Nu er bogen om Holmenkatastrofen 23. november 1951 udkommet i en ny udgave. Her døde 11 brandmænd, 3 falckreddere og to ansatte fra Søværnet, da 11 søminer i et brændende værksted pludselig eksploderede. Søværnet var på det tidspunkt i gang med en hektisk oprustning og var gået kompromis med sikkerheden.
Af Sune Wadskjær Nielsen
”Jeg blev slynget højt op i luften og ned i jorden igen. Det var ikke nogen behagelig fornemmelse, men jeg var hele tiden ved bevidsthed, selv om jeg var frygtelig fortumlet og fuldkommen døv af det forfærdelige brag. Det var jo, som om alle helvedes onde ånder var sluppet løs. Jeg stod i nærheden af brandinspektør Mønsted og hvorfor jeg ikke blev slået ihjel, ved jeg ikke”, sådan beskriver en brandmanden Kaj Tejl fra København den voldsomme eksplosion 23. november 1951, som var en af de mest dramatiske begivenheder i Danmark under Den Kolde Krig.
Tiden omkring Holmenkatastrofen var en af Den Kolde Krigs mest usikre perioder. I 1948 sendte det chokbølger igennem Danmark, da kommunisterne tog magten ved et kup i Tjekkoslovakiet og landet skiftede fra at være neutralt til at slutte op om det stalinistiske Sovjetunionen. Situationen kan minde om nutiden, hvor Putins brutale og uprovokerede angreb på Ukraine også har skabt stor frygt i Danmark og andre europæiske lande og har fået politikere til at prioritere forsvar og sikkerhed højere. Danmark underskrev 4. april 1949 Atlantpagten og blev dermed et NATO-land og satte gang i en forceret oprustning, for Forsvaret var i en meget ringe forfatning – faktisk dårligere end det havde været 9. april 1940. Søminen var et billigt og effektivt våben, som Søværnet satsede meget på. Efter Holmenkatastrofen sagde viceadmiral Vedel – chefen for Søværnet – om det brandfarlige værksted, hvor søminerne var eksploderet: ”Hvis Søminevæsenet havde gjort opmærksom på, at der var en ekstraordinær risiko, ville man have set nærmere på sagen og drøftet den med institutionschefen, men vidnet bemærker herved, at man både fra militært og teknisk hold lagde afgørende vægt på opbygningen af minevåbnet. Man ville formentligt alligevel have taget værkstedet i brug”.
En hurtig oprustning kom altså i første række. Alt andet – også sikkerheden – måtte vige for at opnå målet om et stærkt søminevåben.
Finansieret via Crowdfunding
Omkostningerne til den nye udgave af bogen Holmenkatastrofen, der første gang blev udgivet i 2008, er dækket via en indsamling på Crowdfundingplatformen Kickstarter. En af bidragyderne er en borger i København, der ønsker at fremme brandsikkerheden. Holmenkatastrofen er nemlig et skræmmeeksempel på, hvor galt det kan gå, hvis man tager for let på risikoen for brand. Han siger: ”Katastrofen på Holmen var den første af 3 voldsomme eksplosionsulykker i København efter 2. verdenskrig. Senere skete der uheld, som udløste eksplosion på Valby Gasværk 26. september 1964 og Dansk Sojakagefabrik på Islands Brygge 15. juli 1980. Disse fik lykkeligvis ikke de samme store personomkostninger. Manglende kendskab til disse 3 farlige begivenheder, og at der i dag udvises stor “glemsomhed” i København, er en af bevæggrundene til, at der er modtaget støtte til genudgivelsen”.
I den nye udgave er der foretaget justeringer af den oprindelige udgave fra 2008 og der er blandt andet tilføjet flere oplysninger om Falcks rolle på katastrofenatten, hvor tre Falckreddere var blandt de omkomne.
Bogen er på 96 sider og den vejledende pris 179,- Den er udgivet på Forlaget Ritmester, der er forfatterens eget forlag. Læs mere om bogen her.