart efter havde jeg Jørgen Strange Lorenzen i røret. Jeg var kommet til at skrive, at eksplosionen fandt sted 23. oktober og ikke 23. november – den rigtige dato. Det gjorde Jørgen mig opmærksom på, og vi fik en længere snak om Holmenkatastrofen. Det var så på grund af den artikel, at Jørgen og forlaget tænkte på mig.

Receptionen blev afholdt i Forsvarets Mediecenters studium, hvilket lå i en af bygningerne omkring Kuglegården.

Så gik det hele slag i slag. Jeg, Jørgen, Søren Nørby, der er redaktør på bogen, havde et møde med forlæggeren, hvor vi aftalte, hvilke afsnit der skulle være i bogen. Vi gik i gang med stor entusiasme og offervilje. Det er Søren Nørby, vores billedredaktør, et eksempel på. En af bogens hovedpersoner var auditøren Gert Pürschel, der skulle undersøge katastrofen. Ham havde vi ingen billeder af, men det stopper ikke Søren. Han indleder simpelthen et forhold til auditørens barnebarn og skaffer på den måde et billede. Nu er de så også blevet gift.

Søren Nørby til højre. Til venstre daværende forsvarschef general Hans Jesper Helsø. Billedet er taget i forbindelse med 60-året for flådens sænkning 29. august 1943, som Søren havde udgivet en bog om. Fotograf: Leif Ernst, FKO.

Omkring 1. januar 2004 havde jeg og Jørgen Strange Lorenzen udarbejdet et manuskript. Så meget af bogen er skrevet for 4½ år siden. Jeg fortalte vidt og bredt, at jeg skulle være forfatter. Karsten Skjold Petersen, museumsinspektør fra Tøjhusmuseet, spurgte mig, hvordan jeg havde fået kringlet den. Han syntes, det var svært at få udgivet historiebøger. Det var ikke noget problem, sagde jeg. Jeg havde et forlag i ryggen. Troede jeg. For i begyndelsen af 2004 fortalte Søren Nørby, at forlaget havde økonomiske problemer og alligevel ikke ville udgive bogen. Det var en streg i regningen. Den 3. november 2004 kunne vi så se Holmenkatastrofen gentage sig i Seest ved Kolding. Heldigvis uden det samme store tab af menneskeliv. Vi var skuffede over, at bogen ikke var kommet ud, før det skete. Jørgen meldte også fra. Han havde ikke længere energi til at arbejde med manuskriptet.

Det så sort ud for min bog. Jeg kontaktede et andet forlag, som gerne ville udgive bogen, hvis der blev foretaget nogle justeringer. Endnu en gang satte jeg mig til computeren og reviderede manuskriptet. Igen blev jeg ramt af uheld. Min kontakt på forlaget gik nemlig på barsel og sagde efterfølgende sin stilling op. Da hans afløser forlangte en ny revision af manuskriptet, mistede jeg tålmodigheden og droppede samarbejdet med forlaget.

Igen så det ud til, at manuskriptet om Holmenkatastrofen, skulle forblive i skrivebordsskuffen, men så kom Københavns Brandvæsen, som jo har reddet mange mennesker i tidernes løb, på banen og reddede min bog. De ville støtte udgivelsen økonomisk. Det var afgørende. Snart efter lykkedes det også at få Falck og Forsvarets Mediecenter med på vognen. Og det er så derfor, vi står her i dag.

 

Jeg taler med repræsentanter fra Københavns brandvæsen og Falck til bogreceptionen.

Det har været en hård fødsel, men det har jeg også lært en masse af. Erfaringer jeg kan bruge, når jeg skal skrive min næste bog. Jeg er glad for, at det er lykkedes os at få denne forfærdelige ulykke hevet ud af historiens glemsel.

Ny udgave i 2022

I 2019 solgte jeg de sidste bøger fra Holmenkatastrofens 1. oplag i forbindelse med et foredrag på Københavns Brandmuseum. I 2022 udkom bogen i et nyt oplag, hvor der også var foretaget nogle justeringer af den oprindelige udgave. Bl.a. var der tilføjet flere oplysninger om de tre faldne Falckreddere. Læs mere om den nye udgave her.

 

Sjællandske Sortkrudtskytter hørte om Ferdinand von Schills sidste kamp

Slaget ved Stralsund 31. maj 1809 var emnet for mit foredrag for Sjællandske Sortkrudtskytter søndag 22. januar i Slagelse.

Af Sune Wadskjær Nielsen

Dansk-hollandsk militært samarbejde er mest kendt fra 1600-tallets krige med svenskerne, men i maj 1809 gik de gamle våbenfæller sammen om at eliminere en styrke af tyske oprørere, der havde forskanset sig i Stralsund under den preussiske major von Schills ledelse. Både Danmark og Holland var dengang forbundsfæller med Frankrig og da Napoleons hære var bundet af hårde kampe i Østrig og Spanien, var det op Frankrigs allierede at tage sig af Ferdinand von Schill. Den franske general Gratien og danske generalmajor Johannes von Ewald slog effektivt det tyske oprør ned ved at storme Stralsund 31. maj 1809 med 5000 soldater og Ferdinand von Schill omkom efter et sabelhug fra en dansk husar.

Ferdinand Schills død under slaget ved Stralsund 31. maj 1809 er kunstneres yndlingsmotiv fra slaget.

Omkring 30 medlemmer af Sjællandske Sortkrudtskytter hørte mit foredrag, der foregik i et mødelokale ved Odin Engineering i Slagelse. Flere af deltagerne havde besøgt Stralsund i Tyskland, der dengang var en del af Svensk Pommern, hvilket jeg endnu har til gode. Der var flere spørgsmål om major Ferdinand von Schills død og jeg forklarede, at de danske rapporter skrevet umiddelbart efter slaget ret entydigt peger på husaren Jasper Krohn fra 6. Husareskadron som Schills banemand. Jeg anser disse kilder for mere troværdige end beretningerne fra de tyske deltagere i slaget, som er nedfældet mange år efter slaget fandt sted.

Til sortkrudtskytternes vintermøde var der også mange, der havde medbragt gamle våben.

Sjællandske Sortkrudtskytter har stor erfaring med at håndtere våben fra 1800-tallet og formanden skyder bl.a. med tapriffel og jægerriffel. Efter foredraget solgte jeg både eksemplarer af Rædselstiden, Det danske rytteri og Holmenkatastrofen. Min bog om Ferdinand von Schill findes ikke endnu. Det er et fremtidigt bogprojekt, hvor jeg er i researchfasen nu.

Foredrag om den danske sejr over Ferdinands von Schills soldater

Søndag 22. januar holder jeg foredrag for Sjællanske Sortkrudtskytter i Slagelse om slaget ved Stralsund 31. maj 1809, hvor en dansk-hollandsk styrke besejrede preusserens Ferdinand von Schills soldater, der havde forsøgt at rejse en opstand i den franskdominerede tyske stat Westphalen.

Af Sune Wadskjær Nielsen

Mit næste bogprojekt drejer sig om den preussiske officer major Ferdinand von Schills felttog, der endte med, at han blev dræbt i slaget ved Stralsund 31. maj 1809 af en dansk husar. Det er baggrunden for at jeg holder foredrag om dette emne ved Sjællanske Sortkrudtskytters vintermøde søndag 22. januar i Slagelse. Stralsund er en tysk by ved Østersøen, men dengang hed området Svensk Pommern.

Min plan er at skrive en bog efter samme koncept som Rædselstiden, hvor jeg følger en række personer involveret i begivenhederne – både venner og fjender. Den vil som Rædselstiden være en dag-til-dag skildring af Ferdinand von Schills mislykkede felttog, der varede fra 28. april til 31. maj 1809. Alt vil ligesom i Rædselstiden være dokumentet i kilder.

Foredraget foregår i i Odin Maskinfabriks mødelokaler i Slagelse (Odin Engineering, Elmedalsvej 6, 4200 Slagelse). Mødet begynder klokken 13.00 og foredraget ved 14-tiden. Mødet er primært for medlemmer af Sjællanske Sortkrudtskytter.

Holmenkatastrofen omtalt i Chakoten og AmagerLiv

Genudgivelsen af bogen Holmenkatastrofen har fået opmærksomhed flere steder. Den nye udgave er omtalt i det nyeste nummer af Chakoten og også lokalavisen AmagerLiv har haft en artikel om bogen.

Det nye nummer af Chakoten (Dansk militærhistorisk selskab) er lige udkommet og på side 9 er der en hel side om Holmenkatastrofen.

Den 30. oktober bragte lokalavisen på AmagerLiv en større omtale af genudgivelsen af Holmenkatastrofen med overskriften “Holmenkatastrofen var værre en krigen: Miner eksploderede og dræbte 11 redningsfolk”. Læs artiklen her.

Naturligt nok har der også været interesse for genudgivelsen på Christianshavn, som dengang var nabo til Flådestation København på Holmen og havde sin egen brandstation.

Holmenkatastrofen blev udgivet første gang i 2008 og er kommet i et nyt oplag og en lettere justeret udgave i oktober.

En frygtelig ulykke skete som følge af oprustningsstress

Nu er bogen om Holmenkatastrofen 23. november 1951 udkommet i en ny udgave. Her døde 11 brandmænd, 3 falckreddere og to ansatte fra Søværnet, da 11 søminer i et brændende værksted pludselig eksploderede. Søværnet var på det tidspunkt i gang med en hektisk oprustning og var gået kompromis med sikkerheden.

Af Sune Wadskjær Nielsen 

”Jeg blev slynget højt op i luften og ned i jorden igen. Det var ikke nogen behagelig fornemmelse, men jeg var hele tiden ved bevidsthed, selv om jeg var frygtelig fortumlet og fuldkommen døv af det forfærdelige brag. Det var jo, som om alle helvedes onde ånder var sluppet løs. Jeg stod i nærheden af brandinspektør Mønsted og hvorfor jeg ikke blev slået ihjel, ved jeg ikke”, sådan beskriver en brandmanden Kaj Tejl fra København den voldsomme eksplosion 23. november 1951, som var en af de mest dramatiske begivenheder i Danmark under Den Kolde Krig.

Tiden omkring Holmenkatastrofen var en af Den Kolde Krigs mest usikre perioder. I 1948 sendte det chokbølger igennem Danmark, da kommunisterne tog magten ved et kup i Tjekkoslovakiet og landet skiftede fra at være neutralt til at slutte op om det stalinistiske Sovjetunionen. Situationen kan minde om nutiden, hvor Putins brutale og uprovokerede angreb på Ukraine også har skabt stor frygt i Danmark og andre europæiske lande og har fået politikere til at prioritere forsvar og sikkerhed højere. Danmark underskrev 4. april 1949 Atlantpagten og blev dermed et NATO-land og satte gang i en forceret oprustning, for Forsvaret var i en meget ringe forfatning – faktisk dårligere end det havde været 9. april 1940. Søminen var et billigt og effektivt våben, som Søværnet satsede meget på. Efter Holmenkatastrofen sagde viceadmiral Vedel – chefen for Søværnet – om det brandfarlige værksted, hvor søminerne var eksploderet: ”Hvis Søminevæsenet havde gjort opmærksom på, at der var en ekstraordinær risiko, ville man have set nærmere på sagen og drøftet den med institutionschefen, men vidnet bemærker herved, at man både fra militært og teknisk hold lagde afgørende vægt på opbygningen af minevåbnet. Man ville formentligt alligevel have taget værkstedet i brug”.

En hurtig oprustning kom altså i første række. Alt andet – også sikkerheden – måtte vige for at opnå målet om et stærkt søminevåben.

Finansieret via Crowdfunding 

Omkostningerne til den nye udgave af bogen Holmenkatastrofen, der første gang blev udgivet i 2008, er dækket via en indsamling på Crowdfundingplatformen Kickstarter. En af bidragyderne er en borger i København, der ønsker at fremme brandsikkerheden. Holmenkatastrofen er nemlig et skræmmeeksempel på, hvor galt det kan gå, hvis man tager for let på risikoen for brand. Han siger: ”Katastrofen på Holmen var den første af 3 voldsomme eksplosionsulykker i København efter 2. verdenskrig. Senere skete der uheld, som udløste eksplosion på Valby Gasværk 26. september 1964 og Dansk Sojakagefabrik på Islands Brygge 15. juli 1980. Disse fik lykkeligvis ikke de samme store personomkostninger. Manglende kendskab til disse 3 farlige begivenheder, og at der i dag udvises stor “glemsomhed” i København, er en af bevæggrundene til, at der er modtaget støtte til genudgivelsen”.

Jeg holder for første gang et eksemplar af den nye udgave af Holmenkatastrofen i hånden. Foto: Cai Ayden Nielsen.

I den nye udgave er der foretaget justeringer af den oprindelige udgave fra 2008 og der er blandt andet tilføjet flere oplysninger om Falcks rolle på katastrofenatten, hvor tre Falckreddere var blandt de omkomne.

Bogen er på 96 sider og den vejledende pris 179,- Den er udgivet på Forlaget Ritmester, der er forfatterens eget forlag. Læs mere om bogen her.