I næste weekend 15-17. september genopfører mænd og kvinder klædt i uniformer fra Napoleonskrigene Göhrdeslaget.
Af Sune Wadskjær Nielsen
Slaget ved Göhrde fandt sted 16. september 1813 og blev udkæmpet mellem cirka 4.000 franskmænd og 12.000 tyskere fra forskellige stater. De forenede tyske styrker vandt slaget. Hvert andet år genopfører frivillige slaget ved den oprindelige slagmark ved landsbyen Dannenberg sydøst for Hamborg, hvilket i år finder sted i næste weekend 15-17. september.
De franske soldater var en del XIII franske armekorps under marskal Davouts ledelse. Det danske auxiliærkorps hørte også til XIII fransk armekorps. De tyske styrker var en del af koalitionens nordarme, der i december angreb Danmark. Auxiliærkorpset ydede hård modstand og besejrede 10. december ved Sehested en styrke på ca. 8.000 mand af Nordarmeens soldater. I min bog Rædselstiden kan man læse om slaget ved Sehested, som tre danske soldater og en tysk soldat oplevede det.
I 2021 lavede jeg denne video om genopførslen af Göhrdeslaget, som jeg selv besøgte i 2019.
Jeg har opkøbt restoplaget af min biografi om sønderjyden Johannes Christensen af Skriveforlaget og kan nu igen tilbyde at signere eksemplarer af bogen.
Af Sune Wadskjær Nielsen
I 2015 udgav jeg bogen “Dansksindet under ørnebanneret: En biografi om sønderjyden Johannes Christensen”. Den handler om Johannes Christensen fra Nørby ved Visby, der som mange andre dansksindede meget modvilligt måtte kæmpe på tysk side i 1. Verdenskrig. Johannes kom bl.a. til at opleve det blodige slag ved Fort Douaumont 23-24. oktober 1916 som soldat i Regiment 84 og hans optegnelser er en af de bedste danske kilder til slaget, hvor franskmændene generobrede fortet. Den mest kendte del af hans oplevelser er flugten over grænsen til Danmark 3-4. Maj 1917, fordi den var mere dramatisk, end de fleste andre sønderjyders flugt. Læs mere om bogen her: http://forlagetritmester.dk/dansksindet/
I 2015 blev mine forfattereksemplarer af bogen blev hurtigt udsolgt, da Johannes’ slægtninge var meget købelystne til bogens releaseparty. Nu har jeg så igen forfattereksemplarer og kan sælge signerede eksemplarer af bogen.
I dag er det 15 år siden, at jeg holdt releaseparty i anledningen af udgivelsen af bogen Holmenkatastrofen. Her kan du læse talen, som jeg holdt for de fremmødte i Forsvarets Mediecenters studie på Arsenaløen.
Nu vil jeg fortælle historien om, hvordan den her bog blev til. Det er en historie præget af uheld, hårdt arbejde og offervilje. Det hele begyndte i 2003 som en slags appelsin i min turban. Oprindeligt var det slet ikke min ide at skrive bogen. Jeg fik en henvendelse fra et forlag, der spurgte, om jeg ville være ghost-writer for Jørgen Strange Lorenzen til en bog om Holmekatastrofen. Det sagde jeg ja til uden meget betænkningstid. Jeg ville gerne være forfatter.
Det var dog ikke helt tilfældigt, at det blev mig. Jeg kendte allerede lidt til Holmenkatastrofen. Første gang, jeg hørte om Holmenkatastrofen, var i 2002, hvor jeg arbejdede som skribent på FOV Nyhedsbrev. Et udmærket, men lidt tarveligt udseende blad. Jeg var på et minedepot et sted i Sydsjælland. Nærmere kan jeg ikke komme det. Det er vist stadig fortroligt, hvor minedepoterne befinder sig. Lederen af depotet sagde, at det var på grund af Holmenkatstrofen, at depotet lå så afsides inde i en skov. ”Holmenkatastrofen”, det lød spændende. Så skrev jeg en artikel i FOV Nyhedsbrev om Holmenkatastrofen. Snart efter havde jeg Jørgen Strange Lorenzen i røret. Jeg var kommet til at skrive, at eksplosionen fandt sted 23. oktober og ikke 23. november – den rigtige dato. Det gjorde Jørgen mig opmærksom på, og vi fik en længere snak om Holmenkatastrofen. Det var så på grund af den artikel, at Jørgen og forlaget tænkte på mig.
Så gik det hele slag i slag. Jeg, Jørgen, Søren Nørby, der er redaktør på bogen, havde et møde med forlæggeren, hvor vi aftalte, hvilke afsnit der skulle være i bogen. Vi gik i gang med stor entusiasme og offervilje. Det er Søren Nørby, vores billedredaktør, et eksempel på. En af bogens hovedpersoner var auditøren Gert Pürschel, der skulle undersøge katastrofen. Ham havde vi ingen billeder af, men det stopper ikke Søren. Han indleder simpelthen et forhold til auditørens barnebarn og skaffer på den måde et billede. Nu er de så også blevet gift.
Omkring 1. januar 2004 havde jeg og Jørgen Strange Lorenzen udarbejdet et manuskript. Så meget af bogen er skrevet for 4½ år siden. Jeg fortalte vidt og bredt, at jeg skulle være forfatter. Karsten Skjold Petersen, museumsinspektør fra Tøjhusmuseet, spurgte mig, hvordan jeg havde fået kringlet den. Han syntes, det var svært at få udgivet historiebøger. Det var ikke noget problem, sagde jeg. Jeg havde et forlag i ryggen. Troede jeg. For i begyndelsen af 2004 fortalte Søren Nørby, at forlaget havde økonomiske problemer og alligevel ikke ville udgive bogen. Det var en streg i regningen. Den 3. november 2004 kunne vi så se Holmenkatastrofen gentage sig i Seest ved Kolding. Heldigvis uden det samme store tab af menneskeliv. Vi var skuffede over, at bogen ikke var kommet ud, før det skete. Jørgen meldte også fra. Han havde ikke længere energi til at arbejde med manuskriptet.
Det så sort ud for min bog. Jeg kontaktede et andet forlag, som gerne ville udgive bogen, hvis der blev foretaget nogle justeringer. Endnu en gang satte jeg mig til computeren og reviderede manuskriptet. Igen blev jeg ramt af uheld. Min kontakt på forlaget gik nemlig på barsel og sagde efterfølgende sin stilling op. Da hans afløser forlangte en ny revision af manuskriptet, mistede jeg tålmodigheden og droppede samarbejdet med forlaget.
Igen så det ud til, at manuskriptet om Holmenkatastrofen, skulle forblive i skrivebordsskuffen, men så kom Københavns Brandvæsen, som jo har reddet mange mennesker i tidernes løb, på banen og reddede min bog. De ville støtte udgivelsen økonomisk. Det var afgørende. Snart efter lykkedes det også at få Falck og Forsvarets Mediecenter med på vognen. Og det er så derfor, vi står her i dag.
Det har været en hård fødsel, men det har jeg også lært en masse af. Erfaringer jeg kan bruge, når jeg skal skrive min næste bog. Jeg er glad for, at det er lykkedes os at få denne forfærdelige ulykke hevet ud af historiens glemsel.
Ny udgave i 2022
I 2019 solgte jeg de sidste bøger fra Holmenkatastrofens 1. oplag i forbindelse med et foredrag på Københavns Brandmuseum. I 2022 udkom bogen i et nyt oplag, hvor der også var foretaget nogle justeringer af den oprindelige udgave. Bl.a. var der tilføjet flere oplysninger om de tre faldne Falckreddere. Læs mere om den nye udgave her.
Slaget ved Stralsund 31. maj 1809 var emnet for mit foredrag for Sjællandske Sortkrudtskytter søndag 22. januar i Slagelse.
Af Sune Wadskjær Nielsen
Dansk-hollandsk militært samarbejde er mest kendt fra 1600-tallets krige med svenskerne, men i maj 1809 gik de gamle våbenfæller sammen om at eliminere en styrke af tyske oprørere, der havde forskanset sig i Stralsund under den preussiske major von Schills ledelse. Både Danmark og Holland var dengang forbundsfæller med Frankrig og da Napoleons hære var bundet af hårde kampe i Østrig og Spanien, var det op Frankrigs allierede at tage sig af Ferdinand von Schill. Den franske general Gratien og danske generalmajor Johannes von Ewald slog effektivt det tyske oprør ned ved at storme Stralsund 31. maj 1809 med 5000 soldater og Ferdinand von Schill omkom efter et sabelhug fra en dansk husar.
Omkring 30 medlemmer af Sjællandske Sortkrudtskytter hørte mit foredrag, der foregik i et mødelokale ved Odin Engineering i Slagelse. Flere af deltagerne havde besøgt Stralsund i Tyskland, der dengang var en del af Svensk Pommern, hvilket jeg endnu har til gode. Der var flere spørgsmål om major Ferdinand von Schills død og jeg forklarede, at de danske rapporter skrevet umiddelbart efter slaget ret entydigt peger på husaren Jasper Krohn fra 6. Husareskadron som Schills banemand. Jeg anser disse kilder for mere troværdige end beretningerne fra de tyske deltagere i slaget, som er nedfældet mange år efter slaget fandt sted.
Sjællandske Sortkrudtskytter har stor erfaring med at håndtere våben fra 1800-tallet og formanden skyder bl.a. med tapriffel og jægerriffel. Efter foredraget solgte jeg både eksemplarer af Rædselstiden, Det danske rytteri og Holmenkatastrofen. Min bog om Ferdinand von Schill findes ikke endnu. Det er et fremtidigt bogprojekt, hvor jeg er i researchfasen nu.
Søndag 22. januar holder jeg foredrag for Sjællanske Sortkrudtskytter i Slagelse om slaget ved Stralsund 31. maj 1809, hvor en dansk-hollandsk styrke besejrede preusserens Ferdinand von Schills soldater, der havde forsøgt at rejse en opstand i den franskdominerede tyske stat Westphalen.
Af Sune Wadskjær Nielsen
Mit næste bogprojekt drejer sig om den preussiske officer major Ferdinand von Schills felttog, der endte med, at han blev dræbt i slaget ved Stralsund 31. maj 1809 af en dansk husar. Det er baggrunden for at jeg holder foredrag om dette emne ved Sjællanske Sortkrudtskytters vintermøde søndag 22. januar i Slagelse. Stralsund er en tysk by ved Østersøen, men dengang hed området Svensk Pommern.
Min plan er at skrive en bog efter samme koncept som Rædselstiden, hvor jeg følger en række personer involveret i begivenhederne – både venner og fjender. Den vil som Rædselstiden være en dag-til-dag skildring af Ferdinand von Schills mislykkede felttog, der varede fra 28. april til 31. maj 1809. Alt vil ligesom i Rædselstiden være dokumentet i kilder.
Foredraget foregår i i Odin Maskinfabriks mødelokaler i Slagelse (Odin Engineering, Elmedalsvej 6, 4200 Slagelse). Mødet begynder klokken 13.00 og foredraget ved 14-tiden. Mødet er primært for medlemmer af Sjællanske Sortkrudtskytter.
Genudgivelsen af bogen Holmenkatastrofen har fået opmærksomhed flere steder. Den nye udgave er omtalt i det nyeste nummer af Chakoten og også lokalavisen AmagerLiv har haft en artikel om bogen.
Det nye nummer af Chakoten (Dansk militærhistorisk selskab) er lige udkommet og på side 9 er der en hel side om Holmenkatastrofen.
Den 30. oktober bragte lokalavisen på AmagerLiv en større omtale af genudgivelsen af Holmenkatastrofen med overskriften “Holmenkatastrofen var værre en krigen: Miner eksploderede og dræbte 11 redningsfolk”. Læs artiklen her.
Naturligt nok har der også været interesse for genudgivelsen på Christianshavn, som dengang var nabo til Flådestation København på Holmen og havde sin egen brandstation.
Holmenkatastrofen blev udgivet første gang i 2008 og er kommet i et nyt oplag og en lettere justeret udgave i oktober.
Nu er bogen om Holmenkatastrofen 23. november 1951 udkommet i en ny udgave. Her døde 11 brandmænd, 3 falckreddere og to ansatte fra Søværnet, da 11 søminer i et brændende værksted pludselig eksploderede. Søværnet var på det tidspunkt i gang med en hektisk oprustning og var gået kompromis med sikkerheden.
Af Sune Wadskjær Nielsen
”Jeg blev slynget højt op i luften og ned i jorden igen. Det var ikke nogen behagelig fornemmelse, men jeg var hele tiden ved bevidsthed, selv om jeg var frygtelig fortumlet og fuldkommen døv af det forfærdelige brag. Det var jo, som om alle helvedes onde ånder var sluppet løs. Jeg stod i nærheden af brandinspektør Mønsted og hvorfor jeg ikke blev slået ihjel, ved jeg ikke”, sådan beskriver en brandmanden Kaj Tejl fra København den voldsomme eksplosion 23. november 1951, som var en af de mest dramatiske begivenheder i Danmark under Den Kolde Krig.
Tiden omkring Holmenkatastrofen var en af Den Kolde Krigs mest usikre perioder. I 1948 sendte det chokbølger igennem Danmark, da kommunisterne tog magten ved et kup i Tjekkoslovakiet og landet skiftede fra at være neutralt til at slutte op om det stalinistiske Sovjetunionen. Situationen kan minde om nutiden, hvor Putins brutale og uprovokerede angreb på Ukraine også har skabt stor frygt i Danmark og andre europæiske lande og har fået politikere til at prioritere forsvar og sikkerhed højere. Danmark underskrev 4. april 1949 Atlantpagten og blev dermed et NATO-land og satte gang i en forceret oprustning, for Forsvaret var i en meget ringe forfatning – faktisk dårligere end det havde været 9. april 1940. Søminen var et billigt og effektivt våben, som Søværnet satsede meget på. Efter Holmenkatastrofen sagde viceadmiral Vedel – chefen for Søværnet – om det brandfarlige værksted, hvor søminerne var eksploderet: ”Hvis Søminevæsenet havde gjort opmærksom på, at der var en ekstraordinær risiko, ville man have set nærmere på sagen og drøftet den med institutionschefen, men vidnet bemærker herved, at man både fra militært og teknisk hold lagde afgørende vægt på opbygningen af minevåbnet. Man ville formentligt alligevel have taget værkstedet i brug”.
En hurtig oprustning kom altså i første række. Alt andet – også sikkerheden – måtte vige for at opnå målet om et stærkt søminevåben.
Finansieret via Crowdfunding
Omkostningerne til den nye udgave af bogen Holmenkatastrofen, der første gang blev udgivet i 2008, er dækket via en indsamling på Crowdfundingplatformen Kickstarter. En af bidragyderne er en borger i København, der ønsker at fremme brandsikkerheden. Holmenkatastrofen er nemlig et skræmmeeksempel på, hvor galt det kan gå, hvis man tager for let på risikoen for brand. Han siger: ”Katastrofen på Holmen var den første af 3 voldsomme eksplosionsulykker i København efter 2. verdenskrig. Senere skete der uheld, som udløste eksplosion på Valby Gasværk 26. september 1964 og Dansk Sojakagefabrik på Islands Brygge 15. juli 1980. Disse fik lykkeligvis ikke de samme store personomkostninger. Manglende kendskab til disse 3 farlige begivenheder, og at der i dag udvises stor “glemsomhed” i København, er en af bevæggrundene til, at der er modtaget støtte til genudgivelsen”.
I den nye udgave er der foretaget justeringer af den oprindelige udgave fra 2008 og der er blandt andet tilføjet flere oplysninger om Falcks rolle på katastrofenatten, hvor tre Falckreddere var blandt de omkomne.
Bogen er på 96 sider og den vejledende pris 179,- Den er udgivet på Forlaget Ritmester, der er forfatterens eget forlag. Læs mere om bogen her.
Onsdag 5. oktober holdt jeg foredrag om bogen ”Rædselstiden” i foreningen Chakoten – Dansk Militærhistorisk Selskab – som jeg selv er medlem af. Jeg kom bl.a. ind på udfordringerne med at skaffe relevante illustrationer til bogen om felttoget i Holsten og Slesvig december 1813 – januar 1814.
Af Sune Wadskjær Nielsen
Onsdagens foredrag var på en slags hjemmebane, da jeg selv er medlem af Chakoten – Dansk Militærhistorisk Selskab – og interessen for Napoleonskrigene er stor i foreningen. Bestyrelsesmedlem Ole Thureholm bød velkommen og fortalte indledningsvist, at han har besøgt Sehested flere gange og endog overnattet på den lokale kro. Sehested er den vigtigste slagmark i min bog Rædselstiden, som handler om felttoget december 1813 til januar 1814, hvor Danmark var allieret med Frankrig og kæmpede mod en hær med soldater fra Sverige, Rusland, forskellige tyske stater og Storbritannien.
I foredraget kom jeg bl.a. ind på hvilke af felttogets fægtninger, der findes billeder af.
Kampen ved Rahlstedt 6. december 1813 mellem Jyske Regiment Lette Dragoner og det franske 28. Ridende Jægerregiment på den ene side og russiske kosakker, Izium Husarregiment og Riga Dragoner på den anden side er skildret af flere kunstnere. En af disse billeder er valgt til bogens forside.
Fægtningen ved Bornhöved 7. december mellem dele af den Svenske Kavaleridivision og det danske Auxiliærkorps’ lette brigade og 1. Brigade er svenske kunstneres favoritmotiv fra felttoget. Her bruger jeg Hjalmar Mörners tegning i bogen, som jeg skønner er ret autentisk, da han selv var med i felttoget.
Slaget ved Sehested mellem hele det danske Auxiliærkorps og dele af Det Tyske Sammensatte Korps, som endte med en klar dansk sejr, har foreningens egen tidligere illustrator Christian Würgler Hansen lavet en billedserie af, som jeg efter aftale med Christian fik mulighed for at benytte i bogen.
Jeg har ikke fundet illustrationer af resten af felttogets kamphandlinger – fægtningen ved Boden 4. december, overfaldet på Itzehoe 8. december, kampen ved Jevenstedt 9. december, Frederiksorts belejring 12-19. december, Glückstadts belejring 19. december 1813 til 5. januar 1814 (herunder to udfald 19. og 22. december) og kampen ved Vonsild 9. januar 1814. Til at hjælpe læseren med at leve sig ind i disse kampe har jeg benyttet billeder af omgivelserne, enhederne eller personer, som var med. Desuden findes der mange kort angående felttoget, men bogens sideformat gør det svært at se detaljerne på kortene.
Foredraget gik fint og hvis min viden kom til kort, var der en af foreningens medlemmer, der trådte til og supplerede. Bl.a. var der en del spørgsmål om den svenske kronprins Karl Johans fortid som fransk marskal og hans relationer til Napoleon Bonapartes familie. Bagefter var der flere af tilhørerne, der købte mine bøger Rædselstiden og Det danske rytteri.
Onsdag den 5. oktober skal jeg fortælle medlemmerne af foreningen Chakoten – Dansk Militærhistorisk selskab – om min bog Rædselstiden.
Af Sune Wadskjær Nielsen
Der er en stor passion for Napoleonskrigene i foreningen Chakoten, som jeg selv er medlem af, og jeg glæder mig til at holde foredrag om felttoget i Slesvig og Holsten i vinteren 1813-1814. Det var i forbindelse med mit arbejde med bogen, at jeg meldte mig ind og jeg vil i foredraget bl.a. komme ind på, hvordan Chakoten har bistået mig i dette bogprojekt. Foredraget vil desuden handle om bogens formidlingsform, fægtningerne i felttoget og valg af illustrationer. Læs mere om bogen Rædselstiden her.
Foredraget foregår i forbindelse med Chakotens møde 18:00 – 22:30 på adressen Kirkesvinget 1, 2610 Rødovre. Det vil være muligt at købe et signeret eksemplar af bogen efter foredraget og jeg håber desuden, at jeg kan vise medlemmerne den nye udgave af Holmenkatastrofen, der snart kommer fra trykkeriet.
En af de få danske lyspunkter i krigen i 1864 var rytterfægtningen ved Vorbasse 29. februar. I anledning af Vorbasse Marked deltog jeg 22. juli i et TV-indslag om denne kamp mellem danske dragoner og preussiske husarer.
Af Sune Wadskjær Nielsen
Vorbasse Marked har været aflyst pga. COVID-19 i to år i træk, men i år lykkedes det at gennemføre arrangementet. Folkene bag markedet ønskede at sætte fokus på rytterfægtningen i Vorbasse 29. februar 1864 og de havde inviteret reentactment gruppen Jydske Landsoldater til at fortælle om krigen.
Det har også vakt TV Syds interesse og de bad mig om at fortælle, hvad der skete 29. februar 1864. Jeg har et godt kendskab til denne rytterfægtning, da jeg har et afsnit om rytterfægtningen i min bog Det danske rytteri og har skrevet artikler om kampen på danmarkshistorien.dk og på Jydske Dragonregiments historie.
Som setting valgte TV-holdet Skjødebjerggaard, hvor en deling danske soldater måtte rykke hurtigt ud, da preusserne havde kastet de danske forposter tilbage. Her ved gården lykkedes det sekondløjtnant Saurbrey at vende kampen til dansk fordel, da han fik sine dragoner til at gøre omkring og gå til modangreb. Se det udmærkede indslag her (det begynder 14.33 inde i udsendelsen og jeg kommer på 16.52)