I næste weekend 15-17. september genopfører mænd og kvinder klædt i uniformer fra Napoleonskrigene Göhrdeslaget.
Af Sune Wadskjær Nielsen
Slaget ved Göhrde fandt sted 16. september 1813 og blev udkæmpet mellem cirka 4.000 franskmænd og 12.000 tyskere fra forskellige stater. De forenede tyske styrker vandt slaget. Hvert andet år genopfører frivillige slaget ved den oprindelige slagmark ved landsbyen Dannenberg sydøst for Hamborg, hvilket i år finder sted i næste weekend 15-17. september.
De franske soldater var en del XIII franske armekorps under marskal Davouts ledelse. Det danske auxiliærkorps hørte også til XIII fransk armekorps. De tyske styrker var en del af koalitionens nordarme, der i december angreb Danmark. Auxiliærkorpset ydede hård modstand og besejrede 10. december ved Sehested en styrke på ca. 8.000 mand af Nordarmeens soldater. I min bog Rædselstiden kan man læse om slaget ved Sehested, som tre danske soldater og en tysk soldat oplevede det.
I 2021 lavede jeg denne video om genopførslen af Göhrdeslaget, som jeg selv besøgte i 2019.
Onsdag 5. oktober holdt jeg foredrag om bogen ”Rædselstiden” i foreningen Chakoten – Dansk Militærhistorisk Selskab – som jeg selv er medlem af. Jeg kom bl.a. ind på udfordringerne med at skaffe relevante illustrationer til bogen om felttoget i Holsten og Slesvig december 1813 – januar 1814.
Af Sune Wadskjær Nielsen
Onsdagens foredrag var på en slags hjemmebane, da jeg selv er medlem af Chakoten – Dansk Militærhistorisk Selskab – og interessen for Napoleonskrigene er stor i foreningen. Bestyrelsesmedlem Ole Thureholm bød velkommen og fortalte indledningsvist, at han har besøgt Sehested flere gange og endog overnattet på den lokale kro. Sehested er den vigtigste slagmark i min bog Rædselstiden, som handler om felttoget december 1813 til januar 1814, hvor Danmark var allieret med Frankrig og kæmpede mod en hær med soldater fra Sverige, Rusland, forskellige tyske stater og Storbritannien.
I foredraget kom jeg bl.a. ind på hvilke af felttogets fægtninger, der findes billeder af.
Kampen ved Rahlstedt 6. december 1813 mellem Jyske Regiment Lette Dragoner og det franske 28. Ridende Jægerregiment på den ene side og russiske kosakker, Izium Husarregiment og Riga Dragoner på den anden side er skildret af flere kunstnere. En af disse billeder er valgt til bogens forside.
Tegning med titlen ”Oberst Engelsted”, der viser kampen Rahlstedt 6. december 1813. Det Kongelige Biblioteks billedsamling.
Fægtningen ved Bornhöved 7. december mellem dele af den Svenske Kavaleridivision og det danske Auxiliærkorps’ lette brigade og 1. Brigade er svenske kunstneres favoritmotiv fra felttoget. Her bruger jeg Hjalmar Mörners tegning i bogen, som jeg skønner er ret autentisk, da han selv var med i felttoget.
Akvarell udført af Hjalmar Mörner med titlen ”Bataljscen”. Det viser kampen ved Bornhöved 7. december 1813. Nordiska Museet.
Slaget ved Sehested mellem hele det danske Auxiliærkorps og dele af Det Tyske Sammensatte Korps, som endte med en klar dansk sejr, har foreningens egen tidligere illustrator Christian Würgler Hansen lavet en billedserie af, som jeg efter aftale med Christian fik mulighed for at benytte i bogen.
Fynske Regiment Lette Dragoners angreb ved Sehested. Tegnet af Christian Würgler Hansen.
Jeg har ikke fundet illustrationer af resten af felttogets kamphandlinger – fægtningen ved Boden 4. december, overfaldet på Itzehoe 8. december, kampen ved Jevenstedt 9. december, Frederiksorts belejring 12-19. december, Glückstadts belejring 19. december 1813 til 5. januar 1814 (herunder to udfald 19. og 22. december) og kampen ved Vonsild 9. januar 1814. Til at hjælpe læseren med at leve sig ind i disse kampe har jeg benyttet billeder af omgivelserne, enhederne eller personer, som var med. Desuden findes der mange kort angående felttoget, men bogens sideformat gør det svært at se detaljerne på kortene.
Foredraget gik fint og hvis min viden kom til kort, var der en af foreningens medlemmer, der trådte til og supplerede. Bl.a. var der en del spørgsmål om den svenske kronprins Karl Johans fortid som fransk marskal og hans relationer til Napoleon Bonapartes familie. Bagefter var der flere af tilhørerne, der købte mine bøger Rædselstiden og Det danske rytteri.
Onsdag den 5. oktober skal jeg fortælle medlemmerne af foreningen Chakoten – Dansk Militærhistorisk selskab – om min bog Rædselstiden.
Af Sune Wadskjær Nielsen
Der er en stor passion for Napoleonskrigene i foreningen Chakoten, som jeg selv er medlem af, og jeg glæder mig til at holde foredrag om felttoget i Slesvig og Holsten i vinteren 1813-1814. Det var i forbindelse med mit arbejde med bogen, at jeg meldte mig ind og jeg vil i foredraget bl.a. komme ind på, hvordan Chakoten har bistået mig i dette bogprojekt. Foredraget vil desuden handle om bogens formidlingsform, fægtningerne i felttoget og valg af illustrationer. Læs mere om bogen Rædselstiden her.
Foredraget foregår i forbindelse med Chakotens møde 18:00 – 22:30 på adressen Kirkesvinget 1, 2610 Rødovre. Det vil være muligt at købe et signeret eksemplar af bogen efter foredraget og jeg håber desuden, at jeg kan vise medlemmerne den nye udgave af Holmenkatastrofen, der snart kommer fra trykkeriet.
Jeg har fået udgivet en artikel Sønderjysk Månedsskrift om den britiske flådes operationer på Elben fra december 1813 til april 1814. Den har titlen ”Kanontorden på Elben”.
Af Sune Wadskjær Nielsen
Artiklens primære kildemateriale er kommandør John Marshalls breve, som jeg også har benyttet i bogen Rædselstiden. John Marshall var næstkommanderende i Royal Navys Elbeneskadre og en barsk og målrettet herre. Sammen med svenskerne var han med til at bombardere den danske by Glückstadt.
”Vores mål er at ødelægge byen. Vi har allerede kastet 1000 skud ind i den”, skriver John Marshall 27. december i et brev.
“Kære Gud. Skulle jeg undslippe med mit hoved, håber jeg det vil føre til min forfremmelse, da jeg leder den kæmpende del af eskadren”, fortsætter han.
John Marshall jagtede en forfremmelse i krigens sidste måneder og var derfor meget opsat på at komme i kamp med danskere i Glückstadt og franskmændene i Hamborg. Indsatsen mod Glückstadt sluttede med en stor sejr for de allierede, da Glückstadt kapitulerede 5. januar 1814. Pga. den hårde vinter måtte John Marshall vente helt til 25. april 1814, før han kunne føre sine skibe i kamp mod franskmændene. I mellemtiden havde Danmark skiftet side i krigen og han havde faktisk 50 danske matroser om bord på sine fartøjer, der var meget underbemandede. Her kan du læse mere om den aktuelle udgave af Sønderjysk Månedsskrift.
Forside Sønderjysk Månedsskrift nummer 5
Kildemateriale fra USA
En afskrift af John Marshalls breve befinder sig på Fondren Library, der ligger i Houston i Texas (USA). Det skyldes sandsynligvis, at John Marshall deltog i et søslag mellem den amerikanske fregat USS Constitution og den britiske fregat HMS Java 29. december 1812, hvilket er en berømt episode i amerikansk historie. John Marshall faldt efter kampen i amerikansk fangenskab, men blev befriet efter en fangeudveksling, hvorefter han fik posten som næstkommanderende i Elbeneskadren.
I går var jeg i Landsarkivet Aabenraa og holde foredrag om min bog “Rædselstiden” i det område, hvor flere af begivenhederne fandt sted.
Af Sune Wadskjær Nielsen
Kolding, Vonsild, Christiansfeld og Haderslev. Afkørslerne på motorvejen mindede mig om kosakkernes fremrykning gennem det nordlige Slesvig og deres sammenstød med den danske styrke ved Kolding 9. januar 1814. Mit foredrag for Historisk Samfund for Sønderjylland, Aabenraa Kreds fokuserede på de dele af min bog om den fjendtlige invasion af Danmark december 1813 – januar 1814, der foregik i Slesvig. Jeg nævnte også belejringen Glückstadt, som er den del af krigen, der minder mest om de frygtelige russiske angreb på civile mål i Ukraine.
Blandt tilhørerne var en af de få historikere, der også har beskæftiget sig med dette forløb, nemlig Lars Henningsen, der i 2012 udgav artiklen “Den halvhjertede krig” i Sønderjyske Årbøger. Det var også et gensyn med min gamle studiekammerat Jan Wittrup, der er formand for Aabenraakredsen. Det var et meget behageligt og interesseret publikum. Efter foredraget var der mulighed for at købe bogen Rædselstiden.
Mit foredrag i Aabenraa var også et gensyn med Jan Wittrup min studiekammerat fra RUC. Jan er formand for Historisk Samfund for Sønderjylland, Aabenraakredsen.
Er du også interesseret i et foredrag? Så læs mere her.
Den 7. april klokken 19.00 holder jeg foredrag om min bog ”Rædselstiden – Napoleons modstandere angriber Danmark i december 1813” for Historisk Samfund for Sønderjylland, Aabenraa Kreds. Det foregår i Rigsarkivets lokaler i Aabenraa.
Af Sune Wadskjær Nielsen
Den 1. december 1813 indledte den svenske kronprins Karl Johan en invasion af de danske hertugdømmer Slesvig og Holsten med en hær, der bestod af svenskere, russere, tyskere og briter. Målet var at tvinge Danmark til at afstå Norge til Sverige, hvilket som bekendt lykkedes til sidst, selv om fjendens forsøg på at fremtvinge en hurtig afgørelse slog fejl. Det er emnet for foredraget, hvor jeg primært vil fokusere på de begivenheder, der fandt sted i hertugdømmet Slesvig, som Aabenraa var en del af.
Det vil være muligt at købe et signeret eksemplar af min bog Rædselstiden til foredraget.
Rigsarkivet i Aabenraa har følgende adresse:
Rigsarkivet, Aabenraa
Haderslevsvej 45
6200 Aabenraa
I går mandag 4. oktober holdt jeg foredrag om min bog “Rædselstiden – Napoleons modstandere angriber Danmark i december 1813” for Dansk Militærhistorisk Kommission. Foredraget handlede primært om den utraditionelle formidlingsform, jeg bruger i bogen Rædselstiden med en dag-for-dag beskrivelse af begivenhederne set fra et antal personers synsvinkel, der på skift er i begivenhedernes brændpunkt. Foredraget fandt sted på Forsvarsakademiet i bibliotekets lokaler og Steen Bornholdt Andersen, der har anmeldt min bog, bød velkommen. Som foredragsholder frygter man altid at stå med tekniske problemer, men teknikken fungerede stort set upåklageligt.
Mit foredrag var delt op i 4 hovedafsnit:
1. Mit militærhistoriske forfatterskab
2. Hvordan jeg har udvalgt de 20 personer, som jeg følger i bogen og hvilke kampe og dramatiske begivenheder, jeg havde fokus på.
3. Udfordringer med at arbejde med kilder fra denne periode. Bl.a. suspekte kilder som Jacob Kloppenborgs “En gammel soldats erindringer”
4. Fordele og ulemper ved denne formidlingsform, hvor jeg også løftede sløret for, hvilke fremtidige projekter jeg har i tankerne.
Foredraget varede ca. en halv time, hvorefter jeg svarede på en del spørgsmål fra det meget militærthistorisk interesserede publikum. Claus von Barnekow spurgte til, hvordan deltagerne i krigen opfattede Danmarks franske allierede og jeg svarede, at flere af de danske soldater i bogen, havde en ret negativ opfattelse af franskmændene – bl.a. Hans Jørgen Blom og Glückstadts kommandant generalmajor Czernickow. Jeg svarede også på hvor ordet “rædselstiden” kommer fra og her forklarede jeg, at indbyggerne i og omkring Glückstadt brugte ordene “schreckenzeit” eller “schreckensepoche” om felttoget i Holsten december 1813 – januar 1814.
Efter foredraget var der mulighed for at købe bogen.
Dansk Militærhistorisk Kommission
Dansk Militærhistorisk Kommission er en sammenslutning af militærhistorisk interesserede, der virker inden for det historiske forskningsområde, herunder på universiteter, museer, arkiver og biblioteker.
Kommissionen har som formål at fremme dansk militærhistorisk virksomhed og at varetage kontakten mellem dansk og international militærhistorisk virksomhed.
Mandag 4. oktober holder jeg det første foredrag om min bog Rædselstiden. Arrangement er for medlemmer af Dansk Militærhistorisk kommission og foregår på Forsvarsakademiet.
Sådan præsenterer Claus von Barnekow mødet mandag 4. oktober for medlemmerne af Dansk Militærhistorisk Kommission : Forskningspræsentation af Sune Wadskjær Nielsen om hans seneste bog: Rædselstiden – Napoleons modstandere angriber Danmark i december 1813. Rædselstiden handler dels om et sjældent beskrevet emne (kampene i Holsten 1813/14), men forfatteren anvender tillige en ny og anderledes tilgang ved at fortælle gennem øjenvidneskildringer. Forfatteren og historikeren Sune Wadskjær Nielsen vil præsentere sin metode og det potentiale og de risici, som metoden også indeholder.
Mødet finder sted på Forsvarsakademiet, men det er ikke et offentligt arrangement.
Slægtning til svensk krigsdeltager
Læsere af min bog Rædselstiden vil måske nikke genkendende til navnet Barnekow. Og Claus von Barnekow fra Dansk Militærhistorisk Kommission er faktisk en slægtning til ritmester Kjell Christoffer Barnekow, der er en af de personer, jeg følger i bogen.
Jeg glæder mig til at fortælle om Rædselstiden og den formidlingsform, jeg har valgt.
Hvis du også er interesseret i foredrag om min bog Rædselstiden, så læs mere her.
I alle ulige år opfører mænd og kvinder klædt i uniformer fra Napoleonskrigene slaget ved Göhrde 16. september 1813, hvilket foregår i nærheden af Lüneburg syd for Hamborg. Det var et slag hvor en fransk hær på 4.000 mand blev besejret af en styrke på 12.000 mand fra forskellige tyske stater. I år sker genopførslen af slaget 17-19. september. Læs mere om arrangementet her.
Der var ingen danskere med i slaget, men alligevel er slaget interessant med danske øjne. De 4.000 franskmænd var med i det fransk-danske XIII Armékorps, som havde omkring 10.000 danske soldater fra det såkaldte Auxiliærkorps. Senere i december 1813 var de fjendtlige soldater, som kæmpede ved Göhrde, med til at invadere Danmark og deres førere generalløjtnant Wallmoden og hans stabschef – den senere så berømte krigsteoretiker von Clausewitz – kom 10. december 1813 til at prøve kræfter med en dansk hær i slaget ved Sehested. Slaget ved Sehested er en af dramatiske højdepunkter i min bog ”Rædselstiden – Napoleons modstandere angriber Danmark i december 1813”.
I 2019 var jeg selv til stede for at se genopførslen og slaget blev gennemført både lørdag og søndag, så der var rig lejlighed til at se de flotte uniformer fra Napoleonskrigene. Se min reportage fra slaget her:
I det nyeste nummer af Chakoten – dansk militærhistorisk selskabs blad – kan du læse min artikel om det danske udfald fra fæstningen Glückstadt 22. december 1813. Det er en mindre og næsten glemt dansk-svensk konfrontation, som jeg i researchen til min bog “Rædselstiden” har fundet beskrivelser af fra både danske, svenske og britiske deltagere. Fægtningen foregik både til lands og til søs, men danskerne trak sig dog hurtigt tilbage igen bag fæstningsvoldene.
Det skete på et tidspunkt, da den svenske belejringshær omkring Glückstadt lige havde fået kontakt med en britisk flådestyrke og den svenske fører generalmajor Böje forventede en snarlig dansk kapitulation, men i stedet måtte svenskerne slå et dansk udfald tilbage og alt håb om en hurtig afgørelse led et knæk.
