Tag: foredrag

Fuldt hus til foredrag på Amager

Published by sune on 17. januar 2026

Mit foredrag om Holmenkatastrofen den 23. november 1951 for historieklubben på Amager var helt udsolgt. Det var en god aften med en god og levende dialog med publikum.

Af Sune Wadskjær Nielsen

“Det er jo udsolgt,” skrev en af mine venner i en Messenger-besked i søndags. Han havde forsøgt at få billet til foredraget om Holmenkatastrofen i Kvarterhuset på Amagerbro i torsdags. Jeg var lidt overrasket. Så stor interesse havde jeg ikke ventet.

Fire videoklip

Jeg har haft bopæl på Amager i 18 år, inden jeg flyttede til Hedehusene, så det voldte mig ingen problemer at finde Sundby Bibliotek. Da jeg ankom til lokalet på første sal, gik der nogle minutter med at sikre mig, at teknikken var i orden. Ud over en PowerPoint-præsentation var min plan at vise fire korte videoklip. Heldigvis var der god lyd, så tilhørerne tydeligt kunne høre speakerstemmen fra ugerevyerne i 1950’erne. Der var dog tid til en kort snak med en gammel ven, som jeg har boet på kollegium med på Sundbyvestervej. Også min fætter var med til foredraget.

Et af videoklippene var en ugerevy, der viste en brandøvelse på Nyholm.

Jeg afspillede et videoklip produceret af Forsvarets Mediecenter, hvor Jørgen Strange Lorenzen (1925-2018), som har bidraget meget til bogen, medvirkede.

Mit foredrag om Holmenkatastrofen er bygget op som en slags nedtælling til katastrofen – begyndende med afskaffelsen af Holmens egen brandtjeneste i 1946 frem til, hvad der skete få minutter inden eksplosionen, der kostede 16 mennesker livet, da 11 søminer detonerede efter en kortvarig brand.

Engageret publikum

Mange af tilskuerne havde selv haft oplevelser i forbindelse med katastrofen eller kendte nogen, som havde oplevet den, selvom det i år er 75 år siden, katastrofen skete. En var i familie med en auditørassistent, en anden havde været på arbejde på Holmen dagen efter katastrofen, og en tredje havde arbejdet med en skønlitterær bog om Holmenkatastrofen. Det gør det mere spændende som foredragsholder, når publikum har så meget viden at byde ind med. Arrangørerne mente også, at det gode fremmøde hænger sammen med, at det var et lokalhistorisk emne.

Da foredraget var forbi, kunne de interesserede købe bogen om Holmenkatastrofen. Desuden havde jeg medbragt eksemplarer af min anden bog, Rædselstiden. Næste gang må jeg huske en kuglepen, når jeg skal signere. Heldigvis kunne jeg låne en af Sundby Bibliotek.

Det var en god start på årets foredragssæson.

Foredrag om Holmenkatastrofen i historieklubben på Amager 15. januar

Foredrag om Holmenkatastrofen i historieklubben på Amager 15. januar

Published by sune on 5. januar 2026

Torsdag den 15. januar klokken 19.00 holder jeg foredrag i Kvarterhuset på Sundby Bibliotek om Holmenkatastrofen, der fandt sted den 23. november 1951.

Af Sune Wadskjær Nielsen

Om natten den 23. november 1951 blev mange vinduer på Amager knust. Det skyldtes en kæmpe eksplosion på det militære område på Holmen, som på tragisk vis kostede 16 mennesker livet. I 2026 er det 75 år siden.

Derfor er det også et relevant emne for historieklubben på Amager, som står for arrangementet den 15. januar. Foredraget fortæller om forholdene på Holmen i årene, dagene og timerne, indtil den frygtelige ulykke fandt sted. Desuden vil jeg vise enkelte videoklip fra dengang og komme ind på mulige årsager til eksplosionen.

Praktisk information:

Sted: Sundby Bibliotek, Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 2300 København S

Tid: Klokken 19.00–21.00

Pris: Deltagelse koster 50 kr.

Om foredragsholderen: Min baggrund for at holde foredrag om Holmenkatastrofen er, at jeg har udgivet en bog om emnet. Der vil efter foredraget være mulighed for at købe bogen. Læs mere om den her: Holmenkatastrofen – Forlaget Ritmester

Foredrag om Holmenkatastrofen for Nordsjællands Rotary medlemmer

Foredrag om Holmenkatastrofen for Nordsjællands Rotary medlemmer

Published by sune on 9. oktober 2025

I denne uge har jeg holdt foredrag på Hotel Fortunen i Kgs. Lyngby for de lokale Rotary foreninger. Emnet var Holmenkatastrofen 23. november 1951, som ligesom nutiden foregik i en periode med stor usikkerhed.

Af Sune Wadskjær Nielsen

En af Rotary medlemmerne ringer med en klokke som tegn på, at mødet skal gå i gang. Under spisningen har jeg overvejet, hvordan jeg skal afkorte min planlagte foredrag. 45 minutter inklusiv spørgsmål er lidt mindre end jeg havde regnet med. Det lykkes dog fint at holde tiden. Jeg har efterhånden holdt foredrag om Holmenkatastrofen en del gange og ved, hvad der er vigtigst at få med.

Et wake up call

Til sidst drager jeg nogle paralleller til nutiden. Det kommunistiske kup i Tjekkoslovakiet i 1948 var et wake up call for datidens politikere, som i hast begyndte at søge nye alliancepartnere og indkøbe nyt materiel – bl.a. masser af søminer. Under den hektiske oprustning blev sikkerheden ikke prioriteret ordentligt og det førte til, at Københavns Brandvæsen blev tilkaldt til at slukke en meget farlig brand om aftenen 23. november 1951. På samme måde er tiden, vi nu lever i, præget af adskillige ildevarslende wake up calls: Ruslands invasion af Ukraine, genvalget af Donald Trump i USA og senest Ruslands hybride krigsførsel mod Danmark og vores allierede. Det har ligesom dengang givet anledning til en hektisk oprustning. Også søminevåbnet er påny blevet aktuelt.

16 mennesker mistede livet 23. november 1951, fordi branden udløste en voldsom mineeksplosion. Generelt var indsatsen for at opbygge et stærkere forsvar og finde stærke alliancepartnere dog ikke forgæves. Danmark måtte gennemgå nogle år med stor usikkerhed, men undgik Tjekkoslovakiets skæbne og kom ikke under sovjetisk dominans eller blev nødt til at udkæmpe en eksistenskamp, som Ukraine gør det nu. Forhåbentlig klarer vi skærene igen. Det er vigtigt at huske, hvad der er på spil.

Næste år er det 75 år siden Holmenkatastrofen fandt sted. Læs mere om Holmenkatastrofen her.

Der var mødt omkring 30 personer op til mødet. Rotary er et internationalt netvæk med lokale klubber i Danmark, der bl.a. beskæftiger sig med velgørenhed og arbejder for fred og international forståelse. Læs mere om Rotary Danmark her.

Angreb over Kongeåen gjorde fjenden sårbar under de slesvigske krige

Foredrag ved Skamlingsbanken 19. februar 2025.

Angreb over Kongeåen gjorde fjenden sårbar under de slesvigske krige

Published by sune on 23. februar 2025

I mit foredrag med titlen “de slesvigske krige nord for Kongeåen” gennemgik jeg de tre felttog i 1848, 1849 og 1864, hvor der var kampe på den jyske halvø. Jeg holdt foredraget ved Skamlingsbanken og det havde omkring 100 tilhørere.

Af Sune Wadskjær Nielsen

Onsdag aften klokken 19.00 var over 100 historieinteresserede mødt frem for at høre mit foredrag om de krigshandlinger, der foregik nord for Kongeåen i treårskrigen 1848-51 og krigen i 1864. Foredraget var et bestillingsarbejde fra Historisk Samfund for Sønderjylland Haderslev Kreds, som stod for arrangementet i samarbejde med Hejls lokalhistoriske forening.

Jeg indledte foredraget med at komme ind på nogle af de krige i 1600-tallet, hvor fjenden trængte op i Jylland og Danmark led store nederlag. I udgangspunktet var det heller ikke meningen, at hæren skulle kæmpe nord for Kongeåen hverken i Treårskrigen eller 1864. Den danske regerings mål i begge krige var, at Slesvig skulle indlemmes i kongeriget Danmark og derfor var det vigtigt, at dansk militær holdt dele af hertugdømmet. Mod en overlegen fjende var hæren dog ikke stærk nok til at holde fjenden stangen i Slesvig og i 1848, 1849 og 1864 måtte danskerne trække sig tilbage til Sundeved og Fredericia og det førte til besættelse af dele eller hele Jylland. Jeg forklarede de fremmødte, at i denne stilling havde hæren mere held med at forsvare sig, fordi fjenden var nødt til at sprede sine styrker, hvilket åbnede mulighed for danske modangreb, som vi så ved Sundeved i maj-juni 1848 og udfaldet ved Fredericia 6. juli 1849. Diplomatisk var det en risikabel affære for fjenden at rykke nord for Kongeåen, da det medførte store protester fra andre stormagter, hvis Danmarks modstandere gjorde dette skridt. Samtidig var det en hård prøvelse for civilbefolkningen at være besat, da fjenden søgte at få kompensation for den danske flådeblokade ved at udskrive store forsyninger fra Jyllands indbyggere.

Dansk tegning, der spottende omtaler fjendens besættelse af Jylland i 1848.

Dengang jeg drog af sted

Inden jeg gik i gang med foredraget sang vi “dengang jeg drog af sted” fra Højskolesangbogen og i pausen var der kaffe og kage. Efter foredraget, som varede cirka halvanden time svarede jeg på spørgsmål fra de mange fremmødte, der bl.a. spurgte om kommunikationsmidlerne i krigen i 1864. Publikum kom primært fra Sønderjylland og trekantsområdet. Jeg talte undervejs med arrangørerne af foredraget, reentactors, fhv. dragoner og personer med en særlig interesse i bestemte lokalhistoriske begivenheder eksempelvis det vellykkede overfald på preusserne i Assendrup i 1864. Det var et meget velorganiseret arrangement og det tekniske setup fungerede perfekt med god lyd både, når jeg talte og fra de to videoklip, som jeg afspillede undervejs.

Jeg fik solgt de sidste eksemplarer af min bog “Det danske rytteri” efter foredraget. Bogen er nu udsolgt.

Hvis du også er interesseret i foredrag så læs mere her

Foredrag om krigshandlingerne nord for Kongeåen 1848-50 og 1864

Foredrag om krigshandlingerne nord for Kongeåen 1848-50 og 1864

Published by sune on 28. januar 2025

Jeg skal 19. februar klokken 19.00 holde foredrag ved Skamlingsbanken for Historisk Samfund for Sønderjylland Haderslev Kreds. Emnet er felttogene i Nørrejylland i de slesvigske krige.

Af Sune Wadskjær Nielsen

Det er en kendt sag, at treårskrigen og krigen i 1864 primært drejede sig om Slesvig, men der blev også kæmpet længere nordpå og jeg er blevet inviteret til Sønderjylland for at fortælle om disse begivenheder. I tre perioder overskred fjenden Kongeåen under de slesvigske krige – april-maj 1848, april-juli 1849 og februar-november 1864. Den danske hær forsøgte at forsvare så meget som muligt af den jyske halvø og de tyske stater, der sendte soldater op i Jylland, blev også udsat for et diplomatisk pres fra andre europæiske lande. I min bog “Det danske rytteri: De sidste kampe til hest 1848-64” har jeg skrevet om flere af de træfninger, der fandt sted, for det var primært hærens dragonregimenter, som havde til opgave at genere fjendens bevægelser i Jylland og forhindre at hele landsdelen blev besat.

Kavalerisabel model 1842 — Her står jeg med en kavalerisabel model 1842 til et foredrag, som jeg holdt ved Våbenhistorisk Forening tilbage i 2014.

Foredraget bliver holdt på Skamlingsbanken, Skamlingvejen 123, Sjølund og det koster 75 kroner at deltage (kaffe og kage er inkluderet). Der vil være mulighed for at købe bøger. Historisk Samfund for Sønderjylland Haderslev Kreds står for arrangementet i samarbejde med Hejls lokalhistoriske forening. Man skal tilmelde sig senest 16. februar på HShaderslev@gmail.com

Nedtælling til katastrofen

Nedtælling til katastrofen

Published by sune on 12. maj 2024

Onsdag 8. maj hørte de fremmødte hos Dansk Militærhistorisk Selskab om den tragiske eksplosionsulykke på Quintus – Holmenkatastrofen – som skete 23. november 1951.

Af Sune Wadskjær Nielsen

Omkring 20-25 deltagere fra Chakoten – Dansk Militærhistorisk Selskab var mødt op på Rødovregaard, for at høre mit foredrag om Holmenkatastrofen, som jeg i 2008 udgav en bog om. Flere sagde inden jeg gik i gang, at det var emne, som de intet vidste om og så frem til at lære mere om. Tekniske problemer er enhver foredragsholders skræk, men det var jeg heldigvis forskånet for, da alt spillede, som det skulle, så det var muligt at afspille nogle korte videoklip.

En af årsagerne til katastrofen 23. november 1951 var, at Søværnets havde svært ved at finde egnede bygninger til armering af søminer. Foto: Simon Papousek.

Foredraget var bygget kronologisk op, som en slags nedtælling til eksplosionen, der kostede 16 mennesker livet. Først gennemgik jeg nogle at de fatale beslutninger, som førte til, at det gik så galt om aftenen 23. november 1951. At Holmen gjorde sig helt afhængig af assistance fra Københavns Brandvæsen i tilfælde af brand, at der blev arbejdet med miner i en dårlig brandsikret og kakkelovnsopvarmet træbygning, at arbejdet med søminer skulle forceres pga. den anspændte sikkerhedspolitiske situation og at kun ganske få kendte til risikoen for at trotyl kunne eksplodere efter en kortvarig brand. Herefter skildrede jeg hændelserne om aftenen indtil eksplosionen, hvor redningsmandskabet fra Københavns Brandvæsen og Falck på tragisk vis ikke blev advaret om eksplosionsfaren fra de 11 søminer i den brændende bygning.

Foredraget foregik på en almindelig foreningsaften i Militærhistorisk Selskab. Foto: Hans Wadskjær Nielsen

Afslutningsvis kom jeg ind på årsagerne til katastrofen og drog nogle paralleller til situationen i dag, hvor Forsvaret også er i gang med en hektisk oprustning pga. en anspændt situation i Europa. Efterfølgende var der en del spørgsmål og forundrede kommentarer over hvordan sådan noget kunne ske. Hvordan man kunne finde på at arbejde med sprængstoffer i en kakkelovnsfyret træbygning. Der var også mulighed for at købe eksemplarer af min bog Holmenkatastrofen og mine andre bøger.

Det var en hyggelig aften og en stor tak til formanden og de andre fremmødte fra bestyrelsen, som sikrede at teknikken, virkede som den skulle.

Er du også interesseret i et foredrag, så læs mere her.

Foredrag om Holmenkatastrofen på Rødovregaard den 8. maj

Fra mit foredrag om Holmenkatastrofen i 2019

Foredrag om Holmenkatastrofen på Rødovregaard den 8. maj

Published by sune on 21. april 2024

Onsdag den 8. maj klokken 19.30 holder jeg foredrag om Holmenkatastrofen for medlemmer af Chakoten – Dansk Militærhistorisk Selskab – på Rødovregaard.

Af Sune Wadskjær Nielsen

Emnet for foredraget er den tragiske hændelse 23. november 1951, hvor 11 søminer eksploderede efter en kortvarig brand i et armeringsværksted på Holmen i København. Desværre blev Københavns Brandvæsen ikke advaret om eksplosionsfaren og derfor var slukningsarbejdet i fuld gang, da minerne pludselig detonerede. 11 brandmænd, 3 Falck-reddere og 2 ansatte i Søværnet blev dræbt.

Forsvarets situation dengang rummer mange paralleller til i dag. Den sikkerhedspolitiske situation var faretruende og Forsvaret skulle i gang med en hektisk oprustning, som skabte udfordringer pga. manglende økonomi og dårlige faciliteter. Søminen var et af de vigtigste våben dengang og derfor højt prioriteret i den amerikanske våbenhjælp til Danmark.

Jeg vil i foredraget gennemgå årene, timerne og minutterne op til katastrofen og vise nogle relevante videoklip fra den tid. Der vil også være mulighed for at købe et signeret eksemplar af bogen Holmenkatastrofen, som jeg genudgav i 2022. Jeg medbringer desuden eksemplarer af mine andre bøger – Rædselstiden, Det danske rytteri og Sønderjyden Johannes Christensen.

Arrangementet er primært for medlemmer af Dansk Militærhistorisk Selskab. Læs mere om arrangementet her: https://www.chakoten.dk/aktivitetskalender/

Sjællandske Sortkrudtskytter hørte om Ferdinand von Schills sidste kamp

Sjællandske Sortkrudtskytter hørte om Ferdinand von Schills sidste kamp

Published by sune on 23. januar 2023

Slaget ved Stralsund 31. maj 1809 var emnet for mit foredrag for Sjællandske Sortkrudtskytter søndag 22. januar i Slagelse.

Af Sune Wadskjær Nielsen

Dansk-hollandsk militært samarbejde er mest kendt fra 1600-tallets krige med svenskerne, men i maj 1809 gik de gamle våbenfæller sammen om at eliminere en styrke af tyske oprørere, der havde forskanset sig i Stralsund under den preussiske major von Schills ledelse. Både Danmark og Holland var dengang forbundsfæller med Frankrig og da Napoleons hære var bundet af hårde kampe i Østrig og Spanien, var det op Frankrigs allierede at tage sig af Ferdinand von Schill. Den franske general Gratien og danske generalmajor Johannes von Ewald slog effektivt det tyske oprør ned ved at storme Stralsund 31. maj 1809 med 5000 soldater og Ferdinand von Schill omkom efter et sabelhug fra en dansk husar.

Ferdinand Schills død under slaget ved Stralsund 31. maj 1809 er kunstneres yndlingsmotiv fra slaget.

Omkring 30 medlemmer af Sjællandske Sortkrudtskytter hørte mit foredrag, der foregik i et mødelokale ved Odin Engineering i Slagelse. Flere af deltagerne havde besøgt Stralsund i Tyskland, der dengang var en del af Svensk Pommern, hvilket jeg endnu har til gode. Der var flere spørgsmål om major Ferdinand von Schills død og jeg forklarede, at de danske rapporter skrevet umiddelbart efter slaget ret entydigt peger på husaren Jaspar Krohn fra 6. Husareskadron som Schills banemand. Jeg anser disse kilder for mere troværdige end beretningerne fra de tyske deltagere i slaget, som er nedfældet mange år efter slaget fandt sted.

Til sortkrudtskytternes vintermøde var der også mange, der havde medbragt gamle våben.

Sjællandske Sortkrudtskytter har stor erfaring med at håndtere våben fra 1800-tallet og formanden skyder bl.a. med tapriffel og jægerriffel. Efter foredraget solgte jeg både eksemplarer af Rædselstiden, Det danske rytteri og Holmenkatastrofen. Min bog om Ferdinand von Schill findes ikke endnu. Det er et fremtidigt bogprojekt, hvor jeg er i researchfasen nu.

Foredrag om den danske sejr over Ferdinands von Schills soldater

Foredrag om den danske sejr over Ferdinands von Schills soldater

Published by sune on 15. januar 2023

Søndag 22. januar holder jeg foredrag for Sjællanske Sortkrudtskytter i Slagelse om slaget ved Stralsund 31. maj 1809, hvor en dansk-hollandsk styrke besejrede preusserens Ferdinand von Schills soldater, der havde forsøgt at rejse en opstand i den franskdominerede tyske stat Westphalen.

Af Sune Wadskjær Nielsen

Mit næste bogprojekt drejer sig om den preussiske officer major Ferdinand von Schills felttog, der endte med, at han blev dræbt i slaget ved Stralsund 31. maj 1809 af en dansk husar. Det er baggrunden for at jeg holder foredrag om dette emne ved Sjællanske Sortkrudtskytters vintermøde søndag 22. januar i Slagelse. Stralsund er en tysk by ved Østersøen, men dengang hed området Svensk Pommern.

Min plan er at skrive en bog efter samme koncept som Rædselstiden, hvor jeg følger en række personer involveret i begivenhederne – både venner og fjender. Den vil som Rædselstiden være en dag-til-dag skildring af Ferdinand von Schills mislykkede felttog, der varede fra 28. april til 31. maj 1809. Alt vil ligesom i Rædselstiden være dokumentet i kilder.

Foredraget foregår i i Odin Maskinfabriks mødelokaler i Slagelse (Odin Engineering, Elmedalsvej 6, 4200 Slagelse). Mødet begynder klokken 13.00 og foredraget ved 14-tiden. Mødet er primært for medlemmer af Sjællanske Sortkrudtskytter.

Et billedfattigt felttog

Et billedfattigt felttog

Published by sune on 8. oktober 2022

Onsdag 5. oktober holdt jeg foredrag om bogen ”Rædselstiden” i foreningen Chakoten – Dansk Militærhistorisk Selskab – som jeg selv er medlem af. Jeg kom bl.a. ind på udfordringerne med at skaffe relevante illustrationer til bogen om felttoget i Holsten og Slesvig december 1813 – januar 1814.

Af Sune Wadskjær Nielsen

Onsdagens foredrag var på en slags hjemmebane, da jeg selv er medlem af Chakoten – Dansk Militærhistorisk Selskab – og interessen for Napoleonskrigene er stor i foreningen. Bestyrelsesmedlem Ole Thureholm bød velkommen og fortalte indledningsvist, at han har besøgt Sehested flere gange og endog overnattet på den lokale kro. Sehested er den vigtigste slagmark i min bog Rædselstiden, som handler om felttoget december 1813 til januar 1814, hvor Danmark var allieret med Frankrig og kæmpede mod en hær med soldater fra Sverige, Rusland, forskellige tyske stater og Storbritannien.

I foredraget kom jeg bl.a. ind på hvilke af felttogets fægtninger, der findes billeder af.
Kampen ved Rahlstedt 6. december 1813 mellem Jyske Regiment Lette Dragoner og det franske 28. Ridende Jægerregiment på den ene side og russiske kosakker, Izium Husarregiment og Riga Dragoner på den anden side er skildret af flere kunstnere. En af disse billeder er valgt til bogens forside.

Tegning med titlen ”Oberst Engelsted”, der viser kampen Rahlstedt 6. december 1813. Det Kongelige Biblioteks billedsamling.

Fægtningen ved Bornhöved 7. december mellem dele af den Svenske Kavaleridivision og det danske Auxiliærkorps’ lette brigade og 1. Brigade er svenske kunstneres favoritmotiv fra felttoget. Her bruger jeg Hjalmar Mörners tegning i bogen, som jeg skønner er ret autentisk, da han selv var med i felttoget.

Akvarell udført af Hjalmar Mörner med titlen ”Bataljscen”. Det viser kampen ved Bornhöved 7. december 1813. Nordiska Museet.

Slaget ved Sehested mellem hele det danske Auxiliærkorps og dele af Det Tyske Sammensatte Korps, som endte med en klar dansk sejr, har foreningens egen tidligere illustrator Christian Würgler Hansen lavet en billedserie af, som jeg efter aftale med Christian fik mulighed for at benytte i bogen.

Fynske Regiment Lette Dragoners angreb ved Sehested. Tegnet af Christian Würgler Hansen.

Jeg har ikke fundet illustrationer af resten af felttogets kamphandlinger – fægtningen ved Boden 4. december, overfaldet på Itzehoe 8. december, kampen ved Jevenstedt 9. december, Frederiksorts belejring 12-19. december, Glückstadts belejring 19. december 1813 til 5. januar 1814 (herunder to udfald 19. og 22. december) og kampen ved Vonsild 9. januar 1814. Til at hjælpe læseren med at leve sig ind i disse kampe har jeg benyttet billeder af omgivelserne, enhederne eller personer, som var med. Desuden findes der mange kort angående felttoget, men bogens sideformat gør det svært at se detaljerne på kortene.

Foredraget gik fint og hvis min viden kom til kort, var der en af foreningens medlemmer, der trådte til og supplerede. Bl.a. var der en del spørgsmål om den svenske kronprins Karl Johans fortid som fransk marskal og hans relationer til Napoleon Bonapartes familie. Bagefter var der flere af tilhørerne, der købte mine bøger Rædselstiden og Det danske rytteri.

Mange af bogens illustrationer er hentet fra:
Anne S. K. Brown Military Collection,
Digitalt Museum (Sverige),
Rigsarkivet,
Riksarkivet (Sverige),
Det Kongelige Bibliotek,
og Forsvarsgalleriet.

Læs mere foreningen Chakoten her