I min sommerferie har jeg været på en researchtur i Mecklenburg-Vorpommern i Tyskland for at se nogle af de steder, hvor de afgørende begivenheder fandt sted under Ferdinand von Schills togt gennem forskellige tyske stater. Dette felttog er emnet for min næste bog.
Af Sune Wadskjær Nielsen
Når man skal gøre fortiden levende i en bog, er det en fordel at have set de historiske valpladser i virkeligheden, selv om meget er forandret siden 1809.
Da jeg havde 3-4 dage til rådighed, valgte jeg at besøge den lille fæstning Dömitz og Stralsund, hvor den afgørende kamp fandt sted.
Schills indrykken i Mecklenburg
15. maj 1809 overraskede nogle af Schills soldater kommandanten for den lille mecklenburgske fæstning Dömitz og gjorde sig herefter til herrer over stedet, som kun havde en ubetydelig garnison. Den preussiske officer major Ferdinand von Schill var på eget initiativ 4. maj marcheret ind i Westfalen med sit husarregiment for at støtte Østrig i krigen mod Frankrig, selvom Preussen var neutral i denne konflikt, der kaldes 5. koalitionskrig. Efter forgæves at have forsøgt at kalde befolkningen til oprør i det franskdominerede Westfalen overskred hans omkring 1000-1500 mand grænsen til Mecklenburg.
Fæstningen Dömitz er lidt forfalden, men relativ velbevaret og der er fra de lave bastioner udsigt til floden Elben. Formålet med anlægget har været at bevogte og kontrollere overgangen over Elben. Schills oprindelige ide var, at Dömitz skulle være en stærk operationsbase for de videre operationer, men han opgav hurtigt denne tanke. I stedet blev officeren Karl von Francois efterladt i fæstningen med en bagtrop, der skulle opholde fjenden, mens Schill trak sig længere nordpå mod Østersøkysten. 24. maj var der kampe ved fæstningen, da hollandske og westfalske styrker truede med at storme og skød dele af byen i brand. Karl von Francois trak sig tilbage og opgav Dömitz.
Læs mere om fæstningen Dömitz her.
Alarmklokkerne ringede i Danmark
De schillske styrkers overfald på Mecklenburg var også med til at trække Danmark ind i operationerne for at tilintetgøre det Schillske korps. Danmark var på dette tidspunkt allieret med Napoleons Frankrig, men ikke forpligtet til at hjælpe Frankrig i 5. koalitionskrig. Schills aktiviteter bragte ham på kant med danske interesser, så Danmark alligevel måtte reagere. Danske artillerister var i færd med at arrangere en meget vigtig transport af 50 tons krudt fra Stralsund til Holsten, som skulle foregå over land gennem Mecklenburg, men måtte aflyses i sidste øjeblik. Nogle af artilleristerne faldt efterfølgende i fangenskab hos Schill. Desuden beordrede Kong Frederik d. VI danske soldater til at samles ved Holstens grænse for at kunne forsvare hertugdømmerne og de fransk besatte hansestæder Hamborg og Lübeck mod Schill, som ved indtagelsen af Dömitz var kommet betænkeligt tæt på Danmark. Disse soldater endte med sammen med hollandske styrker at storme Stralsund 31. maj og nedkæmpe Schills korps. En dansk husar dræbte Schill.
Interessante fund i Stralsund
I Stralsund besøgte lokalarkivet og fik kopier af tre interessante vidneudsagn fra kamphandlingerne. Der var bl.a. et brev fra en Ridende Jæger fra Schills regiment skrevet til hans far 7. juni 1809 – få dage efter slaget. Jeg så også stederne, hvor de tre byporte – Knieperporten, Tribseerporten og Frankenporten – lå. De havde stor betydning, da det var her de dansk-hollandske soldater kunne trænge ind i Stralsund og hvor de schillske styrker kunne komme ud. Alter Markt, hvor Schill ifølge mange kilder faldt, besøgte jeg samt mange andre relevante steder i byen, som dengang var en del af det franskbesatte Svensk Pommern.
Jeg håber, at det vil gøre min bog bedre, at jeg har set disse steder i virkeligheden. Som rejsekammerater på turen havde jeg min søn og min far.
