Et af formålene med bogen Holmenkatastrofen er at understrege, at man skal være ekstra omhyggelig, når man har med store mængder af sprængstoffer og ammunition at gøre, da ulykker i den type arbejde kan have meget voldsomme konsekvenser.
Af Sune Wadskjær Nielsen
I slutningen af bogen Holmenkatastrofen reflekterer pensioneret orlogskaptajn Jørgen Strange Lorenzen over, hvad man kan lære af den fatale eksplosion 23. november 1951. Han var ansat i Søminevæsenet den gang og hjalp mig i mit arbejde med bogen. Nu er jeg ved at få Holmenkatastrofen udgivet i et nyt oplag ved hjælp af crowdfunding. Det er indtil nu lykkes, at indsamle næsten 80% af målsætningen på 11.000. Læs mere her.
Personligt lærte Jørgen Strange Lorenzen, at man når man opdagede en sikkerhedsrisiko, skulle udtrykke sig klart og ikke “pakke tingene ind” for at undgå, at kolleger blev såret eller tog en advarsel ilde op. Det lykkedes ham flere gange at eliminere forskellige former risikomomenter, der kunne have medført ulykker. Bl.a. fik han opklaret, at en bestemt sending miner fra USA indeholdt dårligt og mere farligt sprængstof, hvilket resulterede i at alle disse miner blev destrueret. Han fik også ændret sprængstoftransporters rute gennem København og fik dermed minimeret de eventuelle skader i tilfælde af en eksplosion.
Han var dog ikke naiv og kendte “den menneskelige faktor” godt nok til at vide, at vi ikke har set den sidste eksplosionsulykke. “Der vil komme en ny ulykke”, forudså han. Han har desværre fået ret. I Forsvaret fik vi den tragiske ulykke i Kabul i 2002 og siden har flere voldsomme eksplosioner ramt både Danmark og andre steder i verden.
Her er videoklip fra tre katastrofer, jeg har bemærket.
Seest 2004
Seestkatastrofen den 3. november 2004 skete, mens arbejdet med bogen Holmenkatastrofen stadig var i gang. En brand brød ud på N.P. Johnsens fyrværkerifabrik, da nogle medarbejdere tabte en kasse med fyrværkeri. Herefter gik der ild i en fyrværkericontainer, som desværre eksploderede, da Brandvæsenet ankom, og en brandmand mistede livet. Branden antændte resten af fabrikken og brandvæsenet trak sig tilbage, for at undgå flere tab, så længe der var eksplosionsfare. Politiet evakuerede beboerne i det nærliggende villaområde. Det betød, at der ikke var yderligere dræbte og sårede, men mange materielle skader, da hele fyrværkerifabrikken eksploderede 17.45.
Gerdec 2008
Bogen om Holmenkastrofen blev udgivet 7. marts 2008. Bare en uge efter skete en ny meget voldsom eksplosionsulykke i Gerdec i Albanien. Her var et amerikansk firma, der var specialiseret i ammunitionsrydning, i færd med sammen med lokale myndigheder, at uskadeliggøre 400 tons forældet ammunition. Det skulle ske ved en række mindre kontrollerede eksplosioner, men en tilfældig opstået brand fik processen til at løbe løbsk, så en stor andel af ammunitionen røg i luften på en gang klokken 12.00 15. marts 2008.
26 mennesker blev dræbt og over 300 sårede. En lang række menneskelige fejl ledte til katastrofen.
Beirut 2020
For to år siden – 4. august 2020 – eksploderede 2750 tons tons ammoniumnitat (sprængfarlig gødning) i Beirut i Libanon og lagde mange boligkvarterer øde. 150 mennesker døde og 5000 blev såret, som følge af den dommedagsagtige eksplosion.
Senere viste det sig, at den sprængfarlige gødning havde ligget opmagasineret på havnen siden 2013. Libanons myndigheder havde ignoreret talrige advarsler om faren for en katastrofe. Efter voldsomme protester måtte Libanons regering gå af 10. august.
Som man kan se af disse eksempler havde Jørgen Strange Lorenzen god grund til at advare om skødesløshed i omgang med sprængstoffer og andre ting, der let kan eksplodere.
