Skip to content

Tag: Ferdinand von Schill

I Ferdinand von Schills fodspor

I min sommerferie har jeg været på en researchtur i Mecklenburg-Vorpommern i Tyskland for at se nogle af de steder, hvor de afgørende begivenheder fandt sted under Ferdinand von Schills togt gennem forskellige tyske stater. Dette felttog er emnet for min næste bog.

Af Sune Wadskjær Nielsen

Når man skal gøre fortiden levende i en bog, er det en fordel at have set de historiske valpladser i virkeligheden, selv om meget er forandret siden 1809.

Da jeg havde 3-4 dage til rådighed, valgte jeg at besøge den lille fæstning Dömitz og Stralsund, hvor den afgørende kamp fandt sted.

Schills indrykken i Mecklenburg

15. maj 1809 overraskede nogle af Schills soldater kommandanten for den lille mecklenburgske fæstning Dömitz og gjorde sig herefter til herrer over stedet, som kun havde en ubetydelig garnison. Den preussiske officer major Ferdinand von Schill var på eget initiativ 4. maj marcheret ind i Westfalen med sit husarregiment for at støtte Østrig i krigen mod Frankrig, selvom Preussen var neutral i denne konflikt, der kaldes 5. koalitionskrig. Efter forgæves at have forsøgt at kalde befolkningen til oprør i det franskdominerede Westfalen overskred hans omkring 1000-1500 mand grænsen til Mecklenburg.

Dömitz ved Elben
Fæstningen Dömitz ligger lige ved den tidligere grænse mellem Vesttyskland og DDR. I baggrunden ses Elben, der løber igennem Hamborg og munder ud i Nordsøen.

Fæstningen Dömitz er lidt forfalden, men relativ velbevaret og der er fra de lave bastioner udsigt til floden Elben. Formålet med anlægget har været at bevogte og kontrollere overgangen over Elben. Schills oprindelige ide var, at Dömitz skulle være en stærk operationsbase for de videre operationer, men han opgav hurtigt denne tanke. I stedet blev officeren Karl von Francois efterladt i fæstningen med en bagtrop, der skulle opholde fjenden, mens Schill trak sig længere nordpå mod Østersøkysten. 24. maj var der kampe ved fæstningen, da hollandske og westfalske styrker truede med at storme og skød dele af byen i brand. Karl von Francois trak sig tilbage og opgav Dömitz.

Læs mere om fæstningen Dömitz her.

Porten til fæstningen Dömitz, der blev anlagt i 1500-tallet.
Porten til fæstningen Dömitz, der blev anlagt i 1500-tallet.

Alarmklokkerne ringede i Danmark

De schillske styrkers overfald på Mecklenburg var også med til at trække Danmark ind i operationerne for at tilintetgøre det Schillske korps. Danmark var på dette tidspunkt allieret med Napoleons Frankrig, men ikke forpligtet til at hjælpe Frankrig i 5. koalitionskrig. Schills aktiviteter bragte ham på kant med danske interesser, så Danmark alligevel måtte reagere. Danske artillerister var i færd med at arrangere en meget vigtig transport af 50 tons krudt fra Stralsund til Holsten, som skulle foregå over land gennem Mecklenburg, men måtte aflyses i sidste øjeblik. Nogle af artilleristerne faldt efterfølgende i fangenskab hos Schill. Desuden beordrede Kong Frederik d. VI danske soldater til at samles ved Holstens grænse for at kunne forsvare hertugdømmerne og de fransk besatte hansestæder Hamborg og Lübeck mod Schill, som ved indtagelsen af Dömitz var kommet betænkeligt tæt på Danmark. Disse soldater endte med sammen med hollandske styrker at storme Stralsund 31. maj og nedkæmpe Schills korps. En dansk husar dræbte Schill.

Interessante fund i Stralsund

I Stralsund besøgte lokalarkivet og fik kopier af tre interessante vidneudsagn fra kamphandlingerne. Der var bl.a. et brev fra en Ridende Jæger fra Schills regiment skrevet til hans far 7. juni 1809 – få dage efter slaget. Jeg så også stederne, hvor de tre byporte – Knieperporten, Tribseerporten og Frankenporten – lå. De havde stor betydning, da det var her de dansk-hollandske soldater kunne trænge ind i Stralsund og hvor de schillske styrker kunne komme ud. Alter Markt, hvor Schill ifølge mange kilder faldt, besøgte jeg samt mange andre relevante steder i byen, som dengang var en del af det franskbesatte Svensk Pommern.

Her er jeg ude foran lokalarkivet i Stralsund.

Jeg håber, at det vil gøre min bog bedre, at jeg har set disse steder i virkeligheden. Som rejsekammerater på turen havde jeg min søn og min far.

Sjællandske Sortkrudtskytter hørte om Ferdinand von Schills sidste kamp

Slaget ved Stralsund 31. maj 1809 var emnet for mit foredrag for Sjællandske Sortkrudtskytter søndag 22. januar i Slagelse.

Af Sune Wadskjær Nielsen

Dansk-hollandsk militært samarbejde er mest kendt fra 1600-tallets krige med svenskerne, men i maj 1809 gik de gamle våbenfæller sammen om at eliminere en styrke af tyske oprørere, der havde forskanset sig i Stralsund under den preussiske major von Schills ledelse. Både Danmark og Holland var dengang forbundsfæller med Frankrig og da Napoleons hære var bundet af hårde kampe i Østrig og Spanien, var det op Frankrigs allierede at tage sig af Ferdinand von Schill. Den franske general Gratien og danske generalmajor Johannes von Ewald slog effektivt det tyske oprør ned ved at storme Stralsund 31. maj 1809 med 5000 soldater og Ferdinand von Schill omkom efter et sabelhug fra en dansk husar.

Ferdinand Schills død under slaget ved Stralsund 31. maj 1809 er kunstneres yndlingsmotiv fra slaget.

Omkring 30 medlemmer af Sjællandske Sortkrudtskytter hørte mit foredrag, der foregik i et mødelokale ved Odin Engineering i Slagelse. Flere af deltagerne havde besøgt Stralsund i Tyskland, der dengang var en del af Svensk Pommern, hvilket jeg endnu har til gode. Der var flere spørgsmål om major Ferdinand von Schills død og jeg forklarede, at de danske rapporter skrevet umiddelbart efter slaget ret entydigt peger på husaren Jaspar Krohn fra 6. Husareskadron som Schills banemand. Jeg anser disse kilder for mere troværdige end beretningerne fra de tyske deltagere i slaget, som er nedfældet mange år efter slaget fandt sted.

Til sortkrudtskytternes vintermøde var der også mange, der havde medbragt gamle våben.

Sjællandske Sortkrudtskytter har stor erfaring med at håndtere våben fra 1800-tallet og formanden skyder bl.a. med tapriffel og jægerriffel. Efter foredraget solgte jeg både eksemplarer af Rædselstiden, Det danske rytteri og Holmenkatastrofen. Min bog om Ferdinand von Schill findes ikke endnu. Det er et fremtidigt bogprojekt, hvor jeg er i researchfasen nu.

Foredrag om den danske sejr over Ferdinands von Schills soldater

Søndag 22. januar holder jeg foredrag for Sjællanske Sortkrudtskytter i Slagelse om slaget ved Stralsund 31. maj 1809, hvor en dansk-hollandsk styrke besejrede preusserens Ferdinand von Schills soldater, der havde forsøgt at rejse en opstand i den franskdominerede tyske stat Westphalen.

Af Sune Wadskjær Nielsen

Mit næste bogprojekt drejer sig om den preussiske officer major Ferdinand von Schills felttog, der endte med, at han blev dræbt i slaget ved Stralsund 31. maj 1809 af en dansk husar. Det er baggrunden for at jeg holder foredrag om dette emne ved Sjællanske Sortkrudtskytters vintermøde søndag 22. januar i Slagelse. Stralsund er en tysk by ved Østersøen, men dengang hed området Svensk Pommern.

Min plan er at skrive en bog efter samme koncept som Rædselstiden, hvor jeg følger en række personer involveret i begivenhederne – både venner og fjender. Den vil som Rædselstiden være en dag-til-dag skildring af Ferdinand von Schills mislykkede felttog, der varede fra 28. april til 31. maj 1809. Alt vil ligesom i Rædselstiden være dokumentet i kilder.

Foredraget foregår i i Odin Maskinfabriks mødelokaler i Slagelse (Odin Engineering, Elmedalsvej 6, 4200 Slagelse). Mødet begynder klokken 13.00 og foredraget ved 14-tiden. Mødet er primært for medlemmer af Sjællanske Sortkrudtskytter.