Mit foredrag om Holmenkatastrofen den 23. november 1951 for historieklubben på Amager var helt udsolgt. Det var en god aften med en god og levende dialog med publikum.
Af Sune Wadskjær Nielsen
“Det er jo udsolgt,” skrev en af mine venner i en Messenger-besked i søndags. Han havde forsøgt at få billet til foredraget om Holmenkatastrofen i Kvarterhuset på Amagerbro i torsdags. Jeg var lidt overrasket. Så stor interesse havde jeg ikke ventet.
Fire videoklip
Jeg har haft bopæl på Amager i 18 år, inden jeg flyttede til Hedehusene, så det voldte mig ingen problemer at finde Sundby Bibliotek. Da jeg ankom til lokalet på første sal, gik der nogle minutter med at sikre mig, at teknikken var i orden. Ud over en PowerPoint-præsentation var min plan at vise fire korte videoklip. Heldigvis var der god lyd, så tilhørerne tydeligt kunne høre speakerstemmen fra ugerevyerne i 1950’erne. Der var dog tid til en kort snak med en gammel ven, som jeg har boet på kollegium med på Sundbyvestervej. Også min fætter var med til foredraget.
Et af videoklippene var en ugerevy, der viste en brandøvelse på Nyholm.Jeg afspillede et videoklip produceret af Forsvarets Mediecenter, hvor Jørgen Strange Lorenzen (1925-2018), som har bidraget meget til bogen, medvirkede.
Mit foredrag om Holmenkatastrofen er bygget op som en slags nedtælling til katastrofen – begyndende med afskaffelsen af Holmens egen brandtjeneste i 1946 frem til, hvad der skete få minutter inden eksplosionen, der kostede 16 mennesker livet, da 11 søminer detonerede efter en kortvarig brand.
Engageret publikum
Mange af tilskuerne havde selv haft oplevelser i forbindelse med katastrofen eller kendte nogen, som havde oplevet den, selvom det i år er 75 år siden, katastrofen skete. En var i familie med en auditørassistent, en anden havde været på arbejde på Holmen dagen efter katastrofen, og en tredje havde arbejdet med en skønlitterær bog om Holmenkatastrofen. Det gør det mere spændende som foredragsholder, når publikum har så meget viden at byde ind med. Arrangørerne mente også, at det gode fremmøde hænger sammen med, at det var et lokalhistorisk emne.
Da foredraget var forbi, kunne de interesserede købe bogen om Holmenkatastrofen. Desuden havde jeg medbragt eksemplarer af min anden bog, Rædselstiden. Næste gang må jeg huske en kuglepen, når jeg skal signere. Heldigvis kunne jeg låne en af Sundby Bibliotek.
Torsdag den 15. januar klokken 19.00 holder jeg foredrag i Kvarterhuset på Sundby Bibliotek om Holmenkatastrofen, der fandt sted den 23. november 1951.
Af Sune Wadskjær Nielsen
Om natten den 23. november 1951 blev mange vinduer på Amager knust. Det skyldtes en kæmpe eksplosion på det militære område på Holmen, som på tragisk vis kostede 16 mennesker livet. I 2026 er det 75 år siden.
Derfor er det også et relevant emne for historieklubben på Amager, som står for arrangementet den 15. januar. Foredraget fortæller om forholdene på Holmen i årene, dagene og timerne, indtil den frygtelige ulykke fandt sted. Desuden vil jeg vise enkelte videoklip fra dengang og komme ind på mulige årsager til eksplosionen.
Praktisk information:
Sted: Sundby Bibliotek, Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 2300 København S
Tid: Klokken 19.00–21.00
Pris: Deltagelse koster 50 kr.
Om foredragsholderen: Min baggrund for at holde foredrag om Holmenkatastrofen er, at jeg har udgivet en bog om emnet. Der vil efter foredraget være mulighed for at købe bogen. Læs mere om den her: Holmenkatastrofen – Forlaget Ritmester
I denne uge har jeg holdt foredrag på Hotel Fortunen i Kgs. Lyngby for de lokale Rotary foreninger. Emnet var Holmenkatastrofen 23. november 1951, som ligesom nutiden foregik i en periode med stor usikkerhed.
Af Sune Wadskjær Nielsen
En af Rotary medlemmerne ringer med en klokke som tegn på, at mødet skal gå i gang. Under spisningen har jeg overvejet, hvordan jeg skal afkorte min planlagte foredrag. 45 minutter inklusiv spørgsmål er lidt mindre end jeg havde regnet med. Det lykkes dog fint at holde tiden. Jeg har efterhånden holdt foredrag om Holmenkatastrofen en del gange og ved, hvad der er vigtigst at få med.
Et wake up call
Til sidst drager jeg nogle paralleller til nutiden. Det kommunistiske kup i Tjekkoslovakiet i 1948 var et wake up call for datidens politikere, som i hast begyndte at søge nye alliancepartnere og indkøbe nyt materiel – bl.a. masser af søminer. Under den hektiske oprustning blev sikkerheden ikke prioriteret ordentligt og det førte til, at Københavns Brandvæsen blev tilkaldt til at slukke en meget farlig brand om aftenen 23. november 1951. På samme måde er tiden, vi nu lever i, præget af adskillige ildevarslende wake up calls: Ruslands invasion af Ukraine, genvalget af Donald Trump i USA og senest Ruslands hybride krigsførsel mod Danmark og vores allierede. Det har ligesom dengang givet anledning til en hektisk oprustning. Også søminevåbnet er påny blevet aktuelt.
16 mennesker mistede livet 23. november 1951, fordi branden udløste en voldsom mineeksplosion. Generelt var indsatsen for at opbygge et stærkere forsvar og finde stærke alliancepartnere dog ikke forgæves. Danmark måtte gennemgå nogle år med stor usikkerhed, men undgik Tjekkoslovakiets skæbne og kom ikke under sovjetisk dominans eller blev nødt til at udkæmpe en eksistenskamp, som Ukraine gør det nu. Forhåbentlig klarer vi skærene igen. Det er vigtigt at huske, hvad der er på spil.
Der var mødt omkring 30 personer op til mødet. Rotary er et internationalt netvæk med lokale klubber i Danmark, der bl.a. beskæftiger sig med velgørenhed og arbejder for fred og international forståelse. Læs mere om Rotary Danmark her.
Den 9. november deltager jeg i historiens dag på Sønderborg slot. Dagens tema er Første Verdenskrig.
Af Sune Wadskjær Nielsen
I anledning af Første Verdenskrigs afslutning afholder Museum Sønderjylland historiens dag på Sønderborg slot lørdag 9. november. Jeg er inviteret med, fordi jeg som frivillig har bidraget til websitet www.denstorekrig.dk. Museet stiller et bord til rådighed til mig og andre udstillere og herfra vil jeg sælge bøger. Der vil være mulighed for at købe følgende bøger:
Hvis man kommer til historiens dag venter der store oplevelser. Man kan se udstillingen om sønderjyder, der deltog i Første Verdenskrig, høre interessante foredrag og se reentactmentgruppen “westfront 1916” optræde med historiske uniformer og våben. Jeg håber vi ses til historiens dag.
I slutningen af krigen kunne sønderjyder i tysk tjeneste risikere at møde dette monstrum – en britisk kampvogn. Det er en af de ting, som du kan se i udstillingen om Første Verdenskrig. Foto: Sune Wadskjær Nielsen.
Onsdag 8. maj hørte de fremmødte hos Dansk Militærhistorisk Selskab om den tragiske eksplosionsulykke på Quintus – Holmenkatastrofen – som skete 23. november 1951.
Af Sune Wadskjær Nielsen
Omkring 20-25 deltagere fra Chakoten – Dansk Militærhistorisk Selskab var mødt op på Rødovregaard, for at høre mit foredrag om Holmenkatastrofen, som jeg i 2008 udgav en bog om. Flere sagde inden jeg gik i gang, at det var emne, som de intet vidste om og så frem til at lære mere om. Tekniske problemer er enhver foredragsholders skræk, men det var jeg heldigvis forskånet for, da alt spillede, som det skulle, så det var muligt at afspille nogle korte videoklip.
En af årsagerne til katastrofen 23. november 1951 var, at Søværnets havde svært ved at finde egnede bygninger til armering af søminer. Foto: Simon Papousek.
Foredraget var bygget kronologisk op, som en slags nedtælling til eksplosionen, der kostede 16 mennesker livet. Først gennemgik jeg nogle at de fatale beslutninger, som førte til, at det gik så galt om aftenen 23. november 1951. At Holmen gjorde sig helt afhængig af assistance fra Københavns Brandvæsen i tilfælde af brand, at der blev arbejdet med miner i en dårlig brandsikret og kakkelovnsopvarmet træbygning, at arbejdet med søminer skulle forceres pga. den anspændte sikkerhedspolitiske situation og at kun ganske få kendte til risikoen for at trotyl kunne eksplodere efter en kortvarig brand. Herefter skildrede jeg hændelserne om aftenen indtil eksplosionen, hvor redningsmandskabet fra Københavns Brandvæsen og Falck på tragisk vis ikke blev advaret om eksplosionsfaren fra de 11 søminer i den brændende bygning.
Foredraget foregik på en almindelig foreningsaften i Militærhistorisk Selskab. Foto: Hans Wadskjær Nielsen
Afslutningsvis kom jeg ind på årsagerne til katastrofen og drog nogle paralleller til situationen i dag, hvor Forsvaret også er i gang med en hektisk oprustning pga. en anspændt situation i Europa. Efterfølgende var der en del spørgsmål og forundrede kommentarer over hvordan sådan noget kunne ske. Hvordan man kunne finde på at arbejde med sprængstoffer i en kakkelovnsfyret træbygning. Der var også mulighed for at købe eksemplarer af min bog Holmenkatastrofen og mine andre bøger.
Det var en hyggelig aften og en stor tak til formanden og de andre fremmødte fra bestyrelsen, som sikrede at teknikken, virkede som den skulle.
Er du også interesseret i et foredrag, så læs mere her.
Onsdag den 8. maj klokken 19.30 holder jeg foredrag om Holmenkatastrofen for medlemmer af Chakoten – Dansk Militærhistorisk Selskab – på Rødovregaard.
Af Sune Wadskjær Nielsen
Emnet for foredraget er den tragiske hændelse 23. november 1951, hvor 11 søminer eksploderede efter en kortvarig brand i et armeringsværksted på Holmen i København. Desværre blev Københavns Brandvæsen ikke advaret om eksplosionsfaren og derfor var slukningsarbejdet i fuld gang, da minerne pludselig detonerede. 11 brandmænd, 3 Falck-reddere og 2 ansatte i Søværnet blev dræbt.
Forsvarets situation dengang rummer mange paralleller til i dag. Den sikkerhedspolitiske situation var faretruende og Forsvaret skulle i gang med en hektisk oprustning, som skabte udfordringer pga. manglende økonomi og dårlige faciliteter. Søminen var et af de vigtigste våben dengang og derfor højt prioriteret i den amerikanske våbenhjælp til Danmark.
Jeg vil i foredraget gennemgå årene, timerne og minutterne op til katastrofen og vise nogle relevante videoklip fra den tid. Der vil også være mulighed for at købe et signeret eksemplar af bogen Holmenkatastrofen, som jeg genudgav i 2022. Jeg medbringer desuden eksemplarer af mine andre bøger – Rædselstiden, Det danske rytteri og Sønderjyden Johannes Christensen.
I dag er det 15 år siden, at jeg holdt releaseparty i anledningen af udgivelsen af bogen Holmenkatastrofen. Her kan du læse talen, som jeg holdt for de fremmødte i Forsvarets Mediecenters studie på Arsenaløen.
Nu vil jeg fortælle historien om, hvordan den her bog blev til. Det er en historie præget af uheld, hårdt arbejde og offervilje. Det hele begyndte i 2003 som en slags appelsin i min turban. Oprindeligt var det slet ikke min ide at skrive bogen. Jeg fik en henvendelse fra et forlag, der spurgte, om jeg ville være ghost-writer for Jørgen Strange Lorenzen til en bog om Holmekatastrofen. Det sagde jeg ja til uden meget betænkningstid. Jeg ville gerne være forfatter.
Jørgen Strange Lorenzen til bogreceptionen (til venstre). Han var på dette tidspunkt 83 år.
Det var dog ikke helt tilfældigt, at det blev mig. Jeg kendte allerede lidt til Holmenkatastrofen. Første gang, jeg hørte om Holmenkatastrofen, var i 2002, hvor jeg arbejdede som skribent på FOV Nyhedsbrev. Et udmærket, men lidt tarveligt udseende blad. Jeg var på et minedepot et sted i Sydsjælland. Nærmere kan jeg ikke komme det. Det er vist stadig fortroligt, hvor minedepoterne befinder sig. Lederen af depotet sagde, at det var på grund af Holmenkatstrofen, at depotet lå så afsides inde i en skov. ”Holmenkatastrofen”, det lød spændende. Så skrev jeg en artikel i FOV Nyhedsbrev om Holmenkatastrofen. Snart efter havde jeg Jørgen Strange Lorenzen i røret. Jeg var kommet til at skrive, at eksplosionen fandt sted 23. oktober og ikke 23. november – den rigtige dato. Det gjorde Jørgen mig opmærksom på, og vi fik en længere snak om Holmenkatastrofen. Det var så på grund af den artikel, at Jørgen og forlaget tænkte på mig.
Receptionen blev afholdt i Forsvarets Mediecenters studium, hvilket lå i en af bygningerne omkring Kuglegården.
Så gik det hele slag i slag. Jeg, Jørgen, Søren Nørby, der er redaktør på bogen, havde et møde med forlæggeren, hvor vi aftalte, hvilke afsnit der skulle være i bogen. Vi gik i gang med stor entusiasme og offervilje. Det er Søren Nørby, vores billedredaktør, et eksempel på. En af bogens hovedpersoner var auditøren Gert Pürschel, der skulle undersøge katastrofen. Ham havde vi ingen billeder af, men det stopper ikke Søren. Han indleder simpelthen et forhold til auditørens barnebarn og skaffer på den måde et billede. Nu er de så også blevet gift.
Søren Nørby til højre. Til venstre daværende forsvarschef general Hans Jesper Helsø. Billedet er taget i forbindelse med 60-året for flådens sænkning 29. august 1943, som Søren havde udgivet en bog om. Fotograf: Leif Ernst, FKO.
Omkring 1. januar 2004 havde jeg og Jørgen Strange Lorenzen udarbejdet et manuskript. Så meget af bogen er skrevet for 4½ år siden. Jeg fortalte vidt og bredt, at jeg skulle være forfatter. Karsten Skjold Petersen, museumsinspektør fra Tøjhusmuseet, spurgte mig, hvordan jeg havde fået kringlet den. Han syntes, det var svært at få udgivet historiebøger. Det var ikke noget problem, sagde jeg. Jeg havde et forlag i ryggen. Troede jeg. For i begyndelsen af 2004 fortalte Søren Nørby, at forlaget havde økonomiske problemer og alligevel ikke ville udgive bogen. Det var en streg i regningen. Den 3. november 2004 kunne vi så se Holmenkatastrofen gentage sig i Seest ved Kolding. Heldigvis uden det samme store tab af menneskeliv. Vi var skuffede over, at bogen ikke var kommet ud, før det skete. Jørgen meldte også fra. Han havde ikke længere energi til at arbejde med manuskriptet.
Det så sort ud for min bog. Jeg kontaktede et andet forlag, som gerne ville udgive bogen, hvis der blev foretaget nogle justeringer. Endnu en gang satte jeg mig til computeren og reviderede manuskriptet. Igen blev jeg ramt af uheld. Min kontakt på forlaget gik nemlig på barsel og sagde efterfølgende sin stilling op. Da hans afløser forlangte en ny revision af manuskriptet, mistede jeg tålmodigheden og droppede samarbejdet med forlaget.
Igen så det ud til, at manuskriptet om Holmenkatastrofen, skulle forblive i skrivebordsskuffen, men så kom Københavns Brandvæsen, som jo har reddet mange mennesker i tidernes løb, på banen og reddede min bog. De ville støtte udgivelsen økonomisk. Det var afgørende. Snart efter lykkedes det også at få Falck og Forsvarets Mediecenter med på vognen. Og det er så derfor, vi står her i dag.
Jeg taler med repræsentanter fra Københavns brandvæsen og Falck til bogreceptionen.
Det har været en hård fødsel, men det har jeg også lært en masse af. Erfaringer jeg kan bruge, når jeg skal skrive min næste bog. Jeg er glad for, at det er lykkedes os at få denne forfærdelige ulykke hevet ud af historiens glemsel.
Ny udgave i 2022
I 2019 solgte jeg de sidste bøger fra Holmenkatastrofens 1. oplag i forbindelse med et foredrag på Københavns Brandmuseum. I 2022 udkom bogen i et nyt oplag, hvor der også var foretaget nogle justeringer af den oprindelige udgave. Bl.a. var der tilføjet flere oplysninger om de tre faldne Falckreddere. Læs mere om den nye udgave her.
Genudgivelsen af bogen Holmenkatastrofen har fået opmærksomhed flere steder. Den nye udgave er omtalt i det nyeste nummer af Chakoten og også lokalavisen AmagerLiv har haft en artikel om bogen.
Det nye nummer af Chakoten (Dansk militærhistorisk selskab) er lige udkommet og på side 9 er der en hel side om Holmenkatastrofen.
Den 30. oktober bragte lokalavisen på AmagerLiv en større omtale af genudgivelsen af Holmenkatastrofen med overskriften “Holmenkatastrofen var værre en krigen: Miner eksploderede og dræbte 11 redningsfolk”. Læs artiklen her.
Naturligt nok har der også været interesse for genudgivelsen på Christianshavn, som dengang var nabo til Flådestation København på Holmen og havde sin egen brandstation.
Holmenkatastrofen blev udgivet første gang i 2008 og er kommet i et nyt oplag og en lettere justeret udgave i oktober.
Nu er bogen om Holmenkatastrofen 23. november 1951 udkommet i en ny udgave. Her døde 11 brandmænd, 3 falckreddere og to ansatte fra Søværnet, da 11 søminer i et brændende værksted pludselig eksploderede. Søværnet var på det tidspunkt i gang med en hektisk oprustning og var gået kompromis med sikkerheden.
Af Sune Wadskjær Nielsen
”Jeg blev slynget højt op i luften og ned i jorden igen. Det var ikke nogen behagelig fornemmelse, men jeg var hele tiden ved bevidsthed, selv om jeg var frygtelig fortumlet og fuldkommen døv af det forfærdelige brag. Det var jo, som om alle helvedes onde ånder var sluppet løs. Jeg stod i nærheden af brandinspektør Mønsted og hvorfor jeg ikke blev slået ihjel, ved jeg ikke”, sådan beskriver en brandmanden Kaj Tejl fra København den voldsomme eksplosion 23. november 1951, som var en af de mest dramatiske begivenheder i Danmark under Den Kolde Krig.
Tiden omkring Holmenkatastrofen var en af Den Kolde Krigs mest usikre perioder. I 1948 sendte det chokbølger igennem Danmark, da kommunisterne tog magten ved et kup i Tjekkoslovakiet og landet skiftede fra at være neutralt til at slutte op om det stalinistiske Sovjetunionen. Situationen kan minde om nutiden, hvor Putins brutale og uprovokerede angreb på Ukraine også har skabt stor frygt i Danmark og andre europæiske lande og har fået politikere til at prioritere forsvar og sikkerhed højere. Danmark underskrev 4. april 1949 Atlantpagten og blev dermed et NATO-land og satte gang i en forceret oprustning, for Forsvaret var i en meget ringe forfatning – faktisk dårligere end det havde været 9. april 1940. Søminen var et billigt og effektivt våben, som Søværnet satsede meget på. Efter Holmenkatastrofen sagde viceadmiral Vedel – chefen for Søværnet – om det brandfarlige værksted, hvor søminerne var eksploderet: ”Hvis Søminevæsenet havde gjort opmærksom på, at der var en ekstraordinær risiko, ville man have set nærmere på sagen og drøftet den med institutionschefen, men vidnet bemærker herved, at man både fra militært og teknisk hold lagde afgørende vægt på opbygningen af minevåbnet. Man ville formentligt alligevel have taget værkstedet i brug”.
En hurtig oprustning kom altså i første række. Alt andet – også sikkerheden – måtte vige for at opnå målet om et stærkt søminevåben.
Finansieret via Crowdfunding
Omkostningerne til den nye udgave af bogen Holmenkatastrofen, der første gang blev udgivet i 2008, er dækket via en indsamling på Crowdfundingplatformen Kickstarter. En af bidragyderne er en borger i København, der ønsker at fremme brandsikkerheden. Holmenkatastrofen er nemlig et skræmmeeksempel på, hvor galt det kan gå, hvis man tager for let på risikoen for brand. Han siger: ”Katastrofen på Holmen var den første af 3 voldsomme eksplosionsulykker i København efter 2. verdenskrig. Senere skete der uheld, som udløste eksplosion på Valby Gasværk 26. september 1964 og Dansk Sojakagefabrik på Islands Brygge 15. juli 1980. Disse fik lykkeligvis ikke de samme store personomkostninger. Manglende kendskab til disse 3 farlige begivenheder, og at der i dag udvises stor “glemsomhed” i København, er en af bevæggrundene til, at der er modtaget støtte til genudgivelsen”.
Jeg holder for første gang et eksemplar af den nye udgave af Holmenkatastrofen i hånden. Foto: Cai Ayden Nielsen.
I den nye udgave er der foretaget justeringer af den oprindelige udgave fra 2008 og der er blandt andet tilføjet flere oplysninger om Falcks rolle på katastrofenatten, hvor tre Falckreddere var blandt de omkomne.
Bogen er på 96 sider og den vejledende pris 179,- Den er udgivet på Forlaget Ritmester, der er forfatterens eget forlag. Læs mere om bogen her.
Indsamlingen til genudgivelsen af bogen Holmenkatastrofen har nået sin målsætning på 11.000. Det betyder, at der i løbet af 2022 vil udkomme en ny udgave af bogen Holmenkatastrofen.
Af Sune Wadskjær Nielsen
Så lykkedes det, at komme op over 11.000 kroner, som er mit budget for at få genudgivet Holmenkatastrofen. Tusind tak for hjælpen til dem, som har støttet projektet.
I løbet af juli vil jeg i samarbejde med grafikeren Bjarne foretage de justeringer, der skal laves i 2. udgaven. Herefter skal jeg have lavet en aftale med trykkeriet om at få Holmenkatastrofen trykt i et nyt oplag.
Jeg har ikke nogen detaljeret tidsplan for de næste skridt, men holder jer opdateret her og via Kickstarter.
