Den 9. november deltager jeg i historiens dag på Sønderborg slot. Dagens tema er Første Verdenskrig.
Af Sune Wadskjær Nielsen
I anledning af Første Verdenskrigs afslutning afholder Museum Sønderjylland historiens dag på Sønderborg slot lørdag 9. november. Jeg er inviteret med, fordi jeg som frivillig har bidraget til websitet www.denstorekrig.dk. Museet stiller et bord til rådighed til mig og andre udstillere og herfra vil jeg sælge bøger. Der vil være mulighed for at købe følgende bøger:
Hvis man kommer til historiens dag venter der store oplevelser. Man kan se udstillingen om sønderjyder, der deltog i Første Verdenskrig, høre interessante foredrag og se reentactmentgruppen “westfront 1916” optræde med historiske uniformer og våben. Jeg håber vi ses til historiens dag.
I slutningen af krigen kunne sønderjyder i tysk tjeneste risikere at møde dette monstrum – en britisk kampvogn. Det er en af de ting, som du kan se i udstillingen om Første Verdenskrig. Foto: Sune Wadskjær Nielsen.
I en notits i det svenske magasin Populär Historia, svarer jeg på spørgsmålet om, hvornår danske og svenske soldater var i kamp for sidste gang.
Af Sune Wadskjær Nielsen
Jeg har bidraget med en notits i det flotte svenske magasin Populär Historie. Her slår jeg fast, at den sidste dansk-svenske krigshandling var belejringen af Glückstadt 19/12 1813 – 5/1 1814. Det foregik under 6. koalitionskrig, hvor en hær ledet af den svenske kronprins Karl Johan angreb Holsten. Danmark var allieret med Napoleon, mens svenskerne var en del af koalitionen, som bl.a. omfattede Rusland, Storbritannien, Østrig og Preussen.
Populär Historia nummer 4, 2024. Min artikel findes på side 60-61.
I artiklen fortæller jeg kortfattet om belejringens forløb, hvor danskerne foretog udfald 19. og 22. december. Fæstningen blev bombarderet fra både søsiden af britiske skibe og fra landsiden af batterier anlagt af den fortrinsvis svenske belejringshær, hvilket skete i to perioder 26-28/12 1813 og 1-4/1 1814. Den danske kommandant kapitulerede den 5. januar, fordi kraftig kulde svækkede fæstningens forsvar og garnisonens holstenske mandskab var på randen af mytteri.
I det nyeste nummer Dansk Militærhistorisk Selskabs blad Chakoten har jeg sammen Jørgen Kofoed skrevet en artikel om Prins Frederik Ferdinands Dragonregiment, som var det sidste dragonregiment, der var udrustet som traditionelle dragoner til at kæmpe til fods.
Af Sune Wadskjær Nielsen
Artiklen i Chakoten kredser om en vigtig udvikling i det danske kavaleris historie, nemlig udfasningen af den traditionelle dragon, der var udrustet med gevær og bajonet. Det er en udvidet version af artiklen om Prins Frederik Ferdinands dragonregiment i Sønderjysk Månedsskrift.
Den 11. januar 1814 klagede eskadronschef ritmester Seidelin over, at hans dragoner skulle bære infanterilignende geværer, når de skulle kæmpe mod de letbevæbnede og hurtige kosakker, der truede med at invadere Jylland. Han skrev:
”Ærbødigst. Da de geværer med bajonetter, som eskadronen har, er af en størrelse, tyngde og længde, at de i høj grad forhindrer og opholder bevægelserne, som må udføres med hurtighed mod det fjendtlige lette kavaleri, som der i denne tid må ageres i mod, ligesom deres tyngde dog er trykkende for sammes heste, så vil jeg ærbødigst bede Deres Højvelbårenhed at indstille til Hans Majestæt kongen, om eskadronen ikke for tiden måtte blive entlediget (fritaget fra, red.) disse for kavaleriet, så højst byrdefulde og uhensigtsmæssige lange geværer med bajonetter”.
Seidelins overordnede major Bruun sendte anmodningen videre til Kong Frederik d. VI og kongen godkendte, at eskadronen i Prins Frederik Ferdinands Dragonregiment kunne blive fritaget for at bære geværer og bajonetter. To år senere omdannede kongen regimentet til Prins Frederik Ferdinans Regiment lette Dragoner og det var dermed ikke længere udrustet med gevær og bajonet. Dermed ophørte dragonen med at kunne kæmpe fods, som var den oprindelige tanke, da man i 1600-tallet oprettede de første dragonregimenter. Dengang var dragoner beredne infanterister.
Dragonerne, der kæmpede i de slesvigske krige 1848-50 og 1864, var altså rene kavalerister uden nogen særlige færdigheder i at kæmpe til fods. Du kan læse mere om rytteriet i de slesvigske krige i min bog Det danske rytteri. Prins Frederik Ferdinands Dragonregiment og andre danske hærenheders kampe med fjenden i vinteren 1813-14 er beskrevet i min bog Rædselstiden.
Ud over at udgive Chakoten afholder Dansk Militærhistorisk Selskab en række møder, hvor der både er fokus på militærhistoriske figurer og foredrag om militærhistoriske emner. Læs mere om selskabet her.
I dette nummer af Sønderjysk Månedsskrift har jeg skrevet en artikel om Prins Frederik Ferdinands Dragonregiments kortvarige indsats i forsvaret af Slesvig mod kosakker fra den svenske kronprins’ hær.
Af Sune Wadskjær Nielsen
I Sønderjysk Månedsskrift nummer 7 kaster jeg i artiklen “De tunge dragoner befriede Vonsild” lys over en af dansk militærhistories mere ukendte episoder, nemlig kampen ved Vonsild mellem kosakker og dansk rytteri 9. jaunar 1814. Sammenstødet endte med dansk sejr og Vonsild undgik dermed at blive besat af kosakker. Læs mere om Sønderjysk Månedsskrift her.
Sejren kunne dog ikke ændre krigens gang og dagen efter sluttede Kong Frederik d. VI våbenhvile med den svenske kronprins Karl Johan og afstod nogle dage senere Norge til Sverige. Kampen ved Vonsild er også interessant, fordi det var sidste gang, at dragoner, der var udrustet med lange geværer og bajonetter, var i kamp. Traditionelt har dragoner været beredne infanterister, der kunne kæmpe til fods, men fra 1816, hvor Prins Frederik Ferdinands Dragonregiment blev omdannet til lette dragoner, ophørte dragoner med at være udrustet til at kæmpe til fods. Episoden er også beskrevet i min bog Rædselstiden.
Prins Frederik Ferdinand var kongens fætter
Jeg har desværre opdaget en ærgerlig fejl i artiklen. I en billedtekst skriver jeg, at Prins Frederik Ferdinand, som var chef for dragonregimentet, var kong Frederik d. VI’s nevø. Det er ikke korrekt. Han var Kong Frederik d. VI’s fætter. Jeg beklager fejlen.
I næste weekend 15-17. september genopfører mænd og kvinder klædt i uniformer fra Napoleonskrigene Göhrdeslaget.
Af Sune Wadskjær Nielsen
Slaget ved Göhrde fandt sted 16. september 1813 og blev udkæmpet mellem cirka 4.000 franskmænd og 12.000 tyskere fra forskellige stater. De forenede tyske styrker vandt slaget. Hvert andet år genopfører frivillige slaget ved den oprindelige slagmark ved landsbyen Dannenberg sydøst for Hamborg, hvilket i år finder sted i næste weekend 15-17. september.
De franske soldater var en del XIII franske armekorps under marskal Davouts ledelse. Det danske auxiliærkorps hørte også til XIII fransk armekorps. De tyske styrker var en del af koalitionens nordarme, der i december angreb Danmark. Auxiliærkorpset ydede hård modstand og besejrede 10. december ved Sehested en styrke på ca. 8.000 mand af Nordarmeens soldater. I min bog Rædselstiden kan man læse om slaget ved Sehested, som tre danske soldater og en tysk soldat oplevede det.
I 2021 lavede jeg denne video om genopførslen af Göhrdeslaget, som jeg selv besøgte i 2019.
Onsdag 5. oktober holdt jeg foredrag om bogen ”Rædselstiden” i foreningen Chakoten – Dansk Militærhistorisk Selskab – som jeg selv er medlem af. Jeg kom bl.a. ind på udfordringerne med at skaffe relevante illustrationer til bogen om felttoget i Holsten og Slesvig december 1813 – januar 1814.
Af Sune Wadskjær Nielsen
Onsdagens foredrag var på en slags hjemmebane, da jeg selv er medlem af Chakoten – Dansk Militærhistorisk Selskab – og interessen for Napoleonskrigene er stor i foreningen. Bestyrelsesmedlem Ole Thureholm bød velkommen og fortalte indledningsvist, at han har besøgt Sehested flere gange og endog overnattet på den lokale kro. Sehested er den vigtigste slagmark i min bog Rædselstiden, som handler om felttoget december 1813 til januar 1814, hvor Danmark var allieret med Frankrig og kæmpede mod en hær med soldater fra Sverige, Rusland, forskellige tyske stater og Storbritannien.
I foredraget kom jeg bl.a. ind på hvilke af felttogets fægtninger, der findes billeder af.
Kampen ved Rahlstedt 6. december 1813 mellem Jyske Regiment Lette Dragoner og det franske 28. Ridende Jægerregiment på den ene side og russiske kosakker, Izium Husarregiment og Riga Dragoner på den anden side er skildret af flere kunstnere. En af disse billeder er valgt til bogens forside.
Tegning med titlen ”Oberst Engelsted”, der viser kampen Rahlstedt 6. december 1813. Det Kongelige Biblioteks billedsamling.
Fægtningen ved Bornhöved 7. december mellem dele af den Svenske Kavaleridivision og det danske Auxiliærkorps’ lette brigade og 1. Brigade er svenske kunstneres favoritmotiv fra felttoget. Her bruger jeg Hjalmar Mörners tegning i bogen, som jeg skønner er ret autentisk, da han selv var med i felttoget.
Akvarell udført af Hjalmar Mörner med titlen ”Bataljscen”. Det viser kampen ved Bornhöved 7. december 1813. Nordiska Museet.
Slaget ved Sehested mellem hele det danske Auxiliærkorps og dele af Det Tyske Sammensatte Korps, som endte med en klar dansk sejr, har foreningens egen tidligere illustrator Christian Würgler Hansen lavet en billedserie af, som jeg efter aftale med Christian fik mulighed for at benytte i bogen.
Fynske Regiment Lette Dragoners angreb ved Sehested. Tegnet af Christian Würgler Hansen.
Jeg har ikke fundet illustrationer af resten af felttogets kamphandlinger – fægtningen ved Boden 4. december, overfaldet på Itzehoe 8. december, kampen ved Jevenstedt 9. december, Frederiksorts belejring 12-19. december, Glückstadts belejring 19. december 1813 til 5. januar 1814 (herunder to udfald 19. og 22. december) og kampen ved Vonsild 9. januar 1814. Til at hjælpe læseren med at leve sig ind i disse kampe har jeg benyttet billeder af omgivelserne, enhederne eller personer, som var med. Desuden findes der mange kort angående felttoget, men bogens sideformat gør det svært at se detaljerne på kortene.
Foredraget gik fint og hvis min viden kom til kort, var der en af foreningens medlemmer, der trådte til og supplerede. Bl.a. var der en del spørgsmål om den svenske kronprins Karl Johans fortid som fransk marskal og hans relationer til Napoleon Bonapartes familie. Bagefter var der flere af tilhørerne, der købte mine bøger Rædselstiden og Det danske rytteri.
Onsdag den 5. oktober skal jeg fortælle medlemmerne af foreningen Chakoten – Dansk Militærhistorisk selskab – om min bog Rædselstiden.
Af Sune Wadskjær Nielsen
Der er en stor passion for Napoleonskrigene i foreningen Chakoten, som jeg selv er medlem af, og jeg glæder mig til at holde foredrag om felttoget i Slesvig og Holsten i vinteren 1813-1814. Det var i forbindelse med mit arbejde med bogen, at jeg meldte mig ind og jeg vil i foredraget bl.a. komme ind på, hvordan Chakoten har bistået mig i dette bogprojekt. Foredraget vil desuden handle om bogens formidlingsform, fægtningerne i felttoget og valg af illustrationer. Læs mere om bogen Rædselstiden her.
Foredraget foregår i forbindelse med Chakotens møde 18:00 – 22:30 på adressen Kirkesvinget 1, 2610 Rødovre. Det vil være muligt at købe et signeret eksemplar af bogen efter foredraget og jeg håber desuden, at jeg kan vise medlemmerne den nye udgave af Holmenkatastrofen, der snart kommer fra trykkeriet.
Jeg har fået udgivet en artikel Sønderjysk Månedsskrift om den britiske flådes operationer på Elben fra december 1813 til april 1814. Den har titlen ”Kanontorden på Elben”.
Af Sune Wadskjær Nielsen
Artiklens primære kildemateriale er kommandør John Marshalls breve, som jeg også har benyttet i bogen Rædselstiden. John Marshall var næstkommanderende i Royal Navys Elbeneskadre og en barsk og målrettet herre. Sammen med svenskerne var han med til at bombardere den danske by Glückstadt.
”Vores mål er at ødelægge byen. Vi har allerede kastet 1000 skud ind i den”, skriver John Marshall 27. december i et brev.
“Kære Gud. Skulle jeg undslippe med mit hoved, håber jeg det vil føre til min forfremmelse, da jeg leder den kæmpende del af eskadren”, fortsætter han.
John Marshall jagtede en forfremmelse i krigens sidste måneder og var derfor meget opsat på at komme i kamp med danskere i Glückstadt og franskmændene i Hamborg. Indsatsen mod Glückstadt sluttede med en stor sejr for de allierede, da Glückstadt kapitulerede 5. januar 1814. Pga. den hårde vinter måtte John Marshall vente helt til 25. april 1814, før han kunne føre sine skibe i kamp mod franskmændene. I mellemtiden havde Danmark skiftet side i krigen og han havde faktisk 50 danske matroser om bord på sine fartøjer, der var meget underbemandede. Her kan du læse mere om den aktuelle udgave af Sønderjysk Månedsskrift.
Forside Sønderjysk Månedsskrift nummer 5
Kildemateriale fra USA
En afskrift af John Marshalls breve befinder sig på Fondren Library, der ligger i Houston i Texas (USA). Det skyldes sandsynligvis, at John Marshall deltog i et søslag mellem den amerikanske fregat USS Constitution og den britiske fregat HMS Java 29. december 1812, hvilket er en berømt episode i amerikansk historie. John Marshall faldt efter kampen i amerikansk fangenskab, men blev befriet efter en fangeudveksling, hvorefter han fik posten som næstkommanderende i Elbeneskadren.
I går var jeg i Landsarkivet Aabenraa og holde foredrag om min bog “Rædselstiden” i det område, hvor flere af begivenhederne fandt sted.
Af Sune Wadskjær Nielsen
Kolding, Vonsild, Christiansfeld og Haderslev. Afkørslerne på motorvejen mindede mig om kosakkernes fremrykning gennem det nordlige Slesvig og deres sammenstød med den danske styrke ved Kolding 9. januar 1814. Mit foredrag for Historisk Samfund for Sønderjylland, Aabenraa Kreds fokuserede på de dele af min bog om den fjendtlige invasion af Danmark december 1813 – januar 1814, der foregik i Slesvig. Jeg nævnte også belejringen Glückstadt, som er den del af krigen, der minder mest om de frygtelige russiske angreb på civile mål i Ukraine.
Blandt tilhørerne var en af de få historikere, der også har beskæftiget sig med dette forløb, nemlig Lars Henningsen, der i 2012 udgav artiklen “Den halvhjertede krig” i Sønderjyske Årbøger. Det var også et gensyn med min gamle studiekammerat Jan Wittrup, der er formand for Aabenraakredsen. Det var et meget behageligt og interesseret publikum. Efter foredraget var der mulighed for at købe bogen Rædselstiden.
Mit foredrag i Aabenraa var også et gensyn med Jan Wittrup min studiekammerat fra RUC. Jan er formand for Historisk Samfund for Sønderjylland, Aabenraakredsen.
Er du også interesseret i et foredrag? Så læs mere her.
Den 7. april klokken 19.00 holder jeg foredrag om min bog ”Rædselstiden – Napoleons modstandere angriber Danmark i december 1813” for Historisk Samfund for Sønderjylland, Aabenraa Kreds. Det foregår i Rigsarkivets lokaler i Aabenraa.
Af Sune Wadskjær Nielsen
Den 1. december 1813 indledte den svenske kronprins Karl Johan en invasion af de danske hertugdømmer Slesvig og Holsten med en hær, der bestod af svenskere, russere, tyskere og briter. Målet var at tvinge Danmark til at afstå Norge til Sverige, hvilket som bekendt lykkedes til sidst, selv om fjendens forsøg på at fremtvinge en hurtig afgørelse slog fejl. Det er emnet for foredraget, hvor jeg primært vil fokusere på de begivenheder, der fandt sted i hertugdømmet Slesvig, som Aabenraa var en del af.
Det vil være muligt at købe et signeret eksemplar af min bog Rædselstiden til foredraget.
Rigsarkivet i Aabenraa har følgende adresse:
Rigsarkivet, Aabenraa
Haderslevsvej 45
6200 Aabenraa
