Skip to content

Tag: napoleonskrigene

I Ferdinand von Schills fodspor

I min sommerferie har jeg været på en researchtur i Mecklenburg-Vorpommern i Tyskland for at se nogle af de steder, hvor de afgørende begivenheder fandt sted under Ferdinand von Schills togt gennem forskellige tyske stater. Dette felttog er emnet for min næste bog.

Af Sune Wadskjær Nielsen

Når man skal gøre fortiden levende i en bog, er det en fordel at have set de historiske valpladser i virkeligheden, selv om meget er forandret siden 1809.

Da jeg havde 3-4 dage til rådighed, valgte jeg at besøge den lille fæstning Dömitz og Stralsund, hvor den afgørende kamp fandt sted.

Schills indrykken i Mecklenburg

15. maj 1809 overraskede nogle af Schills soldater kommandanten for den lille mecklenburgske fæstning Dömitz og gjorde sig herefter til herrer over stedet, som kun havde en ubetydelig garnison. Den preussiske officer major Ferdinand von Schill var på eget initiativ 4. maj marcheret ind i Westfalen med sit husarregiment for at støtte Østrig i krigen mod Frankrig, selvom Preussen var neutral i denne konflikt, der kaldes 5. koalitionskrig. Efter forgæves at have forsøgt at kalde befolkningen til oprør i det franskdominerede Westfalen overskred hans omkring 1000-1500 mand grænsen til Mecklenburg.

Dömitz ved Elben
Fæstningen Dömitz ligger lige ved den tidligere grænse mellem Vesttyskland og DDR. I baggrunden ses Elben, der løber igennem Hamborg og munder ud i Nordsøen.

Fæstningen Dömitz er lidt forfalden, men relativ velbevaret og der er fra de lave bastioner udsigt til floden Elben. Formålet med anlægget har været at bevogte og kontrollere overgangen over Elben. Schills oprindelige ide var, at Dömitz skulle være en stærk operationsbase for de videre operationer, men han opgav hurtigt denne tanke. I stedet blev officeren Karl von Francois efterladt i fæstningen med en bagtrop, der skulle opholde fjenden, mens Schill trak sig længere nordpå mod Østersøkysten. 24. maj var der kampe ved fæstningen, da hollandske og westfalske styrker truede med at storme og skød dele af byen i brand. Karl von Francois trak sig tilbage og opgav Dömitz.

Læs mere om fæstningen Dömitz her.

Porten til fæstningen Dömitz, der blev anlagt i 1500-tallet.
Porten til fæstningen Dömitz, der blev anlagt i 1500-tallet.

Alarmklokkerne ringede i Danmark

De schillske styrkers overfald på Mecklenburg var også med til at trække Danmark ind i operationerne for at tilintetgøre det Schillske korps. Danmark var på dette tidspunkt allieret med Napoleons Frankrig, men ikke forpligtet til at hjælpe Frankrig i 5. koalitionskrig. Schills aktiviteter bragte ham på kant med danske interesser, så Danmark alligevel måtte reagere. Danske artillerister var i færd med at arrangere en meget vigtig transport af 50 tons krudt fra Stralsund til Holsten, som skulle foregå over land gennem Mecklenburg, men måtte aflyses i sidste øjeblik. Nogle af artilleristerne faldt efterfølgende i fangenskab hos Schill. Desuden beordrede Kong Frederik d. VI danske soldater til at samles ved Holstens grænse for at kunne forsvare hertugdømmerne og de fransk besatte hansestæder Hamborg og Lübeck mod Schill, som ved indtagelsen af Dömitz var kommet betænkeligt tæt på Danmark. Disse soldater endte med sammen med hollandske styrker at storme Stralsund 31. maj og nedkæmpe Schills korps. En dansk husar dræbte Schill.

Interessante fund i Stralsund

I Stralsund besøgte lokalarkivet og fik kopier af tre interessante vidneudsagn fra kamphandlingerne. Der var bl.a. et brev fra en Ridende Jæger fra Schills regiment skrevet til hans far 7. juni 1809 – få dage efter slaget. Jeg så også stederne, hvor de tre byporte – Knieperporten, Tribseerporten og Frankenporten – lå. De havde stor betydning, da det var her de dansk-hollandske soldater kunne trænge ind i Stralsund og hvor de schillske styrker kunne komme ud. Alter Markt, hvor Schill ifølge mange kilder faldt, besøgte jeg samt mange andre relevante steder i byen, som dengang var en del af det franskbesatte Svensk Pommern.

Her er jeg ude foran lokalarkivet i Stralsund.

Jeg håber, at det vil gøre min bog bedre, at jeg har set disse steder i virkeligheden. Som rejsekammerater på turen havde jeg min søn og min far.

Den sidste krigshandling mellem Danmark og Sverige

I en notits i det svenske magasin Populär Historia, svarer jeg på spørgsmålet om, hvornår danske og svenske soldater var i kamp for sidste gang.

Af Sune Wadskjær Nielsen

Jeg har bidraget med en notits i det flotte svenske magasin Populär Historie. Her slår jeg fast, at den sidste dansk-svenske krigshandling var belejringen af Glückstadt 19/12 1813 – 5/1 1814. Det foregik under 6. koalitionskrig, hvor en hær ledet af den svenske kronprins Karl Johan angreb Holsten. Danmark var allieret med Napoleon, mens svenskerne var en del af koalitionen, som bl.a. omfattede Rusland, Storbritannien, Østrig og Preussen.

Populär Historia nummer 4, 2024. Min artikel findes på side 60-61.

I artiklen fortæller jeg kortfattet om belejringens forløb, hvor danskerne foretog udfald 19. og 22. december. Fæstningen blev bombarderet fra både søsiden af britiske skibe og fra landsiden af batterier anlagt af den fortrinsvis svenske belejringshær, hvilket skete i to perioder 26-28/12 1813 og 1-4/1 1814. Den danske kommandant kapitulerede den 5. januar, fordi kraftig kulde svækkede fæstningens forsvar og garnisonens holstenske mandskab var på randen af mytteri.

I bogen Rædselstiden beskriver jeg detaljeret belejringens dramatiske forløb. Jeg har også udgivet artikler om Glückstadts belejring i Flensborg avis, Chakoten og Sønderjysk Månedsskrift.

Det er godt, at vi i Danmark og Sverige har lagt disse stridigheder bag os og nu er allierede.

Historien om de sidste rigtige dragoner fortalt i Chakoten

I det nyeste nummer Dansk Militærhistorisk Selskabs blad Chakoten har jeg sammen Jørgen Kofoed skrevet en artikel om Prins Frederik Ferdinands Dragonregiment, som var det sidste dragonregiment, der var udrustet som traditionelle dragoner til at kæmpe til fods.

Af Sune Wadskjær Nielsen

Artiklen i Chakoten kredser om en vigtig udvikling i det danske kavaleris historie, nemlig udfasningen af den traditionelle dragon, der var udrustet med gevær og bajonet. Det er en udvidet version af artiklen om Prins Frederik Ferdinands dragonregiment i Sønderjysk Månedsskrift.

Den 11. januar 1814 klagede eskadronschef ritmester Seidelin over, at hans dragoner skulle bære infanterilignende geværer, når de skulle kæmpe mod de letbevæbnede og hurtige kosakker, der truede med at invadere Jylland. Han skrev:

”Ærbødigst. Da de geværer med bajonetter, som eskadronen har, er af en størrelse, tyngde og længde, at de i høj grad forhin­drer og opholder bevægelserne, som må udføres med hurtighed mod det fjendtlige lette kavaleri, som der i denne tid må ageres i mod, ligesom deres tyngde dog er trykkende for sammes heste, så vil jeg ærbødigst bede Deres Højvelbårenhed at indstille til Hans Majestæt kongen, om eskadronen ikke for tiden måtte blive entle­diget (fritaget fra, red.) disse for kavaleriet, så højst byrdefulde og uhensigtsmæssige lange geværer med bajonetter”.

Seidelins overordnede major Bruun sendte anmodningen videre til Kong Frederik d. VI og kongen godkendte, at eskadronen i Prins Frederik Ferdinands Dragonregiment kunne blive fritaget for at bære geværer og bajonetter. To år senere omdannede kongen regimentet til Prins Frederik Ferdinans Regiment lette Dragoner og det var dermed ikke længere udrustet med gevær og bajonet. Dermed ophørte dragonen med at kunne kæmpe fods, som var den oprindelige tanke, da man i 1600-tallet oprettede de første dragonregimenter. Dengang var dragoner beredne infanterister.

Dragonerne, der kæmpede i de slesvigske krige 1848-50 og 1864, var altså rene kavalerister uden nogen særlige færdigheder i at kæmpe til fods. Du kan læse mere om rytteriet i de slesvigske krige i min bog Det danske rytteri. Prins Frederik Ferdinands Dragonregiment og andre danske hærenheders kampe med fjenden i vinteren 1813-14 er beskrevet i min bog Rædselstiden.

Ud over at udgive Chakoten afholder Dansk Militærhistorisk Selskab en række møder, hvor der både er fokus på militærhistoriske figurer og foredrag om militærhistoriske emner.  Læs mere om selskabet her.

Anmeldelse: Joachin Phoenix fungerer bedst som den slagne Napoleon

Napoleon spillet af Joachin Phoenix er ikke overbevisende som en karismatisk hærfører i Ridley Scotts film.

Af Sune Wadskjær Nielsen

Mit indtryk af Napoleon fra, hvad jeg har læst og hørt om ham, er at hans intellekt var knivskarpt, at han arbejdede utrætteligt og stædigt og var meget forfængelig mht. sit omdømme og eftermæle. Jeg synes ikke, at det er det billede, man får af Napoleon, der i Ridley Scotts film er spillet af 49-årige Joachin Phoenix. Hans udgave af Napoleon er lidt for tilbagelænet og man har lidt svært ved at se, hvad der gjorde ham til noget særligt og til en person, der for en tid dominerede Europa. Han fungerer bedst i sin rolle som Napoleon i nederlagenes stunder på Skt. Helena, ved Waterloo, da han i Moskva indser, at zaren ikke vil slutte fred og da han må lade sig skille fra Joséphine, fordi hun ikke kan få børn.

Relationen til Joséphine er hovedtemaet

Det gennemgående tema i filmen er Napoleons forhold til sit livs kærlighed Joséphine, der er spillet af Vanessa Kirby. Det fungerer som en måde at binde filmen sammen på. Dette fokus er dog også med til at gøre nogle sekvenser i filmen langtrukne og der kunne godt have været mere temposkift. Samtidig fremstiller Ridley Scott det som om, at op- og nedturene i deres forhold havde stor indvirken på Napoleons dømmekraft. F.eks. forlader han omgående felttoget i Egypten, fordi en general fortæller ham, at Joséphine er ham utro. Selv om Joséphine utvivlsomt var kvinden i hans liv, var der andre ting, som Napoleons ambitioner på egne og Frankrigs vegne, der var mere tungtvejende.

Slagscener

Napoleon har ry for at være en af historiens største feltherrer og hans militære bedrifter og nederlag er også med i filmen. Ridley Scott har udvalgt erobringen af Toulon i 1793, nedkæmpelsen af et royalistisk oprør i Paris i 1795, slaget ved Austerlitz 1805, felttoget i Rusland 1812 og slaget ved Waterloo i 1815 som nedslagspunkter i Napoleons militære løbebane. Slagscenerne vidner ikke om nogen stor indsigt i datidens krigsførelse. De scener, som Ridley Scott slipper bedst fra, er kanonsalven mod de royalistiske oprørere i Paris og de britiske infanteristers forsvar i firkantede karréer mod det franske rytteri ved Waterloo. Det ser ud, som jeg forestiller mig, det var. Ellers synes jeg, der er for meget nærkamp, hvilket var atypisk for Napoleonskrigene, hvor den ene part oftest veg tilbage. Det mest kritisable er, at Napoleons marskaller er helt fraværende. De og deres evne til at operere med selvstændige korps var afgørende for Napoleons succes.

Filmen bruger næsten ligeså meget tid på Napoleons nederlag som hans sejre og dermed får man ikke indtrykket af, hvor store vanskeligheder de mange forskellige koalitioner mod Napoleon havde med at besejre ham. Det krævede det den yderste kraftanstrengelse af de andre stormagter at vinde over Napoleon og der var mange forgæves forsøg.

Alt i alt synes jeg, at det var en lidt skuffende oplevelse at se Ridley Scotts Napoleon. Jeg er dog glad for, at han deler min interesse for denne periodes historie.

Kampen ved Vonsild 9. januar 1814 er kommet i Sønderjysk Månedsskrift

I dette nummer af Sønderjysk Månedsskrift har jeg skrevet en artikel om Prins Frederik Ferdinands Dragonregiments kortvarige indsats i forsvaret af Slesvig mod kosakker fra den svenske kronprins’ hær.

Af Sune Wadskjær Nielsen

I Sønderjysk Månedsskrift nummer 7 kaster jeg i artiklen “De tunge dragoner befriede Vonsild” lys over en af dansk militærhistories mere ukendte episoder, nemlig kampen ved Vonsild mellem kosakker og dansk rytteri 9. jaunar 1814. Sammenstødet endte med dansk sejr og Vonsild undgik dermed at blive besat af kosakker. Læs mere om Sønderjysk Månedsskrift her.

Sejren kunne dog ikke ændre krigens gang og dagen efter sluttede Kong Frederik d. VI våbenhvile med den svenske kronprins Karl Johan og afstod nogle dage senere Norge til Sverige. Kampen ved Vonsild er også interessant, fordi det var sidste gang, at dragoner, der var udrustet med lange geværer og bajonetter, var i kamp. Traditionelt har dragoner været beredne infanterister, der kunne kæmpe til fods, men fra 1816, hvor Prins Frederik Ferdinands Dragonregiment blev omdannet til lette dragoner, ophørte dragoner med at være udrustet til at kæmpe til fods. Episoden er også beskrevet i min bog Rædselstiden.

Prins Frederik Ferdinand var kongens fætter

Jeg har desværre opdaget en ærgerlig fejl i artiklen. I en billedtekst skriver jeg, at Prins Frederik Ferdinand, som var chef for dragonregimentet, var kong Frederik d. VI’s nevø. Det er ikke korrekt. Han var Kong Frederik d. VI’s fætter. Jeg beklager fejlen.

Se fotos fra Göhrdeslaget 2023

Fotografen Marco Federmann havde sit kamera med til Göhrdeslaget 2023 og har lavet en fremragende billedserie med de mange flotte uniformer fra Napoleonskrigene.

Af Sune Wadskjær Nielsen

Slaget ved Göhrde, der oprindeligt fandt sted 16. september 1813, bliver opført af frivillige hvert andet år. I år var fotografen Marco Federmann til stede i weekenden 16-17. september på slagmarken ved den lille by Dahlenburg syd for Hamborg. Han siger: ”Som fotograf havde jeg det privilegium at være der på første hånd ved genopførelsen af ​​slaget ved Göhrde i 1813 på det oprindelige sted i Dahlenburg. Med mit kamera i hånden var jeg i stand til at fange weekendens fascinerende begivenheder, det være sig ved den historiske bivuak eller ved de spændende kampgenopførelser”.

Læs mere om det historiske Göhrdeslag her.

Dansk deltager ved genopførslen af Göhrdedeslaget 2023
Dansk deltager ved genopførslen af Göhrdedeslaget 2023. Foto Marco Federmann

Marco Federmann fortsætter:  ” Det var en utrolig oplevelse at bringe fortiden til live og se skuespillerne i deres autentiske kostumer. De optrædendes opmærksomhed på detaljer og dedikation var med til at gøre denne begivenhed så imponerende”.

Se Marco Federmanns Flickr-album her: https://www.flickr.com/photos/marcofedermann/sets/72177720311263409/

Se Andres Springers fotos her:
https://www.flickr.com/photos/andreasspringer/albums/72177720307309614?fbclid=IwAR3AY7yY0_L7t3oExSoNsZW2-wTJWVLfnW64_cv1Kzw7ASPC_Men2spHRPU

Da jeg overværede genopførslen i 2019 styrtede en af rytterne, men uden at komme slemt til skade. Se video denne video fra 2019.

I kosakvinterens fodspor

I går var jeg i Landsarkivet Aabenraa og holde foredrag om min bog “Rædselstiden” i det område, hvor flere af begivenhederne fandt sted.

Af Sune Wadskjær Nielsen

Kolding, Vonsild, Christiansfeld og Haderslev. Afkørslerne på motorvejen mindede mig om kosakkernes fremrykning gennem det nordlige Slesvig og deres sammenstød med den danske styrke ved Kolding 9. januar 1814. Mit foredrag for Historisk Samfund for Sønderjylland, Aabenraa Kreds fokuserede på de dele af min bog om den fjendtlige invasion af Danmark december 1813 – januar 1814, der foregik i Slesvig. Jeg nævnte også belejringen Glückstadt, som er den del af krigen, der minder mest om de frygtelige russiske angreb på civile mål i Ukraine.

Blandt tilhørerne var en af de få historikere, der også har beskæftiget sig med dette forløb, nemlig Lars Henningsen, der i 2012 udgav artiklen “Den halvhjertede krig” i Sønderjyske Årbøger. Det var også et gensyn med min gamle studiekammerat Jan Wittrup, der er formand for Aabenraakredsen. Det var et meget behageligt og interesseret publikum. Efter foredraget var der mulighed for at købe bogen Rædselstiden.

Foredrag i Aabenraa
Mit foredrag i Aabenraa var også et gensyn med Jan Wittrup min studiekammerat fra RUC. Jan er formand for Historisk Samfund for Sønderjylland, Aabenraakredsen.

Er du også interesseret i et foredrag? Så læs mere her.

 

 

 

Foredrag om Rædselstiden i Aabenraa den 7. april

Den 7. april klokken 19.00 holder jeg foredrag om min bog ”Rædselstiden – Napoleons modstandere angriber Danmark i december 1813” for Historisk Samfund for Sønderjylland, Aabenraa Kreds. Det foregår i Rigsarkivets lokaler i Aabenraa.

Af Sune Wadskjær Nielsen

Den 1. december 1813 indledte den svenske kronprins Karl Johan en invasion af de danske hertugdømmer Slesvig og Holsten med en hær, der bestod af svenskere, russere, tyskere og briter. Målet var at tvinge Danmark til at afstå Norge til Sverige, hvilket som bekendt lykkedes til sidst, selv om fjendens forsøg på at fremtvinge en hurtig afgørelse slog fejl. Det er emnet for foredraget, hvor jeg primært vil fokusere på de begivenheder, der fandt sted i hertugdømmet Slesvig, som Aabenraa var en del af.

Det vil være muligt at købe et signeret eksemplar af min bog Rædselstiden til foredraget.

Rigsarkivet i Aabenraa har følgende adresse:
Rigsarkivet, Aabenraa
Haderslevsvej 45
6200 Aabenraa

Foredrag i Dansk Militærhistorisk Kommission

Mandag 4. oktober holder jeg det første foredrag om min bog Rædselstiden. Arrangement er for medlemmer af Dansk Militærhistorisk kommission og foregår på Forsvarsakademiet.

 

Sådan præsenterer Claus von Barnekow mødet mandag 4. oktober for medlemmerne af Dansk Militærhistorisk Kommission : Forskningspræsentation af Sune Wadskjær Nielsen om hans seneste bog: Rædselstiden – Napoleons modstandere angriber Danmark i december 1813. Rædselstiden handler dels om et sjældent beskrevet emne (kampene i Holsten 1813/14), men forfatteren anvender tillige en ny og anderledes tilgang ved at fortælle gennem øjenvidneskildringer. Forfatteren og historikeren Sune Wadskjær Nielsen vil præsentere sin metode og det potentiale og de risici, som metoden også indeholder.

 

Mødet finder sted på Forsvarsakademiet, men det er ikke et offentligt arrangement.

 

Slægtning til svensk krigsdeltager
Læsere af min bog Rædselstiden vil måske nikke genkendende til navnet Barnekow. Og Claus von Barnekow fra Dansk Militærhistorisk Kommission er faktisk en slægtning til ritmester Kjell Christoffer Barnekow, der er en af de personer, jeg følger i bogen.

 

Jeg glæder mig til at fortælle om Rædselstiden og den formidlingsform, jeg har valgt.

 

Hvis du også er interesseret i foredrag om min bog Rædselstiden, så læs mere her.

Ved Göhrde kan du opleve fjenden fra 1813

I alle ulige år opfører mænd og kvinder klædt i uniformer fra Napoleonskrigene slaget ved Göhrde 16. september 1813, hvilket foregår i nærheden af Lüneburg syd for Hamborg. Det var et slag hvor en fransk hær på 4.000 mand blev besejret af en styrke på 12.000 mand fra forskellige tyske stater. I år sker genopførslen af slaget 17-19. september. Læs mere om arrangementet her.

Hvis du vil vide mere om slaget, så læs Jørgen Kofoed Larsens artikel her.

Var med i invasionen af Danmark

Der var ingen danskere med i slaget, men alligevel er slaget interessant med danske øjne. De 4.000 franskmænd var med i det fransk-danske XIII Armékorps, som havde omkring 10.000 danske soldater fra det såkaldte Auxiliærkorps. Senere i december 1813 var de fjendtlige soldater, som kæmpede ved Göhrde, med til at invadere Danmark og deres førere generalløjtnant Wallmoden og hans stabschef – den senere så berømte krigsteoretiker von Clausewitz – kom 10. december 1813 til at prøve kræfter med en dansk hær i slaget ved Sehested. Slaget ved Sehested er en af dramatiske højdepunkter i min bog ”Rædselstiden – Napoleons modstandere angriber Danmark i december 1813”.

I 2019 var jeg selv til stede for at se genopførslen og slaget blev gennemført både lørdag og søndag, så der var rig lejlighed til at se de flotte uniformer fra Napoleonskrigene. Se min reportage fra slaget her: